DK som 'Vi'
Det rigtige værk som Orwell & Huxley kopierede
Læste "Vi" i gymnasiet. Fattede godt den overordnede pointe men slet ikke detaljerne. Har lige læst et uddrag fra det, du sendte, og det er klart som blæk. Det, som chokerede mig i særlig grad, var, at atomiseringen af den enkelte, opløsningen af familien og offentlige, kollektive opdragelsesinsitutiioner med svækket moderinstinkt jo er dagens Danmark. Blot endnu et eksempel på, at vi i høj grad også er “Vi”.
- dygtig dansk 'deprogrammeret' vågen akademiker og ‘sandhedsveteran’ med stor indsigt i 'uddannelsesskader'
George Orwell, din bedrager, punk.. . . tyv! Jeg hørte, at du havde læst dette, før du skrev 1984. Men jeg forventede ikke, at Zamyatins forfatterskab ville være så overlegent i forhold til dit. Og det er det. Det er så meget mere spændende end dit sterile arbejde.
- Vi af Yevgeny Zamyatin, anmeldelse
* Orwell began Nineteen Eighty-Four (1949) some eight months after he read We in a French translation and wrote a review of it.[30] Orwell is reported as "saying that he was taking it as the model for his next novel".[31] Brown writes that for Orwell and certain others, We "appears to have been the crucial literary experience".[32]
https://en.wikipedia.org/wiki/We_(novel)
Følgende artikel er et uddrag fra ‘Dystopierne - Vi, Fagre Nye Verden, 1984’:
'Vi', skrevet i 1921 af Yevgeny Zamyatin (https://en.wikipedia.org/wiki/Yevgeny_Zamyatin ), er verdens første dystopiske Science Fiction roman, som Aldous Huxley, George Orwell, Fritz Lang, og flere andre copy/pastede.
Denne artikel er unik, fordi den via et idéhistorisk speciale giver både et alment omfattende indblik - såvel som parallelt real life Deep Politics-indblik - i de 3 største (kendte) dystopiske romaner nogensinde; Aldous Huxley's Fagre Nye Verden og George Orwell's 1984 - men måske er den første og største faktisk Yevgeny Zamyatin's Vi, som både Huxley og Orwell har stjålet fra big time. Orwell fik explicit inspiration fra Yevgeny Zamyatin's Vi, og anklagede Aldous Huxley for plagialisering, dvs, at Huxley i Fagre Nye Verden skulle have copy/pasted en del fra Vi uden at give Zamyatin credit.
Orwell, der er bedst kendt for1984, skrev en anmeldelse af Huxley i 1946 og udtalte, at ‘Aldous Huxleys Fagre Nye Verden delvist må stamme fra [Vi]. Begge bøger omhandler den menneskelige ånds oprør mod en rationaliseret, mekaniseret, smertefri verden, og begge historier formodes at at finde sted omkring seks hundrede år i fremtiden’ Huxley hævdede, at han ikke engang havde hørt om ‘Vi’
'Vi' blev bandlyst i 1920’erne, og først udgivet i Sovjetunionen i slutningen af Gorbatjov-æraen i 1980’erne. Derudover kan det være, at Zamyatin's inspiration til Vi - eller insider viden(?) - kom direkte fra frimureriet! Bogen findes i dansk boghandel og biblioteker. Det staves blot Zamjatin på dansk.
'Vi' blev bandlyst i 1920’erne i Rusland, og først udgivet i Sovjetunionen i slutningen af Gorbatjov-æraen i 1980’erne. Derudover kan det være, at Zamyatin's inspiration til Vi - eller insider viden(?) - kom direkte fra frimureriet! Kommentar: NB! Husk på, at ifl. Anthony Sutton og Juri Lina og andre reseachere, var den russiske revolution en frimurer-dirigeret operation! Selv Rudolf Steiner sagde dette: Kort efter den kommunistiske revolution i Rusland, påstod Steiner, at de hemmelige loger i Vesten havde forvandlet Rusland til et teater for deres sociale eksperimenter Dette passer med konklusionerne hos Anthony Sutton, Juri Lina, Dieter Ruggeberg, James Corbett, m.fl. 1984 var ikke lavet som en manual, siger mange - men her kommer vi full circle, for så vidt, at Zamyatin afkodede frimureriets blueprint i Rusland (som eksponering i fiktiv form), den samme kontinuitet, som ligger bag New World Order idag...og de er ikke russere, og har også kuppet Trump, Putin, m.fl. [1]
Resumé
Vi er hensat i en fjern fremtid tusind år fra det tyvende århundrede. Den civiliserede verden regeres af et totalitært styre, som slet og ret kalder sig Den Ene Stat. Indbyggerne i Den Ene Stat har alle numre * i stedet for navne, og deres hverdag er styret af en lovtavle, som regulerer alle numres bevægelser og handlinger. Alle numre står op og går i seng på samme klokkeslæt, som om millioner af mennesker var ét væsen. Samfundets overhoved er Velgøreren, som frygtes og elskes af alle numre, og samfundets opretholden sikres af Beskytterne, som virker anonymt blandt befolkningen. Deres tilstedeværelse er præventiv, idet ingen ved, hvornår der holdes øje med dem.
* Tankevækkende er det, at vi I Danmark tager det for givet at have personnumre/CPR-numre som 'normalt', og de nye generationer har - i modsætning til de få årvågne og protesterende mennesker dengang - internaliseret dette at have et nummer som 'normalt', ukontroversielt. Jussi Merklin viste at CPR blev opfundet med henblik på kontrol af borgere med administration som påskud:
"I 70erne var CPR-numre endnu et følsomt politisk emne; en skærpet grad af statslig kontrol og registrering blev ikke indført uden sværdslag. Da alle kommuner fik besked på at overdrage CPR-numre til Danmarks Statistik i 1977, vægrede flere kommuner sig i lang tid mod at udlevere private oplysninger til et centralt personregister, indtil de med dagbøder blev tvunget til at give efter. På samme tid var den unge fuldmægtig i Finansministeriet, cand.polit. Jussi Merklin ansvarlig for statens EDB-sikkerhed...Som en førende kapacitet på personregister-området deltog han aktivt i den offentlige debat om overvågning og registrering. Merklin argumenterede bl.a. for, at syv cifre var rigeligt til statistisk brug, mere var jo ikke nødvendigt for at undgå forvekslinger af personer i en befolkning på fem millioner. Flere cifre ville derimod muliggøre en unødig central ophobning af persondata med større mulighed for misbrug...Efter årtiers intense studier, hvor han har samlet dokumentation om i hundredvis af sager om de danske myndigheders magtmisbrug, krænkelse af fundamentale menneskerettigheder, statslig registrering og nepotisme, kender han formodentlig forvaltningens skyggesider bedre end nogen anden."
- Den danske dissident
Hvis fluor, vacciner, kontrollerede massemedier, m.m.m. er destruktive, livsskadelige, bedrag og hvidvaskning i en uhørt stor grad uden at det bliver opdaget af flertallet, samtidigt som det af flertallet anses som sandt, godt, 'normalt', og sundt, så er det - rent mentalt skelnende uden emotionel fordømmelse - et resultat af autoritetstro, blind lydighed, indoktrinering, apati, etc. Det kan man ikke se, hvis man ikke ved, at man har internaliseret løgne, og egentlig ikke er den individualist som man tror man er - tværtimod, hvis du ikke er i mindretal blandt lunkne nudler i koldt vand, er du sandsynligvis blot en kollektivist, en stockholm-syndromist, en pensum-papegøje, m.m. Det gør dig farlig! Farlig for dig selv og farlig for andre! Selvmorderisk og morderisk! Derfor er kritisk tænkning, logik, selvstændig individualistisk tænkning en sjældenhed.
“Størstedelen af undertrykkelse sker pga. dets legitimitet internaliseres. Dette er sandt for de mest ekstreme tilfælde. Menneskeslaveri var svært at gøre oprør imod...det var anset som den måde tingene nu engang er på. .....på et tidspunkt i 1800-tallet blev lønslaveri anset for at være ikke meget forskelligt fra menneskeslaveri. ...arbejdere kæmpede i borgerkrigen med banneret "Vi er imod lønslaveri og menneskeslaveri!". Frie mennesker lejer ikke sig selv ud....man bliver et frit menneske når man ikke er underlagt andres vilje. .....man kunne endda læse overskrifter i New York Times dengang som skrev dette. Det tog lang tid at få ind folks hoveder, at ideen om at leje sig selv ud som lønslave er legitimt. Idag er det ulykkeligvis accepteret. Dette er internalisering af undertrykkelse. Enhver som tænker at det er legitimt at være lønarbejder har internaliseret en undertrykkelse på en måde som var absolut intolerable for mennesker for 150 år siden."
- Noam Chomsky
Dette er svært at erkende fordi generationer er født ind i denne internalisering som 'normal', gængs, oplever den ikke som undertrykkende, oplever den som 'den måde tingene nu engang er på.
- Funktionel Dumhed - Er Du Psykopat Uden At Vide Det?
Civilisationen i Vi er omgivet af et magnetfelt, Den Grønne Mur. På den anden siden af Den Grønne Mur vokser naturen ubehersket, og dér lever uciviliserede stammefolk og vilde dyr. Det står i klar kontrast til livet inden for Den Grønne mur, hvor gaderne er snorlige, bygningerne bygget af gennemsigtigt glas, og numrene går i takt i paradelignende kolonner.
Romanens hovedperson og fortæller er D-503. Han er bygmester på et stort rumprojekt, hvis snarlige kulmination, opsendelsen af den første rumraket i Den Ene Stats historie, er omdrejningspunktet for den fortalte historie. D-503 opsøges i sin egenskab af bygmester af en kvinde, I-330. Hun er medlem af en oprørsgruppe og har brug for D-503’s hjælp til at lade oprørsgruppen overtage rumraketten og dermed undergrave Den Ene Stats forsøg på at kolonisere verdensrummet
Samfundsordenen bliver reelt truet, oprørsgruppen angives af D-503’s vogterske, U, og operationen stoppes i sidste øjeblik. D-503 føres til Velgøreren, som forklarer ham tingenes rette sammenhæng. Herefter gennemføres en operation på alle numre, der fjerner fantasien fra hjernen, og målet er nu nået: Det er lykkes Den Ene Stat at reducere mennesket til en ukritisk maskine. Dystopien ender således med systemets sejr over individet. Med fjernelsen af fantasien elimineres evnen hos mennesket til at forestille sig en bedre verden eller blot et alternativt samfund.
Centralt i romanen står D-503’s udvikling fra at være rettænkende samfundsborger til at tænke selvstændigt og kritisk. I udlægningen af denne beskrives de indre og ydre faktorer, som konstituerer Den Ene Stats magt over befolkningen. Romanen, som er skrevet i dagbogsform følger alle D-503’s tanker, og hans måde at ræsonnere på viser, hvorledes det gennem en målrettet opretholdelse af frygt, overvågning og propaganda er lykkes Den Ene Stat at knække individets selvstændighed.
Atomisering og reduktion af individet
I romanens univers har Den Ene Stat den totale magt over dens indbyggere. For ikke at numrene i staten skal slå sig sammen og skabe oprør, har den Ene Stat iværksat et omfattende system, som forebygger, at numrene danner sammenslutninger eller blot nære relationer, hvor oprørske tanker mod staten kan udveksles. De sociale relationer i Vi er karakteriseret ved en række elementer, der tilsammen har til formål at fremmedgøre individet fra dets omgivelser. Disse elementer er blandt andet statslig kontrol med reproduktionen og det seksuelle samliv og overvågning og gensidig angivelse blandt befolkningen. Der opfordres gennem propagandaen til at frasige sig sin individualitet og dyrke kollektiviteten. Der er med andre ord ønskeligt for Den Ene Stat at skabe en række vilkår i samfundet, som er gunstige for en generel atomisering blandt befolkningen. Hvis individet f.eks. ikke har familiemæssige eller venskabelige nære bånd at definere sig ud fra, vil det føle sig rodløs i samfundet og vende sig mod statsideologien og en stærk leder for at finde tryghed og mening.
Før opfattede man staten som et redskab for de magtfulde. Nu opfatter vi staten som en mor, der skal beskytte os. Derfor ser vi ingen grund til at begrænse statens muligheder for at passe på os," siger filosof Arno Victor Nielsen.,,, "Hvorfor er danskerne ligeglade med at blive overvåget? :
Tillid til staten og frygt for terror får danskere til at acceptere overvågning, mener eksperter. Samtidig tyder alting på, at der vil komme endnu mere overvågning i fremtiden, med mindre danskerne protesterer, siger de."
- DDR 2.0 - Danmark som Nyttige Idioter
Zamjatin skrev i sit auto-interview fra 1932 at aksiomet: ”Kærlighed og sult regerer verden” er udgangspunktet for tilblivelsen af Vi. For at få kontrol over verden, må verdens herrer overvindes. Sulten er det lykkedes Den Ene Stat at bekæmpe ved at indføre udvundet jordolie som den eneste næring. Kærligheden er kontrolleret ved hjælp af de lyserøde sedler, hvorved ”hvert nummer har krav på hvilket som helst andet nummer som sin andel i det seksuelle produkt.” Hermed har Den Ene Stat den totale kontrol over dens indbyggere ved at garantere dem en konstant opfyldelse af det naturlige behov for mad og tilfredsstillelse af seksualdriften.
I Den Ene Stat er børneavl rationaliseret efter samme princip som frugt-, hønse- og biavl. Menneskebørn avles og opfostres kollektivt og upersonligt. Barnet oplever dermed ikke den nære symbiose mellem mor og barn, og det opfostres ikke af forældre i et socialt afgrænset rum. Ved at rationalisere og kontrollere børneavlen får staten udelukkende ideologisk rettænkende undersåtter og en kontinuerlig homogen befolkning.
Hvad angår forholdet mellem mand og kvinde er det kollektive og upersonlige igen bestemmende. Monogami er et ukendt fænomen (som i Fagre Nye Verden), og kønsakten foregår, ved at man henstiller til et kontor, at man gerne vil være sammen med en given person. Vedkommende bliver inviteret til at møde hos initiativtageren på et aftalt tidspunkt. Denne praksis sker vha. små lyserøde sedler, som sendes og modtages via det særlige kontor. Hele akten har udelukkende til formål at tilfredsstille et naturligt behov, og der er ingen intimitet eller følelsesmæssig fortrolighed at spore mellem mand og kvinde. Også venskabet fungerer som en overfladisk foranstaltning. Den konstituerende tiltaleform er De, også blandt venner.
Kærlighed findes kun i form af kærlighed til Velgøreren eller til Den Ene Stat. Til gengæld lærer befolkningen at føle beundring og nydelse for logiske forekomster, som f.eks. kvadratiske figurerer, et bybillede med bygninger af gennemsigtigt glas og regelrette gader eller det logiske samspil i en upåklageligt fungerende maskine. D-503 skriver selv, at forårets komme og fornemmelsen af kvindernes læbers sødme til en hvis grad forstyrrer tankernes logiske gang, hvilket tydeligvis er et andet incitament til nedtoningen af seksualdriften.
Foruden kontrol med de sociale relationer forlader Den Ene Stat sig på overvågning af befolkningen og tilskynder numrene at spionere på og angive sig selv og hinanden. [Flere interaktive coumputerspil har fundet vej ind i populærkulturen, som en maskeret professionel uafvidende spionkultur, såsom Pokemon, såvel som ikke-maskeret spionkultur: 'Orwell' - The New Computer Game that Trains You to Spy on Citizens, m.fl. Derudover er Danmark's statsligt officielle stikkerkultur også florerende, og i USA, UK, og andre lande kører lignende statslige DDR 2.0 programmer parallelt]
Mark Zuckerberg, ekstremt dubiøs CEO for Facebook, et totalitært og globalt overvågningsorgan for USA's og allierededes efterretningstjenester - Fagre Nye Verden med Virtual Reality er morgendagens Huxley'ske perception management 3D-udvidelse af det nuværende kollektivistiske kontrolsystem idag. The Future is Now! 'Does Facebook want to read your THOUGHTS? Secretive division may be developing a mind-reading device' (Daily Mail 2017)
"En anden fortalte om en gåtur på Frederiksberg, hvor han og kæresten havde talt om, at han ønskede sig en globusbar. Telefonen lå i lommen, og da han af ren og skær vane senere tjekkede Facebook, var der reklamer for globusbarer. Og så var der kvinden, der havde talt med veninder om et brud med ekskæresten over telefonen, som efterfølgende følte sig forfulgt af reklamer for kurser, der skulle hjælpe hende over kærestesorger. Alle forklarer til Berlingske, at de ikke har søgt på de emner, de senere bliver præsenteret for. Forud har de enten talt i telefon om emnet, eller haft en samtale ansigt til ansigt om emnet, hvor telefonen tilfældigvis var i nærheden."
- Din telefon kan blive aflyttet - Berlingske
Ny aggressiv og hemmelig overvågning: Dit tv sender signaler til din mobil BT
Facebook bekræfter, at de lytter med: "Facebook says that its app does listen to what’s happening around it, but only as a way of seeing what people are listening to or watching and suggesting that they post about it."
- kilde Independent, 2016
Facebook doesn't listen through your phone's mic -- except when it does
- Computer World
Husene er bygget af glas, for at alle skal kunne se alle og angive alt, der virker mistænkeligt. Man har pligt til at angive al afvigende adfærd, både hvis den registreres hos en selv og hos andre. D-503 vil derfor som ethvert andet rettænkende nummer melde sig selv til Beskytternes Kontor, fordi han er blevet opsøgt af I-330 og er begyndt at tænke på en måde, der afviger fra de acceptable matematisk-logiske principper. Beskytternes Kontor er en institution, som i Den Ene Stats retorik har til formål et beskytte numrene for sig selv:
Over mit hoved strålede gyldent og rent som solen bogstaverne på Beskytter-kontorets skilt. I det dybe rum bag glasmuren stod mange blålig-grå unif’er i en lang kø. Deres ansigter lyste stille som kerter i oldtidens kirker: de var kommet for at fuldføre en hellig handling; de var kommet for på Den Ene Stats alter at ofre deres nærmeste, deres venner, sig selv.
Hele akten fremstår som en hellig, ren og ophøjet gerning, og der stilles ingen spørgsmål af etisk karakter. Denne institution medvirker til en atomisering blandt befolkningen. Man vogter på hinanden og på sig selv i en accept af, at afvigende adfærd er et onde, som skal elimineres. Derfor gør det ingen forskel, om man oplever den afvigende adfærd hos sig selv eller hos andre. Man er ikke mere end en del af det store hele, og er en sygdom brudt ud i sindet, er det til det fælles bedste, at den elimineres, og det er blot en indlysende og alment accepteret konsekvens, at bæreren af sygdommen følger samme vej.
Individets atomisering kommer desuden til udtryk i en reduktion af individet på det konkrete plan. Indbyggerne i Den Ene Stat har ikke navne men numre. Dette formindsker menneskets identitetsfølelse, idet numre er fri for konnotationer, mens der i navne ligger en indholdsmæssig reference til religion, kvalitet og historie. Numre er logiske, fri for associationer og passer ind i Den Ene Stat ideologiske, moralske og æstetiske grundtanke om en allestedsnærværende bunden matematisk-logisk konsekvens.
Den kollektive fordring kommer også til udtryk i titlen. Vi henviser til den tilstand, som alle numre i Den Ene Stat skal stræbe mod – nemlig at blive ét homogent kollektivt tænkende og handlende væsen. ’Jeg’ skal blive til ’vi’, for ’jeg’ er uberegneligt i sin selvstændighed og i sin trang til fri udfoldelse og skal opløses i et matematisk præcist velfungerende kollektivt handlende organ, som marcherer i takt i store paradelignende kolonner. I sine dagborgsoptegnelser argumenterer D-503 i et perfekt ekko af Den Ene Stat retorik:
Lad os tænke på to vægtskåle. På den ene ligger ét gram, på den anden et ton; på denne ene ”jeg” – på den anden ”vi” Den Totale Stat. Det er vel klart: at gå ud fra at ”jeg” kan have rettigheder over for Staten, er nøjagtig det samme som at antage, at ét gram kan opveje et ton. Derfor er rollerne fordelt således: tonnen rettigheder, grammet har pligter.
Kommentar: Ekstrem instrumentel kollektivisme som udsletter individet.
Da der ved en ulykke ved prøvestarten af rumraketten dør en halv snes numre, er D-503 fascineret af disse numres umiddelbare opløsning, og han føler en umotiveret stolthed over, at ulykken ikke hindrede prøvestarten overhovedet. Samtidig tager han tydeligt afstand fra empati og finder den forhistorisk og latterlig.
Der stræbes efter ydre såvel som indre homogenitet, og specielle eller anderledes personlighedstræk kaldes konstruktionsfejl. Denne holdning er vigtig at indpode numrene, for til trods for den rationaliserede børneavl er der stadig forskel på folks udseende. Dog stræber videnskaben mod, at alle numre skal komme til at se ens ud, og befolkningen støtter op om det med deres optimistiske videnskabssyn. F.eks. skammer D-503 sig over sine hænder, som er store og behårede og leder tankerne hen på det uciviliserede urmenneske. Det er for Den Ene Stat påtrængende at udligne de synlige forskelligheder ved numrene, for så længe, der er forskel på folks udseende, kan der ske individualisering.
Kommentar: I Rudolf Steiner's antroposofi og hans advarsler om fremtiden, er den såkaldte Ahrimanske intention at gøre mennesket uindividualiseret, ufri, homogent, mekanisk, og fuldstændigt adskilt fra naturen - et Borg-lignende (Star Trek) kollektivistisk væsen, hvis karakteristika er identisk med transhumanismens skyggeside.
The Borg represent the best popular illustration I know of Steiner’s ‘Ahriman’: they possess tremendously intensified will; tremendously intensified thinking of a technological kind – and no Heart .
- fra denne blog
Star Trek and Collectivism: The Case of the Borg
Borg rumfartøjet i Star Trek (kube)
Det totalitære sprogbrug
Vi indledes med en avisartikel, hvor Den Ene Stat i forbindelse med den forestående kolonisering af verdensrummet forpligter befolkningen til at nedfælde et vidnesbyrd om Den Ene Stats storhed. D-503 går i sit ønske om at være en nyttig samfundsborger straks og villigt i gang med at nedfælde, hvad han ser og tænker. Optegnelsen er med hans egne ord tænkt som et ”vidnesbyrd om essensen af livet og Den Ene Stats fuldkomne virkelighed."
I D-503’s reaktionsmønster illustrerer udmærket det totalitære sprogbrugs ærinde. Der udsiges en ordre via en passiv instans, avisen, og ordrens udsigelse er identisk med dens udførelse, for D-503 udfører ordren med det samme og uden at reflektere. Der er med andre ord fra den magthavende instans, Den Ene Stat, sket en envejskommunikation, som D-503 responderer på øjeblikkeligt. Denne øjeblikkelige respons er et resultat af en lang opdragelsesproces, hvorved det er lykkedes Den Ene Stat at frembringe en mennesketype, som ikke stiller spørgsmålstegn ved samfundet, men blot handler, som det får besked på.
Det totalitære sprogbrug udtrykkes for en stor dels vedkommende i propaganda. Avisartiklen er en hyldest til INTEGRALET– skrevet med store bogstaver. I svulmende vendinger gøres det klart, at Den Ene Stat har formået at skabe et mirakel:
Det skal blive forundt jer at lægge forstandens velgørende åg på endnu ukendte væsener, som måske lever på andre kloder – måske endnu i frihedens uciviliserede tilstand. Skulle de ikke være i stand til at fatte, at vi bringer dem den matematisk-ufejlbare lykke, er det vor pligt at tvinge dem til at blive lykkelige. [transhumanismen idag har lignende hybris filosofi, og udtrykket, transhumanisme, blev i øvrigt opfundet af eugenikeren Julian Huxley, første direktør for UNESCO, og Aldous Huxley's bror]
Den Ene Stat delagtiggør folket i denne mirakuløse tildragelse: Koloniseringen af verdensrummet, som bidrager til fællesskabsfølelsen. Hermed ses også den tanke udfoldet, at en totalitær stat har brug for spektakulære præstationer til at samle befolkningen og sikre sig sin enestående status og folkets vedvarende beundring.
I ovenstående citat kan desuden identificeres et virkemiddel, som er karakteristisk for Den Ene Stats propaganda. Rent sprogligt manipuleres der med værdisættet hos modtageren, idet kvaliteten af substantivets ændres med det modsatte adjektiv. Negative adjektiver bruges til at beskrive positive substantiver og omvendt, som det er tilfældet med forstandens velgørende åg, frihedens uciviliserede tilstand og den matematisk-ufejlbarlige lykke fra ovenstående citat. At føreren slet og ret hedder Velgøreren, og at spionerne hedder Beskytterne, er andre eksempler på manipulation med værdisættet. Det ligger så lige for, hvad navnet indeholder, at folket er blevet vant til ikke at stille spørgsmålstegn og blot indoptager ordets direkte denotation og ikke længere opfanger dets konnotationer.
Et andets aspekt af propagandaen er religionen. Religion kan ses som en konkurrent til et totalitært styre, fordi den truer den absolutte mentale underkastelse hos individet. For at imødekomme et behov for religiøsitet, bruger Den Ene Stat religiøse elementer i propagandaen. Fælles for dem er, at de viser, hvordan Den Ene Stat har formået at indoptage disse religiøse elementer og bruge dem som virkemidler i propagandaen. I forbindelse med en offentlig henrettelse gør D-503 sig følgende tanker, der viser, hvorledes Den Ene Stat har indsat sig selv på religionens plads:
At dømme efter de beskrivelser, som er blevet os overleveret, må vore forfædre have følt noget lignende ved deres såkaldte ’gudstjenester’. Men de tjente en usynlig og ukendt Gud, mens vi tjener en kendt og synlig; deres Gud gav dem intet uden endeløs, pinefuld stræben; deres Gud kunne ikke finde på noget klogere end at ofre sig selv – ubegribeligt til hvilken nytte. Her er det os, der bringer vor Gud – Den Ene Stat – et roligt og nøje gennemtænkt, helt og holdent fornuftigt offer.
Begrebet om det hellige indtager en aktiv plads i det totalitære sprogbrug, men det fungerer helt og holdent i Den Ene Stats tjeneste.
For at gå videre: Censur af litteraturen var en vigtig del af Zamjatins ærinde både med denne roman og i hans virke som forfatter. Som det er tilfældet i mange sammenhænge i Vi, er forfatterinstitutionens symbolik overdrevet, men her gælder reglen, at overdrivelse fremmer forståelse.
D-503 har en god ven, R-13, som er digter og arbejder i poetafdelingen i statens Institut for Digtning. D-503 beskriver sin ven som upræcis og urytmisk, og at han har en ”sælsomt forvrænget og lattermild logik”. R-13 er en opfindsom sjæl og har et lattermildt temperament, men han digter efter de foreskrevne regler:
Evige elskere – to gange to
Hviler i fire som båden i havnen
Holder hinanden evigt i favnen:
Ingen kan skille to gange to.
Litteratur og digtekunst er et udbredt redskab for propagandaen, men alfa og omega i propagandaen er den matematisk-logiske tankegang, som udgør Den Ene Stats filosofiske og moralske grundlag. Ved påberåbelse af denne tankegang kan der udkastes overbevisende definitioner, som ikke behøver anden begrundelse end prædikaternes – logisk eller matematisk. På grund af deres forudsigelighed favoriseres logik og matematik, og fravær af ånds- og følelsesregister fremelskes. Som følge af dette findes der en særlig æstetik i det bundne, hvorved ufriheden idealiseres. Den retoriske joker spilles ud netop i forbindelse med friheden. Dermed tillægges friheden en fare på baggrund af det tilsyneladende logiske ræsonnement: Frihed og forbrydelse er lige så tæt forbundet, som en aero og bevægelse. Når hastigheden er lig nul, er aeroen ikke i bevægelse, og når menneskets frihed er lig nul, begår det ikke forbrydelser. Her ses tilstedeværelsen af en logik, som ikke umiddelbart lader noget at indvende, og slet ikke hvis modtageren af budskabet ikke besidder en udviklet kritisk bevidsthed.
Ufrihed er i Den Ene Stat lig lykke og udgør det eksistentielle grundlag for indbyggerne i Den Ene Stat. Retorikken tager udgangspunkt i Paradismyten. I Paradiset var mennesket ufrit og lykkeligt. Da Adam og Eva fik valget mellem lykke uden frihed eller frihed uden lykke og valgte friheden, fulgte en periode på mange tusind år, hvor mennesket blot længtes tilbage til lænkerne og væk fra smerten. Men Den Ene Stat har formået at genskabe Paradiset, og mennesket kan igen leve lykkeligt i ufrihed. Den totalitære propaganda fungerer fortræffeligt – Den Ene Stat formår med sin simple logik at overbevise mennesket om, at det har det bedst, som det har det. At det er lykkeligt i sin bundethed.
Forholdet mellem individ og stat
Et tema i næsten alle utopier og især i dystopierne er individets betingelser set i forhold til staten. Dystopien som genre fungerer så at sige som et forum, hvor forfattere kan teste, hvordan individet forholder sig under et totalitært styre. Disse betingelser beskrives i samfundsstrukturen, men illustreres specielt i dystopierne i menneskets kamp for værdighed og generobring af individualitet. Et tilbagevendende handlingsforløb er som følgende: Hovedpersonen, som er et produkt af samfundet, kommer i kontakt med en oprørsgruppe eller –person, eller også er hovedpersonen selv begyndt at sætte sig op imod systemet. Vi følger derefter hovedpersonens indre kamp med sig selv og sine tillærte mønstre, og vi følger udviklingen frem til det afgørende oprør, som ender med at systemets sejr over individet. Den totalitære stat er i sin definition kun totalitær, hvis al modstand er umulig og statens magt absolut. Disse betingelser må derfor i sagens natur føre til individets nederlag.
Vi bliver her en illustration og diskussion af ovennævnte generelle pointe. Manipulationen af tankegangen ses ved, at D-503 bliver utryg og usikker, når han oplever noget, som ikke passer ind i hans verdenssyn, og han derfor søger at legitimere med logiske forklaringer, når hans tanker vandrer ukontrolleret. Der finder en konstant selvopdragelse sted, hvor han, hver gang han tænker ’dårlige’ tanker, søger at legitimere ved hjælp af en forklaring baseret på den strenge logik, som Den Ene Stat forskriver som det eneste acceptable grundlag for tankerne. Dyrkelsen af det matematisk-logiske (den retoriske joker) viser sig i, at D-503 hver gang han tænker noget, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra en logisk følgeslutning, har et behov for at efterrationalisere. I de tilfælde – som bliver hyppigere og hyppigere, jo mere romanens handling skrider frem, og han fatter mere og mere sympati for oprørstanken – hvor han ufrivilligt associerer med sit følelsesregister, vil han øjeblikkeligt legitimere sine tanker efterfølgende ved hjælp af den tillærte logik.
Kommentar: Kognitiv Dissonans, Logiske Fejl & Farlig Lydighed.
Da D-503 bedes om at begå oprør, kan han ikke abstrahere fra følgende hovedsætning: ”Pligt og forbrydelse kan ikke være ét”. D-503 er opdraget til at tænke, at straf er udfrielse, og han er splittet mellem at ville følge sine oprørske instinkter og ønsket om at gå til bekendelse. Inde i ham selv udkæmpes således en kamp mellem instinkter og tillærte grundsætninger. Han ønsker at være fri og begå oprør, og han drages mod den selvstændige og kritisk tænkende I-330. Men samtidig nærer han tillid og kærlighed til Velgøreren og den tryghed, han får derved, og han ønsker derfor at bekende alle sine forbudte følelser for velgøreren og modtage sin straf, som er den eneste ret, individet har over for kollektivet.
Endelig er det interessant, at der i Vi er en tendens til, at oprøret ”smitter”. D-503’s sygdom bunder i, at han har udviklet en sjæl, og denne sjælens epidemi spreder sig til de kvinder, som har kontakt med D-503, og disse begynder at afvige fra normen.
U, som er vogterske i bygningen, hvor D-503 bor, bliver forelsket i ham. Hun bryder ind i hans lejlighed og læser hans dagbog, men da han afviser hende, angiver hun ham og de andre oprørere. Det er bemærkelsesværdigt, at netop denne ukontrollerede og ukonstruktive handling bliver bestemmende ikke blot for D-503’s videre skæbne. Idet oprørsgruppen afsløres, brister numrenes håb om at bryde ud at Den Ene Stats kontrol.
Sabotagen af koloniseringen af verdensrummet mislykkes, og Integralet affyres som planlagt. Den forsmåede U’s hævngerrighed rammer ikke blot D-503, men hele Verdensrummets videre skæbne. Dette er næppe en tilfældighed fra forfatterens side, men snarere en understregning af følelsernes konsekvensers rækkevidde.
O-90, som er en veninde af D-503, bliver forelsket i D-503, jaloux på I-330 og undfanger et barn uden for Den Ene Stats kontrol. Hun handler dermed udelukkende efter følelsesmæssig indskydelse og formår ikke at udøve den nødvendige selvopdragelse og efterrationalisere. At O-90 trodser Den Ene Stats bud og både forelsker sig og undfanger et barn illegalt illustrerer det smittende oprørs store indvirkning på en enkelt individ, og følgevirkningerne ville være undergravende for den totalitære stat, hvis dette oprør fik lov til at brede sig. Heri understreges specialets påstand om, at humanitære værdier, her kærlighed, omsorg og moderinstinktet ikke lader sig eliminere fuldkomment og samtidig udgør en direkte trussel for den totalitære stat.
Opsamling på delanalyse
Zamjatin skrev sig med hovedværket Vi ind i verdenslitteraturen. Efter romanen blev kendt i forfatterkredsene, oplevede Zamjatin en hetz som følge af sit kontrære forfatterskab. Tilhængerne af det nye samfund så Vi som en voldsom kritik af den kommunistiske ideologi og følte sig fornærmede på Kammerat Lenins vegne. Man kan godt vælge at anskue Vi som en kritik af det nye kommunistiske styre, idet mange af Sovjetunionens institutioner og tiltag kan findes i Vi i en satirisk og overdreven form. Dertil skal nævnes, at mange af disse først kom til sit fulde udtryk under stalinismen, altså næsten et tiår efter romanen blev skrevet. I og med romanen tager udgangspunkt i den vesteuropæiske historie og teknologiske udvikling, og i og med det er London og ikke Moskva eller Petrograd, som er brugt som romanens forbillede, vil det sandsynligvis være mere hensigtsmæssigt at betragte de i romanen præsenterede tiltag og institutioner som generelle væsensbetingelser for totalitære regimer.
I analysen af Vi er der lagt vægt på fænomener, som kan karakteriseres som totalitære træk. Her skal blot fremhæves enkelte toneangivende eksempler.
Samfundet styres af Taylors lovtavle (H.F. Taylor var meget populær i Sovjetunionen i 1920’erne. Populariteten understøttes af, at blandt andre Krupskaja, Lenins kone, var meget begejstret for Taylors rationalistiske idéer om forbedring og udnyttelse af menneskelig arbejdskraft til en reduceret udgift for arbejdsgiveren), som sikrer, at alle numrene i Den Ene Stat står op og går i seng på samme tid som om millioner af mennesker var ét væsen. Hermed understreger forfatteren den totalitære ensretning, som allerede var tendentiøs i Sovjetunionens første år, og som kom til at spille en afgørende rolle under stalinismen.
Totalitære styrer forlader sig gerne på overvågning, og de litterære fremtidsromaners univers er ingen undtagelse. I Vi er symbolikken måske en smule overdrevet, men ikke desto mindre er den værd at kaste et blik på. Overdrivelsen findes i det faktum, at numrene ikke blot har pligt til at angive andre, men også sig selv, hvis de for skade kommer til at tænke uortodoks. [nej, selvstikkeri i selvudleverende masochisme foruden stikkeri er normen] Overdrivelsen forstærker forfatterens pointe om, at foranstaltning af en stikker-praksis i samfundet virker langt mere effektivt end det hemmelige politis spionvirksomhed. Hermed underbygges specialets pointe om, at individets selvstændighed og anlæg for spontanitet er den reelle trussel for totalitarismen.
Ønsket om at skabe et nyt menneske med den rette ideologiske ånd står centralt i totalitære ideologier, som vi senere skal se i begrebsafklaringen af totalitarisme. Fremelskelsen af det nye menneske, som er staten tro i alle henseender er vigtig, netop fordi den absolutte mentale underkastelse hos hver eneste indbygger er en forudsætning for en totalitær stats opretholdelse.
At der ikke må skabes nære relationer er et fænomen, kan genkendes i både i Fagre Nye Verden og 1984. Intimitet og kærlighed, som de forekommer i familien, står uden for den totalitære stats kontrol, og derfor undergraves familien som samfundsinstitution ved at fjerne det seksuelle spil mellem mennesker og rationalisere børneavlen.
I Vi ses et bud på, hvordan totalitær magt kan forvaltes, men at mulighederne er uendelige, manifesteres ved den mangfoldighed, med hvilken temaet er blevet varieret i dystopisk litteratur, science fiction og på det virkelige plans totalitære stater, der dog alle har kredset om den samme hensigt: At bibeholde totalitær magt ved undertrykkelse af individet.
Kommentar: Elitens Roadmap
Endelig udmærker romanen sig ved sin illustration af individets oprør mod en kontrollerende stat. Det er interessant, at den rettænkende D-503 finder, at hans samfund er lykkeligt, en virkeliggjort utopi, men da han betvivler statens ret til at kontrollere dets indbyggeres liv, ændres hans opfattelse til, at samfundsideologien i virkeligheden er en dystopi. Denne ændring sker ved oparbejdelsen af en overbevisning om, at individet har ret til at administrere sit eget liv og ønsket om at udøve denne ret.
Uddrag fra ‘Dystopierne - Vi, Fagre Nye Verden, 1984’
______
[1] Mange skarpe dissidenter køber dog ikke Putins påståede oprigtighed, bl.a. Iain Davis, Paul Cudenec, Brendon O'Connel, James Corbett, m.fl.
‘Der er dem inden for frihedsbevægelsen, der har købt ind i falske paradigmer af forskellige årsager, og dette truer ethvert fremskridt, vi har gjort i løbet af de sidste mange år. Der er dem, der stadig tror, at “konflikten” mellem østlige og vestlige politikere og bankeliter på en eller anden måde er reel. Der er dem, der tror, at Rusland og Kina på trods af deres talrige og ubestridelige bånd til det globale banksyndikat, er de “gode fyre”, mens vestlige nationer er de “onde”, snarere end at de alle blot er datterselskaber og franchises af den samme monstrøse globalistiske maskine. De holder fast i denne illusion, tror jeg, fordi det er meget mere skræmmende at acceptere den virkelighed, at vi er alene, at frihedsbevægelsen er den første og sidste forsvarslinje mod magtcentralisering, at ansvaret for fremtiden for uafhængighed og individuel frihed hviler på vores skuldre. Det er meget lettere at fantasere om, at der er andre derude, nationer og regeringer med hære og kapital, som er på vores side og vil kæmpe vores kampe for os. Denne illusion vil være smertefuld for mange i bevægelsen, da de begynder at indse, at Østen faktisk arbejder sammen med internationale finansfolk i stedet for at arbejde imod dem.’
– We Are Entering An Era Of Shattered Illusions, Brandon Smith, Zero Hedge, 2015
Lad os påminde både mainstream og ‘konspirationsteoretikere’ om Ruslands (og Kinas) politik på de punkter, hvor de er totalt enige med den vestlige magtelite, som de er i drabelig konflikt med - hvor både Rusland og Kina (alle BRICS-lande) var totalt lydige overfor historiens største destruktive løgne, som har medført ubodelig skade på verdensbefolkningen, psykologisk, økonomisk og sundhedsmæssigt:
1. De unødvendige og skadelige vacciner
2. Climate Change - 2030 (Agenda 21)
3. Corona-løgnen
Alt sammen falske forestillinger førende til enorm magtcentralisering. At Kina og Rusland skulle være ‘godartede’ på de 3 punkter, fordi de gør andet godt er skizofren ønsketænkning. Derudover: 4. QR-koder og Digitalisering af centralbank penge, og en hel del mere.
https://chaosnavigator.substack.com/p/carlsons-multipolre-multi-mindfuck
Det ser ud til, at et svindende antal af os i de "uafhængige medier" hævder, at et "globalt offentlig-privat partnerskab" (G3P), kontrolleret af et globalt netværk af oligarker, stadig eksisterer og stadig har til hensigt at etablere sit NWO. Vi er ludditter, fordi vi bliver ved med at hamre den "kendsgerning" igennem, at visse politiske forpligtelser er fælles for alle lande. Uanset hvilken side af IRBO/MWO hegnet de sidder.
Alle regeringer, i alle større økonomier, er ivrige entusiaster af SDG'er, biosikkerhed, digitalisering, tokenisering, censur af "desinformation", CBDC (digitale penge), befolkningsovervågning og, mest afgørende, global styring under FN's auspicier ( Forenede Nationer). Vi, der kritiserer multipolaritet, foreslår, at disse politiske forpligtelser kan ses som søjlerne i det moderne NWO.
https://chaosnavigator.substack.com/p/den-multipolre-verdensorden-nsker
‘Som jeg har formuleret mange gange, er BRICS en falsk opposition, den “alternative” finansielle infrastruktur, som anti-NATO-gruppen skaber slet ikke alternativ, – kinesernes økonomiske og militære fremgang er bevidst blevet konstrueret af samme økonomiske interesser, som opbyggede det amerikanske imperium, og teknokraterne begærer åbenlyst de selvsamme autoritære beføjelser, som i det kommunistiske Kina, og Belt and Road-initiativet er blot gældsdiplomati med et andet navn. Men her er noget, der ser ud til at forvirre dem, der har et clue om 3D-virkeligheden bag 2D-skakspillet: Geopolitiske og endda militære konflikter kan stadig finde sted, selv i et scenarie, hvor begge fjender bare er marionetter af den samme dukkefører….
…De(n) kommende konflikt(er) vil selvfølgelig blive styret, finansieret, dirigeret og konstrueret af 3D skakspillere, men det betyder ikke, at en sådan konflikt ikke vil ske. Første Verdenskrig-sammensværgelsen førte trods alt til første Verdenskrig, så hvad tror du, Tredje Verdenskrig-sammensværgelsen vil føre til?’
– 2022: The Year Ahead, James Corbett, Corbett Report, 15. Januar 2022 (oversættelse)
"Det er vigtigt at sige højt og tydeligt, at et enkelt verdensomspændende kriminelt netværk, kriminokratiet, bag kulisserne kører alt fra WEF til WHO, FN til EU, BlackRock til Verdensbanken"
- Paul Cudenec, Converging Against the Criminocrats
"The same is true of the BRICS phenomenon that Dugin promotes, designed to appeal to people who are aware of the corruption of “the West” but who are being conned into cheerleading for the same global mafia masquerading as a “multipolar” alternative."
https://chaosnavigator.substack.com/p/abent-brev-til-uffe-jonas-og-andre