Dybt deprim pointe - nyt for for nogle, trivielt for andre - fra Paradigmet:
Tidsåndsdiagnostik
At vi lever i en tid, hvor alt er absurd og omvendt i det ekstreme, uden at det opdages af flertallet, er bemærket af mange som en form for kollektivt Stockholmsyndrom. Et berømt nyere ofte citeret digt illustrerer tidsåndens absurditet:
’Bare se på os. Alt er omvendt. Alt er baglæns. Doctors destroy health, lawyers destroy justice, universities destroy knowledge, governments destroy freedom, the major media destroy information, and religion destroys spirituality.’
– Doktor Michael Ellner
I 2014 udvidede jeg Doktor Michael Ellners digt ved at sætte tingene yderligere på spidsen:
Alt er omvendt. Alt er baglæns. Vi lever nu i en verden, hvor alt er på hovedet
Læger ødelægger sundhed men påstår de beskytter den
og ofrene for sygdom forsvarer lægerne selvom lægerne eksponeres som sygdomsfremkaldende
Psykiaterne ødelægger sindet men påstår de sanerer det
og ofrene for sindssyge forsvarer psykiaterne selvom psykiatere eksponeres som sindssyge
Domstole ødelægger retfærdighed men påstår de opretholder den
og ofrene for uretfærdighed opretholder domstolene, selvom domstole eksponeres som uretfærdige
Universiteter ødelægger viden men påstår de bevarer den
og ofrene for uvidenhed bevarer universiteterne, selvom universiteter eksponeres som uvidende
Mainstream medierne ødelægger information men påstår de spreder den
og ofrene for misinformation spreder mainstream medierne, selvom mainstream medier eksponeres som misinformerende
Videnskaber ødelægger sandhed men påstår de søger den
og ofrene for usandhed søger videnskaberne, selvom videnskaber eksponeres som usande
Banker ødelægger økonomien men påstår de beriger den
og ofrene for forarmelse beriger bankerne, selvom banker eksponeres som forarmende
Regeringer ødelægger frihed men påstår de forsvarer den
og ofrene for frihedsberøvelse forsvarer regeringerne, selvom regeringer eksponeres som frihedsberøvende
Religioner ødelægger spiritualitet men påstår de frelser den
og ofrene for de uspirituelle frelser religionerne,
selvom religioner eksponeres som uspirituelle
– EVERYTHING YOU KNOW IS WRONG, Paradigmet/Sitdol, Reedited, 2016, 2014
[Det slår mig, hvordan digtet fremstår mindre radikalt idag i takt med udviklingernes sindssyge indenfor alle felter]
Digtet kan ses som en dramaturgisk arketypisk variant af Heltens Rejse, men hvad er helten og hvad er rejsen? Jeg vil foreslå at rejsen er et paradigmeskift – og ’helten’ i dette tilfælde, det opvågnede mindretal af menneskeheden, et tiltagende mindretal som erklærer, at tilliden til de nuværende centrale institutioner er malplaceret – stivnede indoktrinerende vederstyggeligheder, der radikalt bør transformeres, idet de er ekstremt korrumperede, og opretholder et falskt og destruktivt paradigme pga. økonomiske og magtfuldkomne særinteresser. Men hver gang institutionerne eksponeres for ‘radikalt’, forsvares de af mennesker, der er konditioneret fra vugge til grav til at stole blindt på institutionerne, en grotesk ironi som kan tilskrives en psykologisk fortrolighed, som er indlejret dybt og har ‘standardiseret’ de paradigmatiske normer i menneskers sind, hvorfor de opleves som ‘normale’, ‘sunde’, etc. alt imens paradigmet er falskt, og normerne i virkeligheden er psykopatologiske.
Der er en civilisationskamp som udspilles; på den ene side; den blindt lydige befolkning (som uafvidende har internaliseret institutionernes uanfægtelighed) –- og på den anden side den opvågnede del af menneskeheden som gennemskuer det gamle verdensbilledes falskheder. Talerens indignation stammer fra det faktum, at flertallet i ‘Platons Hule’ fortsætter med at beskytte og stole på det ubevidste slaveri på grund af malplaceret tillid og blind lydighed.
‘Fangen vender tilbage til hulen for at informere fangerne om, at de er fanger. De tror ikke på ham. og truer med at slå ham ihjel, hvis han forsøger at sætte dem fri’
– om Platons Hule og Sokrates
Vi beklager os over, at vores ord falder for døve ører. Den opvågnede del af menneskeheden er i frustration over den kollektive søvn og ubevidste suicidalitet. Mindretallet i det nyeparadigme påpeger absurditeten og modsigelserne – modsigelser som fangerne ikke kan se, alt imens de blindt følger vejen til ødelæggelsen af almenvellet. De vildledes af normaliseringen af hensygnende magt og medie institutioner, hvor uerkendt kollektiv psykopatologi via politisk korrumperede og psykopatiske ledere, samt perception management, definerer en stor del af undersåtternes (fangernes) virkelighed, der uafvidende befinder sig i et camoufleret fysisk, såvel som psykisk fængsel forvekslet med frihed.
I en verden af overflod af falskhed gennem generationer, vil sandhed fremstå som det mest mærkværdige, man nogensinde har hørt. De fleste vil derfor – uden at vide det – alliere sig med løgnen, som var det sandhed, og bekæmpe sandhed, som var det løgn.
I en verden hvor ufrihed er normen gennem generationer, vil sand frihed fremstå som frygtindgydende. Mange vil derfor uden at vide det – alliere sig med ufriheden som ufarlig, og frygte friheden som farlig.
'The real hopeless victims of mental illness are to be found among those who appear to be most normal. Many of them are normal because they are so well adjusted to our mode of existence, because their human voice has been silenced so early in their lives, that they do not even struggle or suffer or develop symptoms as the neurotic does.” They are normal not in what may be called the absolute sense of the word; they are normal only in relation to a profoundly abnormal society. Their perfect adjustment to that abnormal society is a measure of their mental sickness. These millions of abnormally normal people, living without fuss in a society to which, if they were fully human beings, they ought not to be adjusted.'
– Aldous Huxley – Brave New World Revisited
It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.
- Krishnamurti
Another implication: if the protagonist became a real threat by deconditioning the trance of the hivemind, they would ultimately try to kill him (Plato's point).
Et psykopatisk ‘normaliseret’ samfund ser ikke dets egen psykopati…fordi det er ‘normalt’
“Det moderne menneske er mere patologisk i sin normalitet end på sindssyghospitalet’
– C.G. Jung
‘Størstedelen af den vold mennesker har påført hinanden, er ikke de kriminelles eller de mentalt afsporedes værk, men påført af normale, respektable borgere… man kan gå så langt som at sige, at på denne planet, er ‘normal’ lig med sindssyg.’
– Eckhart Tolle