Efterretningstjenesternes Metoder & Kontrolleret Opposition
Sex og Nyttig Idioti som Våben
Læsetid: 12 minutter
Foto: Mata Hari - sexspionen under 1. Verdenskrig (muligvis en syndebuk).
Sex som våben og spionage er ikke nyt. Honeypots, MK-Ultra og afpresning a la Epstein-sex-netværket, etc. er blandt de uundværlige redskaber i magtelitens værktøjskasse. Efterretningstjenesters klassiske teknik med skjult kamera, hvor indflydelsesrige personers sex med børn filmes, så at de efterfølgende kan afpresses og bruges som aktiver politisk, etc. er brugt som politisk våben i en levealder. Dette synes at være et obligatorisk afgørende element til kontrol (Mossad har specialiseret sig i dette)
Løse noter om gigantisk bedrag, som et fåtal er bekendt med ang. påvirkningsoperationer, citater fra Ole Hasselbalch, Det Juridiske Fakultet. Om infiltration, kontrolleret opposition og limited hangout, facader for efterretningstjenester, etc.
Kontrolleret opposition er ikke nyt, men således er overfortolkning heller ikke (selvom der er infiltratører i mange miljøer). Hvad der er hvad, er ikke så'n altid at lodde....men det er hvad kontraefterretning bl.a. handler om: At spotte dobbeltagenter.
Agenter får f.eks. børn med intetanende aktivister, så det er ikke et akademisk spørgsmål. Den måske mest vidende journalist på internationale arbejderforhold, fagforeninger, osv. og den eneste danske journalist, som dækkede Margaret Thatchers ødelæggelse af minearbejdernes fagforeninger, var Niels Lindvig, DR’s Orientering. Han har forklaret, hvordan undercover agenter havde infiltreret den britiske fredsbevægelse i en grad, så agenterne havde fået børn med de intetanende aktivister.
Politiet og efterretningstjenester opfordrer aktivt deres agenter til at indgå i romantiske og seksuelle relationer med aktivister (Ungdomshuset i KBH er f.eks. en lærerig historie), som de skal infiltrere - endnu en ”konspiranoid’ teori bekræftet, her beskrevet af BBC:
‘Undercover officers ‘encouraged to sleep with activists’
https://www.bbc.com/news/uk-england-nottinghamshire-56820122
– BBC, 21. april, 2021
Med den lejlighedsvist klodsede Øv & Bøv aktivisme som florerer nu, hvis niveau er langt langt under professionelle sikkerhedstjenester gennem det 20.århundrede og nu (det siger sig selv), og som har samme problem, skal nyopvågnede såvel som garvede aktivister nok ikke forvente, at de har let ved at spotte dobbeltagenter eller informanter.
'Problemet om kontrolleret opposition, er af samme grund et af efterretningstjenesternes største problemer; nemlig dobbeltagenter (eller trippel). Det er netop analogt til kontrolleret opposition: at detektere dobbeltagenter, informanter, etc. - disse er ekstremt svære at spotte, og de bliver trænet i at undgå afsløring.....Man kan i øvrigt godt være disinformant uden at vide det selv (fordi man har slugt løgnene som nyttig idioti). De mennesker der udgør en kontrolleret opposition ved ikke nødvendigvis, at de bliver brugt som kontrolleret opposition (fordi de tror på det som de bliver fodret med - ideologi, implanterede historier) - ting er need-to-know basis/compartmentalization, dvs. kun de øverste led, kender alle detaljer. Dette forhindrer også at vitale dele af en operation bliver afsløret, hvis en person bliver tilfangetaget af en fjende. Han kan ikke tale over sig fordi han kun kender et delaspekt af det, han selv indgår i. En agent som selv tror på løgnen er en af de farligste typer, fordi han kan gå gennem en løgnedetektor, Statement Analysis, sandhedsserum, m.m. uden at blive detekteret som løgner, idet han selv tror på løgnen som sandhed, og kan derfor ikke tale over sig mht. vitale dele fordi han ikke kender til det. På en måde er millioner af mennesker farlige 'agenter', da de troede på massemedierne, da vi invaderede og destruerede Irak i 2003, fordi de gav falsk legitimitet til krigene. [idag Covid, Klima, etc.]'
- Kontrakataloget 2018
Hvordan kan du f.eks. overbevise millioner af idealistiske unge mennesker til at føre din sag uden at de selv ved det? Miljøbevægelsen og klimabevægelsen er gode eksempler. Pointen er ikke kun klimabevægelsens nyttige idioti, men det større perspektiv, at planeten er på vej til teknokratisk transhumanistisk slaveri, hvor CO2-kvoter ‘blot’ er et aspekt ud af mange.
Det pudsige ved Rockefeller-familien - som blev stenrige netop af olie (og en brutal psykopatisk adfærd) - er, at de er en primær drivkraft i at forsøge at overbevise menneskeheden om at CO2 udledninger (fra brug af fossile energikilder som olie, gas og kul) er et problem: Report Sheds Light On The Rockefeller Family’s Covert ‘Climate Change’ Plan
‘There is an obvious contradictory relationship: Whereas “Big Oil” is the target of Global Warming activism, “Big Oil” through the Rockefeller Family and Rockefeller Brothers Trusts generously finance the Worldwide climate protest movement. Ask yourself Why?’
Professor Michel Chossudovsky, Global Research, May 2019
–The Rockefeller Way: The Family’s Covert ‘Climate Change’ PlanExecutive Summary,
Alle konspiratoriske veje synes i øvrigt at lede til Rockefellers og Rothschilds (og deres usynlige bagmænd).
Maurice Strong var også Rockefellers mand:
‘In 2015 on Strong’s death, Davos founder Klaus Schwab wrote, “He was my mentor since the creation of the Forum: a great friend; an indispensable advisor; and, for many years, a member of our Foundation Board.” [xv]’
- The Dark Origins of the Davos Great Reset
By F. William Engdahl Global Research, October 31, 2022
https://www.globalresearch.ca/dark-origins-davos-great-reset/5797113
Følgende tilbageblik kan lære os meget om påvirkningsoperationer og fronts
Fra 'Den stille krig - Sovjetiske påvirkningsoperationer mod Danmark under den kolde krig - forudsætninger, teknik og resultater' af Ole Hasselbalch, Det Juridiske Fakultet (Hasselbach nævner Anatoliy Golitsyn flere steder) :
"De skjulte sandheder Et budskab kan være indrettet med henblik på at give modtageren et korrekt eller et ukorrekt billede af de virkelige forhold. I sidstnævnte fald kan vildledningen ske ved at tilføre modtageren direkte usandheder, som denne tror på – f.eks. i form af de nævnte falsknerier eller verbalt opdigt. Men vildledning kan også foregå på den måde, at visse elementer holdes væk fra modtagerens synsfelt, således at han får et forkert billede af situationen, selv om det, han ser, sådan set er korrekt nok. Problemet er blot, at han ikke ser det hele.
Den nazistiske propagandaminister Goebbels beskriver teknikken [Hassselbach ved ikke, at Goebbels tilskrev fjenden denne teknik]
"Ikke alle nyheder må offentliggøres. De, der kontrollerer nyhederne, må bestræbe sig for, at enhver nyhed tjener et bestemt f o r m å l " Efter samme koncept arbejdede KGB. Ja, man tilførte om muligt bevidst sit materiale et vist mål af sandhedsværdi, medens man lod løgnen, afledningen eller fortielsen dække resten.[kontrolleret opposition og limited hangout er samme princip]] En afhopper, Ladislav Bittman forklarer det således:
„For at desinformationsoperationer kan lykkes, bør de i det mindste delvis svare til realiteterne eller til almindeligt accepterede synspunkter". Dette er nødvendigt, fremhæver han, for at vinde ofrets tillid.632
Teknisk set taler man om „raster“teknikken – et raster er en figur, der dækker en del af et billede. Denne teknik var – og er – overordentlig meget anvendt. Forklaringen er enkel: Hvis en „historie" bæres af oplysninger, hvoraf mange – måske de fleste – kan dokumenteres som korrekte, opstår selvsagt en betydelig troværdighedsværdi for hele historien. Og rasterteknikken kræver jo i øvrigt ikke lancering af direkte usandheder, der kan afsløres med ubehagelige konsekvenser til følge. [at Trumps mafiaforbindelser, hvis de blev afsløret af mainstream f.els., ville blive revet ned øjeblikkeligt som præsident puppet, hvorfor han er kontrolleret opposition, ligesom Qanon var en psyop]
Men rastermetoden er naturligvis kun anvendelig under én forudsætning: Enten skal man være i stand til at fremhæve af de dele af helheden, offeret helst skal tage som udtryk for den fulde sandhed, så kraftigt, at offeret simpelt hen ikke ser andet. [Alex Jones f.eks.- kontrolleret opposition] Eller også skal man kunne maskere de informationer, offeret helst ikke må få øje på:"
[...]
'Et andet eksempel er de betydningsfulde personer, som lod sig hyre til (mod honorar naturligvis, og evt. gennem stråmand) at udføre bestemte undersøgelser, eksperimenter el.lign.
Resultaterne af disse ville let bøje sig i retning af bestillerens ønsker og kunne herefter præsenteres for publikum med den autoritet, udfærdigerens identitet tilsagde. Ej heller kontakter i denne kategori behøvede KGB bringe i en situation, hvor de risikerede at blive bevidst om den rolle, de var tiltænkt. Det lykkedes i kraft heraf charmerende folk fra KGB – i anden klædedragt – at skaffe sig og opretholde et omfattende kontaktnet ikke blot blandt politiske uerfarne inden for ungdomsorganisationerne, men også blandt etablerede politikere, pressefolk, personer ansat i stat og kommuner og organisationer, som det var muligt at få en „dialog“ med. Det ser i det hele taget ud til at have været let at få politisk interesserede danskere ind i et sådant samspil. Vi står her over for den gruppe, der set fra vor side kunne kaldes medløberne eller de politiske kollaboratører.
Lenin så dog lidt mere brutalt på tingene og kaldte dem simpelt hen „nyttige idioter". Men som Gordievskij siger om dem: „Langt størsteparten a f disse kontakter kan ikke betegnes som forrædere eller agenter. De var naive, godtroende mennesker, som ikke anede, de blev udnyttet. ' De personer, der placerer sig i denne gruppe, karakteriseres især af, at de var psykologisk manipulerbare. Det kunne f.eks. være på den måde, at de var lette at sætte en idé i hovedet, som de så ekkoede videre – måske fordi de ligefrem gjorde den til deres egen [Qanon, Trumpisme, er også association her, umådeligt lettere idag qua internettidsalderen].
Eller derved at de lod sig bruge som statister i en aktion (f.eks. en demonstration, en kampagne eller en politisk kursændring i et parti) eller til at skabe et kunstigt gruppepres i organisationer og partier i en for Sovjet gunstig retning. Det var i sagens natur lettere at få folk til blot at løbe med på denne måde end at bringe dem ind i rollen som konfidentielle kontakter. En medløber kunne jo nemlig hævde, at hans eller hendes forbindelse til Sovjet var rent tilfældig – hvis der overhovedet var en direkte sådan kontakt. Han eller hun kunne også både over for sig selv og over for omverdenen dække sig ind under, at det, pågældende foretog sig, blot var udslag af hans tilladelige politiske holdninger i et frit samfund - eller at han/hun blot lå under for almindelig reklame og lobbyvirksomhed.
[...]
Lykkedes det ligefrem at oprette et politisk (facade)parti, ville der måske også derigennem kunne opnås „parlamentarisk“ indsyn i forsvarets og efterretningstjenestens forhold i værtslandet. Samlet kan det således om facadeforetagenderne siges, at der gennem dem kunne etableres et udadtil uangribeligt administrativt apparat og en kommunikationsvej til og fra et stort antal mennesker – herunder personer, der ville have holdt sig på afstand, såfremt de havde kendt bagmændene. Når det var en organisation med egen identitet, der stod for udarbejdelsen af informationsmateriale, lobby-virksomhed, mobilisering af offentlige „aktioner", gennemtrængning af medierne o.s.v., var det endvidere organisationen, der så ud som den egentlige afsender, og dens budskaber ville af offentligheden blive opfattet i lyset af organisationens officielle - og naturligvis ædle – formål. Talrige mennesker kunne ventes at ville slutte op netop bag organisationer med tilforladeligt lydende formålsbestemmelser – og at være tilfredse med blot lejlighedsvis at have fornøjelsen af at deltage i kongresser 0.1.
Som del af facaden ville der evt. også kunne knyttes tilforladelige og prominente offentlige personer til organisationen – som statister i ledelsen, som anbefalere o.s.v. Disse kunne i og for sig godt være ganske ubekendte med organisationens virkelige karakter – det afgørende var jo blot, at den reelt styredes af de rette folk, som bagmændene var sikre på. Disse håndgangne folk kunne så træffe de egentlige beslutninger og drive organisationen – typisk i ly af facadepersonernes manglende lyst til at lægge ryg til det praktiske arbejde.
Levchenko fortæller da også, hvordan sigtet med facadeorganisationer ikke mindst var at involvere og nyttiggøre liberale og aldeles uskyldige mennesker, som var utilfredse med bestemte politiske og militære aspekter i deres regerings politik. Han anslår, at 99,99% af deltagerne i disse organisationer var absolut ærlige og uskyldige. De vidste bare ikke, hvem i deres ledelse eller helt uden for på 3. eller 4. hånd, der var agenter for KGB.3b~ Det var i øvrigt som regel let at få en facadeorganisation accepteret for sit retfærdige og på overfladen samfundsgavnlige facadeformål. De fleste mennesker tager jo nemlig som udgangspunkt, at det, de ser på overfladen, også er dækkende for indholdet. Specielt politikere finder det endvidere som bekendt ofte fristende at tilslutte sig smukt lydende standpunkter, uanset det er uklart, hvad deres videregående konsekvenser er, og hvorfra de egentlig stammer.
Hertil kom, at angreb på og indgreb over for en organisation med en velklingende formålsparagraf lettere ville fremstå som uretfærdige og som angreb på det velædige formål i sig selv. Og eventuelle prominente personer, som det måtte være lykkedes at knytte til organisationen, ville naturligvis i et sådant tilfælde forsvare den med næb og klør for at undgå at blive afsløret som naive medløbere. Organisationer med et formål, alle kunne tilslutte sig, var derfor i høj grad anvendelige. Derfor interesserede man sig også for allerede eksisterende organisationer af denne art, som lod sig udnytte. Sådanne organisationer kunne yderligere have den fordel, at de i forvejen rådede over pengebeløb, der kunne spores i ønskelige retninger.
F.eks. kunne de bruges til at skabe jobs til underhold af personer, der havde andre og vigtigere opgaver. De rådede måske også over et godt reklameapparat, som kunne nyttiggøres til at betone de rigtige temaer i den offentlige debat. Og i ly af organisationens hæderværdige formål ville små drejninger i organisationens aktivitetsprofil ofte kunne gennemføres hen ad vejen, uden at det ville påkalde sig al for megen kritisk opmærksomhed. - Samme muligheder for at få adgang til betydelige beløb – evt. oven i købet af offentlige kasser – åbnede sig i øvrigt inden for f.eks. undervisningssektoren (aftenskoler, højskoler o.s.v.), når blot man kunne opstille et godt formål til at ansøge om pengene. Derfor oprettede KGB (og håndlangere) efter behov facader, ligesom man søgte at infiltrere og overtage allerede eksisterende foretagender med en passende profil.'
- 'Den stille krig - Sovjetiske påvirkningsoperationer mod Danmark under den kolde krig -forudsætninger, teknik og resultater', Det Juridiske Fakultet
https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Hasselbalch_Den_stille_krig_2001.pdf
Lektor Thomas Asstrup Rømer bemærker i øvrigt korrekt:
"[Klaus] Schwabs styringsmæssige ideer minder faktisk lidt om den slovenske filosof Slavoj Zizeks verdenskommunistiske vision fra hans nye bog ”Pandemi!”, bortset fra at Zizek ikke er så optaget af det teknologiske. Han taler blot om kampen mod coronaen som en moderne ”krigskommunisme”, hvilket han opfatter som noget positivt. Heroverfor står den italienske filosof Georgio Agambens forsvar for social og politisk pluralitet. Agamben er stærkt kritisk over for symbiosen mellem dataficering, smittebæreetik og social atomisering. Og den nye transhumanisme suppleres endda af en paradoksal transhumanistisk humanisme, som har et nærmest globalt-kommunistisk-teknologisk præg, hvor et abstrakt og kvantificeret ”wellbeing” sikres af data og global utilitarisme, som understøtter teknologiens overtagelse af politik og pædagogik. Tankegangen understøttes filosofisk af f.eks. den britiske transhumanist David Pearce, der ser den nye cyborg som et udtryk for en mere ultimativ menneskelighed, mens klassiske humanister, som f.eks. Roberto Manzocco og Robert Frodeman og faktisk også vores egen Svend Brinkmann, der trækker på britiske og centraleuropæiske åndstraditioner, er oprørte, ligesom jeg selv også er" http://www.thomasaastruproemer.dk/the-great-reset-konspiration-eller-faktum.html
Et par noter om Hasselbachs analyse, da Golitsyn er relevant for en lille skare af ‘konspirationsteoretikere.’
Der var kun 2 notorisk berygtede eller legendariske CIA spooks i CIA's historie (hvis man ser bort fra Mossad-spionen Pollard, se fodnote [2] her). CIA chef (kontraefterretning) James Jesus Angleton var en af dem (E. Howard Hunt var den anden).
Angleton debriefede KGB Anatoliy Golitsyn, den vigtigste russiske afhopper til Vesten. Angleton troede på Golitsyn, dvs troede, at hans historier i New Lies for Old var sande https://en.wikipedia.org/wiki/Anatoliy_Golitsyn#New_Lies_for_Old
Det var først i 1984, med udgivelsen af hans første bog New Lies for Old, at Anatoliy Golitsyn blev kendt for offentligheden. Hans bog, hvoraf det meste faktisk er skrevet før 1980, blev latterliggjort og ignoreret. Tilnærmelsen af Vesten og Østen ved at gøre Vesten mere socialistisk og Østen mere kapitalistisk blev skitseret i bogen.
I 1991 var Berlinmuren blevet revet ned, og USSR opløst ved Gorbayjov -- begivenheder som Golitsyn havde skrevet om adskillige år tidligere (det sidste kapitel i New Lies for Old). Samlet var der 150 forudsigelser i det sidste kapitel i bogen og over 90% af dem har med tiden vist sig at holde stik. Dette forekommer at være umuligt med baggrund i, hvad vor accepterede holdning om fornuft går ud på, I sin bog, Wedge: The Secret War between FBI og CIA (Knopf, 1994) sagde Mark Riebling, at ud af 194 forudsigelser, der blev fremsat i New Lies For Old , var 139 opfyldt inden 1993.
James Corbett siger, at Vesten og Østen begge er vendt mod befolkningerne under dække af konflikt med hinanden: https://ildspor.wordpress.com/2022/03/27/3-narrativ-putin-sandhedsbevaegelserne/
Post Scriptum: Ang. nogle af de andre af sikkerhedstjenesternes eksotiske metoder:
Stadig forud og relevant: ER DU OFFER FOR DET HEMMELIGE STATSPOLITI?
Fra tidligere: Præcedens eksempler: Et historisk eksempel på brug af mikrobølgevåben fandt sted ved militærbasen Greenham Common i England. I 1982 slog en fredsbevægelse lejr uden for basen. Deltagere i lejren blev på et tidspunkt dårlige og derfor fik man lavet målinger af strålingen i området. Det viste sig, at de blev bestrålet med mikrobølger på frekvenser mellem 800 - 900 Mhz. (Dette oplyses af elektronikingeniør Alasdair Philips - som var en af dem, der foretog målinger.
Det er blevet langt mere avanceret siden da. LRAD lydkanoner, ADS mikrobølgevåben, samt Raytheon's 'Darth Vader'-teknologi (som kan slå luften ud af demonstranter ud på afstand),etc. - nanopartikler, psykotropisk gas, DNA-våben og kemiske markører (udviklet I Israel ), blev brugt mod franske demonstranter for nogle år siden, og hvis biologiske virkninger er sundhedsskadelige (og signatur kan være på kroppen i flere årtier), muligvis carcinogene ( som palæstinensiske erfaringer synes at vise). Vi har skrevet om og vidst disse ting i mange år, og derfor forventet, at dette arsenal vil blive rullet ud mere utilsløret mod demonstranter i de sidste timer i fremtiden. Nogle demonstranter blev forbrændt af energi eller mikrobølgevåben i Canada og Australien i 2021/2022
We ain't seen nothing yet....
Mange store US dissidenter havde alvorlige neurologiske sundhedsproblemer - hjerteanfald, hjerneblødninger, etc. - pga. såkaldte energivåben, mikrobølgevåben, m.m. Deep State snigmord og ‘neutralisering’:
Mike Ruppert, the original leader of the 9/11 truth movement, writes that his office was attacked by microwave and/or EMF weapons after he began publishing critiques of the official story of 9/11. The attacks may have contributed to Ruppert's poor health and distraught frame of mind, which led him to quit the 9/11 truth movement and temporarily flee the USA in 2006.
Publisher Byron Belitsos, told Barrett that he and many other 9/11 truth organizers in California were targeted by EMF or microwave weapons during the first years after 9/11.
Justin Raimondo, the pioneer investigator of Israeli complicity in 9/11, was warned away from the subject - and after he disregarded the warning, he suffered a severe heart attack, despite his relative youth and excellent physical condition. Since his mysterious heart attack, Raimondo has stayed away from the subject of 9/11, and has remained in good health.
David Ray Griffin, the world's leading voice of 9/11 truth, suffered a partially-disabling stroke in the summer of 2010. While he has recovered sufficiently to continue to write and research, the stroke left him with a slight aphasia that has ended his career as a prolific public speaker.
Even more tragically, the most prestigious scientist ever to take up the cause of 9/11 truth, Lynn Margulis, died of a stroke November 22, 2011. When I last spoke to Lynn, less than a year before her death, she told me she did not want to speak publicly about 9/11 any more, because “politics is too dangerous.” She sounded scared - like someone had warned or threatened her.
Mange andre....
https://nexusilluminati.blogspot.com/2012/07/targeted-individuals-microwaved-with.html
Cody Snodgres har fortalt Ole Dammegård udførligt om disse våben....
Snodgres told Jeff Rense: https://steemit.com/news/@an0nkn0wledge/black-ops-agent-claims-he-was-paid-to-bomb-okc-in-the-1990s-by-deep-state-hours-later-has-a-car-crash
Intet at se, for det står ikke i Politiken, så gå blot videre til Bagedysten.…zzzzz