En Oplyst Danskers Liv i Uruguay
Udvidet - Græsset ER grønnere på den ene side på den anden side
‘En tiltagende følelse har bredt sig blandt de mest oplyste dissidenter gennem flere år, nemlig at USA og EU kan blive en åbenlys fængselszone, en lockdown zone, et kontantløs Hunger Games society samfund ..blandt mange af de bølger af amerikanere og europæere som i stigende grad flygter i Exodus fra USA og EU, synes denne ildevarslende følelse at være markant, hvor europæere og amerikanere kupper ud en masse og samles i nyere lokale samfund i Sydamerika med begrundelsen, at EU og USA på sigt risikerer at blive en lock-down zone i Hunger Games in spe.…’
- Kontrakataloget 2018
’Jeg tog fra Danmark sidste år for at arbejde på et mindre privat-samfund med folk jeg har været i kontakt med de sidste 8 år. Hvorfor? At finde et samfund af ligesindede (sandheds søgende og seriøst arbejdende med den menneskelige tilstand) er noget jeg har søgt efter i over 10 år, siden jeg vågnede op til verdens sande tilstand og det overhængende kollaps. For at kunne bygge på noget der sætter sandhed højest, at fysisk understøtte et signal midt i al støjen. Velfungerende, semi lukkede mini-samfund, fx klostre, er blandt de der har de bedste kår for overlevelse når samfund kollapser og jo mere/bedre viden tilgængeligt i de samfund, desto bedre beskyttet. Nu handler det ikke så meget som at bo beskyttet (bunker mentalitet) men om at kunne leve og arbejde med mennesker, der har genvundet fornuften og fortsat søger efter svar vi endnu ikke kender, og udvide denne platforms kapacitet. Det er stort set hvad jeg kan sige om det på nuværende tidsspunkt, da det er et mere eller mindre lukket samfund, udover jeg ikke har fortrudt et sekund."
- Civilisationens Sammenbrud før Gennembrud, 2016
INTRO
Befolkning på ca. 3,4 millioner, hvoraf omkring 2 millioner bor i hovedstadsområdet.
176.000 kvm2 [Danmark er 42.925,46 km2] ] Uruguay er geografisk den næstmindste nation i Sydamerika.
Højeste punkt er ca. 500 meter, men næsten hele landet er stort set fladland, så det passer godt til danskere. Der er dog smukke højdeforskelle.
Uruguay er rangeret som nr. 1 i Latinamerika inden for demokrati, fred, lav korruption (mindre korrupt end Frankrig, Italien. USA, Spainen) og velfungerende e-forvaltning. Meget høj på skala i økonomisk frihed, indkomstlighed, indkomst pr. indbygger og tilstrømning af direkte udenlandske investeringer i Sydamerika. Uruguay betragtes som et af de mest socialt progressive lande i Latinamerika - f.eks. det først land i verden som legaliserede cannabis f.eks. [jeg ryger ikke men bruger det som markør for liberalisering]
Uruguayanere er overvejende af europæisk oprindelse, hvor over 87,7% af befolkningen er europæisk afstamning. De fleste uruguayere af europæisk herkomst er efterkommere af immigranter fra det 19. og 20. århundrede fra Spanien og Italien (omkring en fjerdedel af befolkningen er af italiensk oprindelse), og i mindre grad Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Uruguay er det mest sekulære land i Amerika
Den gennemsnitlige årlige temperatur i landet er 17,5 °C (Danmarks er 8,3°C).Vintertemperaturer er 11 til 14 °C , mens sommertemperaturer varierer fra 21 °C til 25 °C (gennemsnit) - kan ryge op på 37 °C, men sjældent mere end 30 °C.
Hovedstaden er en anden planet end landet som helhed.
José Enrique Rodó (1871-1917), en modernist, betragtes som Uruguays mest betydningsfulde litterære figur, som pointerer behovet for at bevare åndelige værdier, mens man forfølger materielle og tekniske fremskridt. Udover at understrege vigtigheden af at opretholde spirituelle frem for materialistiske værdier, understreger den også at modstå kulturel dominans fra Europa og USA. Bogen fortsætter med at påvirke unge forfattere.
Fordele: Meget meget større personlig frihed end i DK (myndighederne er ikke fascistiske som i DK DDR), respekt for individet, fænomenalt vejr og klima, smuk natur, lækre strande, meget fred, blød og venlig æstetisk mentalitet - meget mere spontanitet, større uskyld og renhed, hjertelig befolkning, ingen alvorlig hyppig kriminalitet sammenlignet med andre lande i Sydamerika eller korruption, stor retssikkerhed, politisk stabilitet, promoverer progressiv innovation, mange muligheder for bosættelse, laid-back, et godt sted som helle og hide-away sted, når lortet ramler i vesten, en tidsmaskine tilbage til europæisk større charme og uskyld, en ukendt plet og åben hemmelighed på den anden side af jorden. Man kalder Uruguay det sydamerikanske Schweiz. Doug Casey, den vågne milliardær, anbefaler Uruguay.
Ulemper: Mindre professionalisme indenfor teknik og diverse ift. DK. Flinkheden kan mangle autenticitet pga. konfliktskyhed. Bureaukratiet er langsommere. Der sker ikke meget kulturelt storstilet, måske er det lidt kedeligt, hvis du søger de store kulturelle eller hedonistiske oplevelser (passionerede Buenos Aires er dog kun kort køretur fra grænsen). Virker på nogle måder som Europa i 60’/70’erne (dette er stort plus for mig). Hvis du ikke kan spansk, er jobmulighederne små (undtagen hvis du f.eks. er connected med merebemidlede vestlige expats eller bliver en Digital Nomade, det er ikke så svært :-). Mit indtryk er, at de er meget bløde men lidt for anæmiske (dog ikke ift. DK, tværtimod) - jeg ville nok savne nogle stærke oplyste indvidualister med mere fanden-i-voldsk kant og karakter (men disse mangler oplever jeg også i DK…undtagen til mine superevents som er alt for sjældne :-)
PS: De har meget nem adgang til skydevåben her. Almindelige skydevåben kan man nemt få tilladelse til - dette er et plus for nogle, et minus for andre. Man kan forsvare sig selv. Mordraten i Uruguay er en af de laveste i Sydamerika, men højere end i DK, dog sker det primært i Montevideo, hovedstaden som stadig er meget sikker. Uruguay er officielt rangeret som det fredeligste og lykkeligste sted i Sydamerika.
UPDATE: NB! Man behøves jo ikke at forlade DK, men - som alle mulige danskere, der har ‘sommerhus’ i Thailand, Spanien, etc. - have muligheden for være i diverse landes sommervejr 4-6 måneder om året. I stedet for at være i turisthelveder i Thailand og Spanien, og de andre stereotypt udvalgte danske præferencer i Østen, har du et langt bedre fredeligt sted i Vestens Americas, det nye sort i fremtiden 🙂 ?
Du behøves ikke være handyman som F (han er mere stavnsbundet pga. børn), men kan rejse rundt, bo på den anden side af grænsen i Argentina klods op ad Uruguay f.eks. Som frihedselskende Digital Nomade, hvor din løn giver dig mulighed for at leve godt med små penge (pga. din stærkere købekraft), er det en privilegeret frihedsposition for nogle.
At være Digital Nomade er hellert ikke ensbetydende med at du skal rejse rundt, men kan slå dig ned i længere tid i et land.
Et eksempel som digital nomade mht. omkostninger - denne gang i Buenos Aires - leveomkostninger: (nu er Uruguay nærmest et pensionistland ift. det hektiske Buenos Aires, men blot et eksempel. Fokuser på indholdet, ikke det smarte hipster-format eller at han er normie - det er leveomkostninger og livsstilen ved at være nomade i større FRIHED som er interessant):
Du vælger selv, det DU kan lide som Digital Nomade - det handler ikke om at være reality TV star i det store exhibitionarium på YouTube, men om at vælge det DU elsker OG kombinere det med større firhed og uafhængighed. Der er mange muligheder (se forneden). Du kan sagtens være anonym digital nomade.
Se eksempel på to danskere som bevæger sig rundt som Digitale Nomader:
Se også danskerens skøre eventyr her (ikke en reklame for Ayahuasca, men blot interessant episode):
Danskeren F i uruguay er ikke den samme dansker som ovenstående video.
Se: 26 måder du kan tjene penge online som Digital Nomade. Find det perfekte job du kan tage med dig rundt i verden. De siger også, at en del af disse måder ikke kræver de specielle kompetencer - nogle måder kræver ikke de specielle kompetencer- du kan f.eks. transskribere, oversætte, etc. Fantastisk god oversigt: https://nordombord.dk/digital-nomade/
- ChaosNavigator
Lunarejo Valley, Uruguay
Min personlige erfaring som dansker bosat i Uruguay (F skriver dette, og med ChaosNavigator’s indskudte kommentarer og links, samt to lange fodnoter fra ChaosNavigator)
Update: Fordi nogen har spurgt om VISA: Længerevarende indrejsevisa er nemt at få, så kan ansøge om opholdstilladelse, idet du i princippet har Visa lige så lang tid, som ansøgningen bliver behandlet - så du kan blive i landet på samme betingelser som andre der har opholdstilladelse, så længe du har den ansøgning liggende. Ellers har du som standard Visa 3 måneder og få yderligere forlængelse 3 måneder. Der er også den mulighed, at du kan rejse tilbage til Danmark, komme igen, få Visa igen + forlængelse. De er meget fleksible hernede, og nogle gange kan du rejse til Argentina nogle dage, komme tilbage - og så tæller det igen. De kræver ikke en vaccine for at komme ind i landt, men de kræver en schwab-test (dog er der folk som kommer ind uden).
Efter at have boet i Uruguay i 4 år besluttede jeg, at jeg ville skrive en detaljeret ‘anmeldelse’ om Uruguay, som forhåbentlig kan hjælpe potentielle expats til at forstå Uruguay lidt bedre. Jeg kan ikke være objektiv, mit perspektiv er for det meste fra en mindre by, som jeg vurderer i forhold til min danske baggrund, og jeg vil også gerne formidle, hvordan jeg personligt har det med Uruguay, men jeg vil forsøge at være retfærdig.
Inden jeg starter, vil jeg også sige, at hvert eneste land i verden har godt og dårligt, men disse ting afhænger også af synspunkter. Ud fra min egen erfaring og logisk set, har vores forventninger desuden en væsentlig indflydelse på vores oplevelse. Hvis vi forventer at ankomme til et paradis, hvor alt er i overensstemmelse med et bredt sæt af forventninger, er vi dømt til at blive skuffede, og hvis vi går ind i noget med meget lave forventninger, er vi prædisponeret til at blive positivt overrasket. Jeg vil gerne hjælpe andre, dersom de tager på tur herned eller vælger at bosætte sig (kontakt ChaosNavigator).
Vi har bosat os som par 1 km udenfor en mindre by, hvor der er nem adgang til ferskvand. Åben brønd, samt et vandfyldt stenbrud. Vi har en brændeovn med indbygget bageovn. Har også lavet mig en solovn. Vi har et redundant solcelleanlæg og små nød solceller. m.m. Prøver at være redundant med alt. Har etableret mig så vi kan være forholdsvist selvforsynende og i nogen grad kan forsvare os selv. Så har jeg da helle lidt længere tid til at tænke mig om, men meget få steder forbliver frit for det, som er på vej [digitaliseringen, økonomisk kollaps, inflation, transhumanismen, WEF, WHO, og alt det som James Corbett og andre taler om - CN]
Jeg havde lavet en masse research om Uruguay i 2015, og trak også på tidligere erfaringer fra rejser i flere andre sydamerikanske lande i år 2000.
Da jeg ankom til Uruguay, var mig og min kones forventninger en smule på den lave side. Så indledningsvis blev vi positivt overrasket på mange måder, og med tiden var der nogle nagende problemer, som vi stadig joker med, og som vi bare besluttede at acceptere som prisen for at bo her. Jeg tror også, det er den bedste mentalitet - at komme til et nyt land - at acceptere, at der er en pris at betale, som man ikke nødvendigvis ved, før man møder den.
I denne ånd vil jeg prøve at få ryddet nogle af de mere udfordrende ting ved Uruguay af vejen først, og så kommer jeg til den dejlige side ved Uruguay.
Udfordringerne
Det, der først slog mig, da jeg ankom i vinteren 2016, var en generel følelse af en mere retfærdigt fordelt rigdom end i andre sydamerikanske lande, og befolkningen var behagelige, venlige, hjælpsomme og omgængelige, og det første indtryk har varet ved.
Der er meget geografisk variation, så byer har deres egen ånd og kultur, men generelt er folk hernede meget hjælpsomme og søde. De er så behagelige, at det til tider kan blive lidt af en udfordring for en ‘kold dansker’. De fleste uruguayanere ville aldrig rette dit spanske, hvilket gør det sværere at lære sproget - de ville aldrig sige, hvis de ikke kan lide noget, og det kan være lidt svært at vide, hvad der virkelig foregår, og hvad de egentlig tænker (hvis man er intuitiv er det formentlig lettere). Hvis de ikke bruger en masse overvældende positive adjektiver om noget, kan de måske ikke lide det.
Dette bringer mig videre til kommunikation, som jeg synes er noget meget unikt her i Uruguay, hverken godt eller dårligt, men bare forvirrende for en dansker med en stringent single-core processor i hovedet. Det er til tider meget subtilt, men kan have meget stor betydning. Nogen vil eksempelvis måske poste et skærmbillede i en Whatsapp-gruppe søndag aften af en vag kommunikation med en anden i en anden gruppe, og du burde med det samme vide fra dette skærmbillede, at festen er flyttet fra tirsdag til mandag. Når de er fysisk sammen som en gruppe, kan de på en eller anden måde holde styr på flere samtaler ad gangen, alle sammen, og det vil måske gå din næse forbi.
Der er stor variation i talesproget, dialekter, hastighed og hvor tydeligt/højt de taler, men på en eller anden måde ser de alle ud til at forstå hinanden. Hvis du modtager en invitation, kan det være uden telefonnummer, uden adresse eller andre måder at vide, hvor du skal hen, fordi de bare ved det, eller de kender nogen, der ved det (organisk intuitiv kommunikation - det totalt modsatte af Sverige f.eks., hvor intet er socialt spontant, men aftalt og afmålt på forhånd i en lind død strøm, transhumanisternes yndlingsland, idet Sverige er som skabt til social isolation i Virtual Reality kamre).
Skolerne formidler for det meste information mund til øre, du får ikke et papir eller program - du skal være i de rigtige WhatsApp-grupper for at vide, hvad der foregår. Kommunikation er dynamisk og spontan, hvilket kan være et paradis for spontane mennesker og et helvede for stukturerede ordnede mennesker. Jeg har måske ikke understreget nok, at Whatsapp er sådan Uruguay kommunikerer, det er svært at klare sig uden Whatsapp, bare spørg mig, en stædig dansker, der stadig ofrer sin komfort ved ikke at bruge Meta/Facebook//Whatsapp/Instagram.
Bare for at illustrere; vores barn havde øvet til et marchorkester, hvor han for nylig spontant meldte sig ind, og vi havde ingen anelse om formålet før nogle dage før. Pludselig skulle de have en t-shirt med hver deres instrumenter, en hvid hat, så pludselig lyseblå bukser, der ikke var til at få fat i i byen, og så pludselig gjorde det ikke noget med de blå bukser alligevel. Så vidste vi kun, at de skulle til en anden by, og min kone så tilfældigt, at der var en stor forårsfest i den og slog to og to sammen, noget som endda var gået over hovedet på arrangøren. Ingen vidste, hvornår de ville komme hjem igen, men kun fordi min kone skrev en sms med en af forældrene, der skulle med bussen, indså hun, at de snart ville være tilbage. Men på magisk vis var alle forældre der, da børnene kom. Min kone omtaler dette som deres usynlige kommunikationskanaler. På en eller anden måde fungerer alt her, nogle mennesker kan lide det på den måde, mens det måske skræmmer andre væk.
Hvilket bringer mig til planlægning, som der ikke er nogen af fra en danskers synspunkt. På en eller anden måde sker alting bare spontant på farten. De er næsten ude af stand til at gøre noget efter planen (modsat Sverige), bortset fra at levere / hente deres børn og gå til lægen. Du kan få et mærkeligt blik fra dem, hvis du forsøger at planlægge noget to uger frem, undtagen hospitalsaftaler. Samtidig er dette en kæmpe lettelse.
Gør dig selv bekendt med begreberne "tranquilo" og "no pasa nada" og nyd bare, at tiden her i Uruguay er rigelig. Du går på gaden, møder nogen og pludrer i 15 minutter, "no hay problema", der er ikke noget, der skal gøres til tiden, og alt kan vente. Hvis du kommer fra et stressende vestligt samfund, kan du gøre dette til et problem eller en løsning, det er et spørgsmål om synspunkt. Jeg gik igennem en fase af kognitiv dissonans og vantro, før jeg endelig begyndte at nyde, hvordan det afslapper mit sind.
De elsker børn, børnene er ALT for dem, og de bruger penge og tid på deres børn. Det er både godt og skidt, generelt virker børn glade her, de virker generelt glade for at gå i skole, de er frie til at lave en masse ting, der ikke ville være tilladt i Danmark, men efter min mening er de også meget forkælede (curlingbørn i DK er også et fænomen, som ikke desto mindre vanrøgtes og forråes), de lærer ikke nok i skolen og har knap nok lektier (i Danmark er børn tvangsindlagt til mange timer, og deres niveau er lavere end nogensinde).
Regn er ikke særlig almindeligt her i min region, men for at citere en anden: "Det behøver ikke at regne, for ikke at gå på arbejde, men det hjælper." og det tæller også med at gå i skole, hvor de børn, der dukker op, kan se fjernsyn indenfor, når det regner udenfor? Et mysterium for en dansker, hvor regn er noget, vi lever og arbejder i.
Sand dunes between Valizas and Cabo Polonio |
Manglen på tekniske håndværkere, planlægning og uddannelse fører til noget, som folk fra organiserede lande bliver nødt til at gøre en ekstraordinær indsats for at tilpasse sig til, og være opmærksomme på. Min erfaring er, at det er tæt på umuligt at finde kompetente folk, til næsten hvad som helst, til enhver form for deadline, til enhver form for aftalt kvalitet. Heldigvis indså jeg det hurtigt, når jeg snakkede med "professionelle" på et hvilket som helst niveau, hvilket de generelt ikke er.
Jeg så også masser af latterlige eksempler, som handymænd, der kommer til en opgave uden værktøj, ringer til deres venner for at låne værktøj, tager på scooter for at hente ting dusinvis af gange, vælger dårlige løsninger og dårlige materialer, og får en dagopgave til at tage en uge. Jeg så heller ikke en anstændig elektrisk installation, før jeg en dag gik på en workshop. Jeg kommenterede til en ven, at jeg endelig fandt en anstændigt lavet elektrisk installation, og han svarede tørt "Ja, den er lavet af en tysker" [2]
Bare for at få dine forventninger så lave som muligt. Jeg siger ikke, at der ikke findes ordentlige handymænd i Uruguay, faktisk har vi en cykelsmed, en møbelpolstrer og en vinduesmager, der gør et rigtig godt stykke arbejde her i min by.
Pointen er, at du også vil støde på vanskeligheder i dette. Jeg laver renoveringen af huset, hvilket sandsynligvis sparer mig selv for en masse tid på at prøve at få nogen til at gøre ting, og få dem til at gøre det på den rigtige måde. Bare noget at huske på, når du overvejer at flytte til Uruguay.
Manglen på dygtige håndværkere kan være et problem, især når du indser, at næsten ingen bygninger er isoleret her i Uruguay, og at det nogle gange kommer ned på 0 grader i en vinternat. Så det er en ting, du gerne skal overveje, når du køber hus. Vi løste det med en meget effektiv brændeovn, der fungerer som en bageovn (installerede selv), og vi bruger indendørssko. Yderligere vil de elektriske installationer sandsynligvis ikke være særlig sikre.
En lille anekdote, de tidligere ejere af huset, vi flyttede ind i, var meget stolte af de elektriske installationer og fortalte mig gentagne gange, at det var lavet af en ingeniør. Jeg havde lidt erfaring med at arbejde med elektriske installationer, og kunne se, at de var direkte farlige, for eksempel meget tynde, sandsynligvis 0,25-0,5 mm2 ledning, der var tilsluttet en 32 ampere afbryder, meget tæt under et gardin.
Kvaliteten af arbejdere er også et problem, hvis du vil oprette en virksomhed, vær forsigtig med, hvem du ansætter, du skal betale dem et års løn, hvis du fyrer dem, og de kan være kontraproduktive for din virksomhed. Selv uruguayanske venner har advaret os om at ansætte uruguayere, de kan sagsøge dig for imaginære arbejdstimer og vinde, dette sker hele tiden, arbejdere ser ud til at have retten på sin side som standard her.
En kort samling af drone videoer:
Desværre er dette ikke begrænset til håndværk, men også til stede i handel generelt. De er håbløse sælgere, og deres produkter er generelt af dårlig kvalitet. Selv nogle af de vestlige mærker er af en anden kvalitet hernede.
I øjeblikket har jeg haft en butik til at se på, om de kan få poser til støvsugeren, som jeg ville købe i flere uger, det samme gælder flyrorpedaler til en simulator i en anden butik, i dag fik jeg mine penge tilbage for et grafikkort. Jeg bestilte noget zink, der først ankom en uge efter det var lovet at blive leveret, Jeg venter stadig på et rengøringsprodukt, der skulle have været leveret for længe siden og sådan kan det blive ved og ved og ved, og jeg kan ikke finde en dimsedut i hele Uruguay til at fastgøre en stålwire (under hård belastning) til et stykke træ! Ofte kan jeg ikke få et produkt i min by, og så er jeg tvunget til at købe det i en anden by, hvor jeg står over for en forbløffende 70-80% fejlrate. De leverer det til den forkerte by, de leverer det forkerte produkt, de leverer det forkerte antal, det er gået i stykker ved ankomsten, det er allerede brugt eller noget lignende. Jeg forstår stadig ikke, hvordan erhverslivet overhovedet fungerer hernede. Det gode ved det er, at Mercadolibre hjælper dig med at løse problemerne, så du enten får det rigtige produkt i sidste ende eller dine penge tilbage.
En anden måde, hvorpå de er håbløse sælgere, er, at de ikke giver særlig meget information om, hvad de sælger, især private sælgere. På Facebook markedsplads kan du se 100 computere til salg, med den eneste information, at det er en computer og et billede. I en nærliggende by er de bedre, men mangler stadig ofte afgørende detaljer, så du skal spørge flere sælgere, før du finder det rigtige produkt. Der kan stå, at de har 10 stk tilbage, hvor de i virkeligheden ikke har nogen. Deres butik kan være lige så svær at finde, de har måske en stor butik, men ingen vindue eller skilt udenfor.
Nu hvor vi taler om handel, forvent at betale dobbelt for mange produkter sammenlignet med USA og EU. Jeg tror, det til dels skyldes told, men mest på grund af lavt salg og ineffektivitet i handelen. På den anden side er tjenester som restauranter, hoteller, frisører osv. billige i forhold til USA og EU, men dyrere end andre sydamerikanske lande.
Det generaliserede paradoks her er, at lige så gode, dejlige, hjælpsomme, opmærksomme, nysgerrige, interesserede, sociale og behagelige som uruguayerne er, lige så ubrugelige er de som arbejdere i enhver form for forretning eller logisk tænkning. Næsten hver gang de poster en fantastisk "kendsgerning", er det beviseligt falsk.
Vi fik vaccinationsraten på én afdeling til at gå op og op, indtil den nåede 116 %, så begyndte den igen at falde til et mere realistisk niveau. Jeg så også nogle energistatistikker, der manglede integritet.
Et andet sjovt paradoks er, at de elsker deres land og er ekstremt stolte af deres land, men når det kommer til at lave ting, glorificerer de folk, der har arbejdet i EU
[Stort set alle moderne sydamerikanere har et mindreværdskompleks ift. Europa, som de indbyrdes konkurrerer om at efterligne - dette samt el-installationer, m.m. minder en smule om Cargo Cult problematikken [2]]
Økonomi
Hvis du ikke har en oversøisk indkomst, så hænger der ikke penge på træerne her i Uruguay, men et er absolut muligt at få et job, specielt fordi, at jeg ikke ville hyre en lokal til at gøre noget og også fordi folk, der arbejdede med noget i EU, bliver glorificeret (danske håndværkere vil få kronede dage i Uruguay?)
Jeg har set nogle påstande fra udenlanske grupper om, at det er svært til umuligt at finde et job i Uruguay, men jeg formoder, at det mest hænger sammen med, at folk ikke er tilstrækkeligt flydende i spansk (det lokale Ibiza; Punta del este som bobler af sydamerikanske, amerikanske og vestlige hedonister har en helt anden position, og der er en del amerikanske libertarianere og ‘konspirationsteoretikere’).
Punta del Este
Jeg kender en tysker, en argentiner og albaner, der arbejder som engelsklærere i vores lille by Jeg tror, at udlændinge kunne have et plus her, hvis de vil lave en forretning og yde service på EU/US-niveau og er gode til spansk og ikke stiller krav om løn. Lønninger er langt fra misundelsesværdige her, da uruguayerne generelt tjener mindre end 1000 USD om måneden. Import/export er en anden mulighed.
Du skal lære spansk for at komme overens i Uruguay, da de generelt ikke taler engelsk (Punta del Este er muligvis anderledes, hvis du har de rigtige connections), og du skal sandsynligvis tale spansk meget godt for at få et job. De retter måske aldrig dit spanske, men de ser ud til at strække deres sind for at forstå, hvad du siger, og kun deres fortabte ansigtsudtryk vil fortælle dig, at de ikke har nogen anelse om, hvad du taler om.
[Indskudt bemærkning: Se en anden flad beskrivelse af Uruguay, som beskriver det som et meget laidback og ret kedeligt land. Følgende video er ikke repræsentativt for F’s liv i Uruguay, da han bor i en lille lokal by, men blot for at give et visuelt indtryk, lad os se på mere normie-prægede stemningsbilleder fra Punta del Este i Uruguay. Han profilerer sig selv som Mikkel Thorup is the world’s most sought-after expat consultant.
Lad os skifte spor til Doug Casey, levende legende, libertarianer, filosof, spekulant, forfatter - og noget så sjældent som en af de få Deep State-kyndige (meget vigtig video) blandt sandhedsbevægelsens oplyste multimilliardærer, som Jeff Berwick, the Dollar Vigilante, ser op til - Doug’s perspektiv på Uruguay 2022 (meget kort video):
Vil tro at Mikkel Thorup og Doug Casey er blandt de bedste kilder i verden til at følge med i, hvilket sted er det bedste at flytte til, og det er et spørgsmål Doug stiller sig selv hver dag.
Her er Doug Casey om de bedste lande i Sydamerika (2021 - Doug er i mellemtiden flyttet til Uruguay, selvom han elsker Argentina):
Følg Doug Casey’s Odysee kanal for at have fingeren på pulsen om økonomien, det kommende kollaps, the Deep State og de skiftende bevægelser i verden og Sydamerika. Læs den korte tekst: Doug Casey on Why He Lives in Uruguay Doug bekræfter mine formodninger gennem 10 år; at Uruguay er som at tage en tidsmaskine tilbage til Europas 60’/70’ere, en meget større fantastisk uskyld og renhed, som Ingentingen* i Vesten endnu ikke har opslugt. Jeg havde en kæreste som sagde til mig, at visse steder i Argentina var ligesom Paris i 70’erne- CN
* The Nothing (Ingentingen) er tomheden i Den Uendelige Historie af Michael Ende. Det er en kraft, som ødelægger fantasien trin for trin ved absorbere den, ikke ulig Ahrimanske kræfter i Rudolf Steiners esoterik. Med folk uden individualitet og egne overbevisninger forsvinder fantasien og efterlader intet, og æder Vesten op, forvandlende den til en verden af levende døde uden sjæl, maskin-mennesker og zombier.
Tilbage til F:
Uruguay er et dejligt sted!
Jeg ELSKER Uruguay, og jeg har absolut ingen lyst til at tage tilbage til Danmark.
Hvorfor? Lækkert kød fra græssende køer, vidunderlige vine, smukt vejr, sandstrande og frihed!
I Uruguay er du fri!
Du kan gøre næsten hvad du vil, så længe du ikke forstyrrer andre, og de er meget tolerante, så det er ikke så nemt at forstyrre dem nok til, at det er et reelt problem. Jeg har aldrig nogensinde følt mig hjemsøgt af systemet, som jeg gjorde i Danmark, Danmark er en totalitær stat i sammenligning med Uruguay. I Uruguay ser myndighederne næsten kun med strenge øjne på dig, hvis du generer individers frihed og gøren og laden, en meget god ting, leben und leben lassen, laissez faire, men stort ser de gennem fingrene med meget andet.
Jeg modtog engang et brev fra de danske skattemyndigheder, at de havde anmeldt min formue i Danmark til de uruguayanske myndigheder, og jeg grinede af det og smed det i skraldespanden. Ikke så meget fordi kapital- og kapitalgevinster i Danmark ikke beskattes af Uruguay, men at de danske myndigheder endda forsøgte at jage mig rundt hernede selvom jeg ikke er skattepligtig i Danmark, det er til grin og jeg tror, at de uruguayanske myndigheder nok også mente det samme. Jeg havde allerede forudset, at det ville blive fascistisk i EU og DK, og det var derfor jeg flygtede fra DK. [1]
Selvfølgelig er 10 års skattefrihed på oversøiske indkomster her også attraktive for folk med oversøisk indkomst, jeg er under de tidligere regler med kun 5 år. Efter denne periode skal jeg stadig ikke betale kapital- eller kapitalgevinstskat af oversøiske aktiver, men kun skat af udbytte. Afhængigt af reglerne i dit land, kan det sætte dig i en situation, hvor du slet ikke skal betale skat i 10 år og meget lidt af de investeringer, du måtte have.
Jeg er også fri til at bygge, som jeg vil herned (modsat Danmark), og du behøver ikke rigtig holde dig til nogen byggeregler De har paragraffer og love, men de er ikke rigtigt i brug, hvor vi bor, og jeg tvivler på, at de nogensinde bliver håndhævet uden for en retssag, og du sagsøger normalt ikke dig selv, så no problemos. Så jeg holdt mig f.eks. generelt til danske regler for de elektriske installationer, hvad angår deres primitive elektriske udstyr, hvis det tillod mig det. En generel regel er, at du skal have et officielt arbejdsnummer (BPS-nummer) vist foran din bygning, når du udfører arbejde i et hus, men nogen har genopbygget en tankstation 400 meter fra skattemyndighederne uden problemer . Personligt havde jeg det officielle BPS-nummer, da jeg renoverede huset, fordi jeg var et naivt fjols og troede, at jeg skulle følge loven. Så jeg gik til BPS, og de afklarede, at jeg trygt kunne udføre arbejdet, baseret på 3 måneders arbejde med en elektriker og lidt anden handyman-erfaring :-)
Der er mange friheder her, jeg ryger ikke hash, men jeg elsker et land, der lader deres borgere have disse friheder. Til tider kan man også føle, at staten oprigtigt bekymrer sig om deres borgere, giver dem pauser på betalingerne under “pandemien” og generelt ser ud til at forsøge at gøre det rigtige for deres folk. Det er et land, der har et meget demokratisk præg, meget mere end Danmark og formentlig mere end noget andet EU-land.
Skoler er gratis, hospitaler er gratis under en vis indkomstgrænse, museer er gratis, og nogle aktiviteter for børn er gratis.
Beslutninger her er generelt meget decentrale, så det er ofte op til den enkelte medarbejder, om de kan lide dig eller ej, hvis de ikke gør det, så skal du nok følge reglerne, hvis de kan lide dig, er der uendelig fleksibilitet til reglerne . Så vær ydmyg og venlig som dem, og fleksibilitet vil komme din vej.
Et sted, hvor du sandsynligvis ikke vil møde en masse fleksibilitet, er ved toldvæsenet og immigrationskontorerne, de er ret strenge.
Så hvad med pandemien? Vi var for det meste fri inden for grænserne, så længe vi bar maske i supermarkeder og mens vi gik ind på restauranter, "No hay problema". Jeg har aldrig haft så mange små miniferier som under pandemien, så jeg følte ingen begrænsninger. Der var nogle regler om grænser for forsamlingens størrelse, men de blev ikke rigtig håndhævet, og politiet rådgav os om, hvordan vi kunne omgå reglerne (modsat det robotiske vesten). Den eneste bekymring politiet udtrykte var, at hvis nogen rapporterede det, så skulle de gøre noget (lol).
Dette bringer mig til Politiet, de er oprigtigt her for at hjælpe, ikke for at jage dig rundt og finde nogen fejl hos lovlydige borgere og give bøder, som de gør i Danmark. Min fornemmelse er, at det sidste, de vil gøre her i Uruguay, er at give dig en bøde. Politiet her minder dig høfligt om ting, hvis du glemmer det, og det er egentlig ikke et problem, hvis din bil er ved at falde fra hinanden, hvis den stadig kan køre, så er du good to go. Da jeg kom til Uruguay kørte jeg slavisk efter hastighedsgrænserne, hvilket er det eneste der virkelig kan pisse en uruguayaner af, og de dyttede af mig pga. det (lol). Min pæne kørsel stoppede da jeg kørte bag en politibil og så tre biler susende forbi ham i super høj fart og han gjorde absolut ingenting! For ikke at nævne de to gutter, der kørte på baghjul på en scooter med hver deres luftgevær, lige foran næsen på en politikvinde der stod i døren til den lokale politistation. Hun kiggede bare den anden vej! De var sandsynligvis på jagt på fugle, som de nogle gange gør omkring politistationen.
Dette er bare for at give dig en fornemmelse af niveauet af frihed, måske for meget for nogle at håndtere, men jeg elsker det! (de som ikke elsker det, er servile Hr. og Fru. hakkebøf robotter som ikke kan kende forskel på frihed og ufrihed).
En sjov lille ting om politikøretøjer og ambulancer, de kører ofte rundt med blink, og det betyder ingenting. Det er kun, hvis sirenen lyder, at det betyder noget.
Små tyverier straffes ikke særlig hårdt, da der er mange små tyverier, folk springer over hegnet og snupper noget af interesse, som kloakrør skåret i halve stykker, plantede frugttræer eller en knækket skovl. Jeg stirrede engang vantro ind i øjnene på en kvinde, der bar et af mine halve kloakrør bag på en scooter, mens hun og hendes mand kom forbi vores ejendom. Måske betragter de det bare som genbrug af genstande, som de sandsynligvis alligevel ikke bruger?
De er faktisk og sandsynligvis ubevidst meget gode til at genbruge her, ikke som den fjollede måde i Danmark hvor danskerne bruger masser af energi på at smelte ned og omdanne affald til nye produkter, hvis de ikke brænder det og kalder det genbrug. Her har de biler i brug, der er fra midten af sidste århundrede, de køber dine brugte ølflasker til deres egen håndværksmæssige brygning og køber endda din helt ødelagte metaldør. De har tingfindere på lossepladsen, som gør affald til nyttige ting, du kan betale dem for at finde bestemte ting. Faktisk er Danmark en af verdens største producenter af affald pr. indbygger, langt foran andre europæiske nationer, og vi genbruger kun en del af det, så selvom Danmark bliver hyldet som miljøvenligt, så favoriserer sandheden måske Uruguay.
Der er selvfølgelig alvorligt tyveri her i Uruguay, et lille hus kan forsvinde lidt efter lidt eller natten over, hvis de kan gøre det uforstyrret. At bo i nærheden af en offentlig vej, hvor folk passerer regelmæssigt, at have et par sikkerhedskameraer og et par hunde, vil gøre det for generende for potentielle tyve. Vi havde ikke noget tyveri fra området, hvor hundene kan gå, men ved, at det kan tømmes hurtigt uden hunde og overvågningskameraer. Vi har folk, der går forbi bare for at se på vores hus og går frem og tilbage for at tjekke det ud.
Forresten, alt kan bæres på en scooter, en familie og hunden, bord og stole, alt værktøj til din havevirksomhed, lange genstande, stikker ud til siderne, og politiet er normalt ligeglade med det.
Jeg føler mig nogle gange psykologisk meget primitiv her i Uruguay, fordi de er så sociale og forbundet. De første gange, da jeg gik ind i nogle butikker i min lokale by vidste de allerede, hvem jeg var, og at jeg er far med den lille dreng på cyklen. På en eller anden måde ved de endda, hvem jeg er gift med, selvom jeg aldrig kom ind i butikken med min kone.
Jeg er stadig en koldblodig dansker, der ikke lægger mærke til disse detaljer, og jeg har det lidt dårligt med det, for det er nok sådan, de ser mig, som en kold dansker. Jeg ville elske at have lidt af deres ånd til at fejre livet, når jeg ser lærerne, instruktøren og supervisoren danse glade rundt om børnene i min søns marchband.
Det er en meget dejlig og varm følelse at være mere end blot et kreditkort.
Dette bringer mig tilbage til børnene; Jeg må understrege, hvor meget de elsker børn her. Når man møder folk, hilser de ofte først på barnet eller spørger, hvor barnet er, og hvordan han/hun har det. Når dit barn opfører sig pænt, vil andre forældre komme til dig og fortælle dig, hvor dejlig og vidunderlig han/hun er. Lærerne bliver ofte følelsesmæssigt knyttet til børnene. I min by er børnenes fødselsdage overvældende, de følger alle det samme partitur, et enormt hoppeslot, der kan være højere end deres hus, et landskab til fotografering i henhold til et tema bestemt af barnet, en ofte ekstraordinær fødselsdagskage, lignende cupcakes og muligvis noget, der hedder en canasta.
Jeg ville have ELSKET at være barn her i Uruguay, på trods af deres generelt begrænsede økonomiske situation.
Måske har de ikke mange penge fra dag til dag, men en kendsgerning, der blæste mit sind omkuld, og gav mig et helt andet perspektiv på Uruguay, er, at de generelt ikke har gæld i deres ejendomme. For mig betyder det, at deres husstande er meget mere modstandsdygtige end husstandene hos de fleste europæere og amerikanere.
En ting du måske bemærker her er, at de er enormt forhippede på Whatsapp, alt fotograferes, sendes, talebeskeder, etc. og deles, især børn og hvad børnene laver, og der er ingen GDPR her. Hvis man går ind i de juridiske tekniske forhold, er der nogle begrænsninger for fotografering, men det er der i praksis ikke.
Vejret her er fantastisk, ok, nogle gange lidt for meget på den tørre og solrige side, når man vil dyrke ting. Her i min lokale by er der meget lidt vind, det meste af tiden blå himmel, somrene er for det meste dejlige og varme, der er dage, der er for varme til at arbejde, vintrene er normalt milde, og så har du miraklet med " Veranillo” som er en lille sommer midt om vinteren!
Du kan have en masse gode stunder med blå himmel på deres sandstrande eller i geotermisk opvarmede pools på deres All-Inclusives i Arapey (selv fantastisk om vinteren).
Dette fører til en anden fantastisk ting, du kan faktisk dyrke ting det meste af året, du skal selvfølgelig vælge dine afgrøder efter sæsonen, men det er muligt. Så afgrøder fra kolde klimaer om vinteren og de mere eksotiske ting om sommeren.
En lillebitte ting her i Uruguay, der er et stort haveproblem, er bladskærermyrer, og uanset hvor miljøvenlig du er, skal du bruge giftpiller mod bladskærermyrer, jeg tror ikke der er nogen anden måde og vi prøvede alt det naturlige, der blev anbefalet. Dette er blot for at spare dig for ubegrænset frustration, når din køkkenhave bare cuttes væk i lange fine linjer.
Måske er bladskærermyrer enorme vegetarer, men det er folk her ikke. Uruguay er et kødland og kød betyder ko. Du kan være vegetar her, men jeg er ikke sikker på, hvor meget du vil blive inviteret til middag med uruguayanere, der generelt ikke er særligt komfortable med grøntsager og slet ikke, hvis kødet mangler. Premium kød er svinsk billigt i forhold til Danmark og generelt meget bedre kvalitet.
Vi elsker kød, men var stadig forvirrede, da vi ankom til Uruguay, vi kan godt lide lidt salat og kartofler udover kødet, her bestiller de måske bare en kæmpe bunke kød på en tallerken (disco de carne) og intet andet. Nogle steder har de næsten ikke noget vegetabilsk på menuen, og når du endelig bestiller søde kartofler, kan de være fyldt med et lag sukker. De elsker også en sød masse kaldet "dulce de leche" (Sødt fra mælk), og de bruger det i krukkevis i kager og desserter, nogle gange waaaaayyy for meget efter vores smag.
De lokale vine er meget bedre end gennemsnittet i et dansk supermarked, vi er velsignet med nogle meget gode vingårde her i den lokale by og i hele Uruguay. Der er et kæmpe udvalg af vine, men specialiteten her er Tannat-druen.
Der er også forskellige små bryggerier, og vi har et meget godt et i byen som også producerer forskellige mørke øl.
Der er noget ved uruguayanerne, som du bare bliver nødt til at mærke selv ved at være her fysisk. Jeg er begyndt at sammenligne dem med hobbitterne i Ringenes Herre (de negative hobbitter er i Danmark). De er konservative, meget liberale, meget tolerante og fejrer hver eneste lille ting, der overhovedet kan fejres. De er ekstremt fredelige, aldrig vrede, højst melankolske. De kan godt lide at være på den sikre side og viger tilbage for udfordringer.
De har konkurrencer, der egentlig ikke er konkurrencer, men kun handler om at være sammen. De elsker at snakke og nyde livet sammen, men er generelt ekstremt utilpas ved at tale om negative ting, og hvis du gør det, er det en sikker måde at stoppe en samtale på.
Konklusion
Som ethvert andet land er der fordele og ulemper. Uruguay tilbyder meget med hensyn til personlig frihed, og er et land, der har meget mere at tilbyde end det typiske materielle liv i EU/USA.
Folk, der er gode med deres hænder og gerne vil lave mange ting selv, vil nok have det meget nemmere her end folk, der ikke kan [dog er digitale nomader en undtagelse, se god artikel her f.eks. - CN]
Generelt er det ikke et land, hvor du kan stole på, at andre gør noget professionelt.
Hvis du skal til Punta del Este i håb om at leve et typisk europæisk eller nordamerikansk liv til en billigere pris, vil du sandsynligvis blive skuffet - på den anden side, hvis du er til homesteading, kan du finde du søger. Jeg tror ikke, det er let at leve et liv her uden en oversøisk indkomst, men det er muligt at få en lokal indkomst, hvis du taler spansk godt, og der er brug for spansk, uanset hvad du laver her.
Dette er bare mit perspektiv på Uruguay, og der er så meget, jeg ikke har dækket i denne anmeldelse af Uruguay.
Du bliver virkelig nødt til at komme og se det selv.
Tips og tricks
Solcreme eller hat.
Vær ydmyg, og de vil være hjælpsomme.
Med hensyn til økonomi kan det betale sig at være opmærksom på de officielle vurderinger af ejendomme, hvis du er på udkig efter en ejendom. Ejendomsskatter beregnes i henhold til den officielle værdisættelse, og det ser ud til, at de er vurderet meget tættere på markedsprisen i Punta del Este (PDE) end i min lokale by, så vi slipper meget billigere end folket fra PDE.
Du har lov til at importere dine personlige ejendele, og du kan importere en hel 40 fods container af det. MEN, planlæg meget omhyggeligt. Internt i Uruguay er reglerne meget lempelige, men ikke så meget i tolden. Du bør IKKE overskride 6 måneders perioden fra indrejse til containeren lander i Uruguay.
Indrejse og transport af ejendele
Så hvad du skal gøre er at planlægge din indrejse meget omhyggeligt i landet. Hvis du går på spejdertogt, leder efter et sted at købe og stille containeren, vil du måske tage hjem til dit land i et stykke tid for at nulstille disse 6 måneder og ikke ansøge om ophold, før du kommer tilbage til Uruguay igen. Og NEJ, at tage til Argentina og tilbage tæller ikke. Hvis du ansøger om ophold, før du rejser tilbage til dit land, vil din indrejsedato være din indrejse, før du startede ansøgningen. Bare overvej dette scenarie, du tager til Uruguay, leder efter en ejendom, og før handlen er gennemført, gik der 3 måneder, så beordrer du rederiet til endelig at sende containeren, det skal planlægges måske en måned frem og kan tage et par måneder at ankomme. Det er kun omkring seks måneder, og du er meget tæt på at overskride deadline. Så et bedre scenarie er at gå og spejde efter en ejendom og forberede sig på en aftale, tage hjem til dit hjemland, tage tilbage og så købe ejendommen (formelt langsomt her i Uruguay, kan tage en måned) og så når alt er afgjort bestiller du fragtfirmaet til at sende containeren. I det sidste scenarie har du meget mere spillerum.
Jeg blev meget stram i min planlægning og min container er lige ankommet dage før deadline.
Du skal i øvrigt indbetale en garantisum for værdien af indholdet i beholderen, indtil du bliver bosat i Uruguay. "Despachante" (den, der hjælper dig med tolden) ved toldvæsenet er der kun til ét formål, at rippe dig for penge, og det er, hvad de gør. Stol ikke på dem overhovedet. Du behøver ikke betale dem for at frigive garantisummen, når du får din bopæl, det kan du selv gøre i tolden, hvis du har de rigtige data, og du burde kunne få dataene fra "Despachante".
Medbring dine ting! For det første, hvis du kommer fra et typisk markedsøkonomisk land, som du ikke kan kalde Uruguay, så vil du blive overrasket over enten den lave kvalitet eller ekstremt høje priser på ting i Uruguay. Teknologi er 2x prisen for mange markedsøkonomier, og mærker som Bosch kan være 3x. Samme for mange andre kvalitetsartikler. Årsagen til de høje priser er nok ikke så meget relateret til afgifter, da de ikke er ublu, men nok mere relateret til lavt salgsvolumen og en masse ineffektivitet. For det andet har du brugt dit liv hidtil på at teste en masse ting, der virker for dig, og du har sikkert en masse overflødigt, vil du sandsynligvis ikke gennemgå hele den proces igen.
For det tredje, hvis du ikke kan bruge det, kan du sandsynligvis sælge det for mere i Uruguay end i dit hjemland, fordi brugte ting holder dets værdi bedre her end i de fleste markedsøkonomier. For det fjerde virker toldvæsenet ikke strengt med hensyn til deres containerinspektioner, så selvom det er imod reglerne, ser nyindkøbte ting ud til at passere nemt igennem. Så dette kan være en mulighed for at bringe kvalitetsting til Uruguay.’
- F, en dansker i Uruguay, oktober 2022
ChaosNavigator kommentar: Det ser i mine øjne meget lovende ud. Ville foretrække, at der var meget stærkere præg af fanden-i-voldsk individualisme Uruguayanere, men det kan være jeg tager fejl. [Update: Det gør jeg ikke for ifl. Anthony Bourdain’s udsendelse om Uruguay, er dets usagte motto, at man ikke må flashe for meget - at have for meget succes er nærmest en synd, nationens skyggeside er misundelse mellem mennesker (alle skal være lige), så det passer godt til DK’s Jante-karakter, men vejret og folket er i det mindste varmt. meget menneskelige og prioriteter venskab). Ved at der er vestlige oplyste lakuner af libertarianere og spirituelle visse steder, mest ex-pats.
Det skal igen siger, af F’s mange beskrevne erfaringer er baseret på hans regionale opholdsted, så det er ikke alle beskrivelser som er repræsentative for Uruguay som helhed.
Mentaliten i landet er sandsynligvis det mest europæiske i Sydamerika, med den højeste procentuelle andel af kaukasisk oprindelse ift. indbyggertallet ift. andre sydamerikanske lande.
Det viser sig i øvrigt, at det er de hvide oplyste i Sydamerika - dvs. nogle amerikanere og europæere - som ironisk nok er spydspidsen for bevidsthed om, hvad der foregår i verden, dvs. ‘konspirationsteoretikere’ AKA oplyste dissidenter, som er flygtet fra Vesten - mens de indfødte i Peru f.eks. er blevet hjernevaskede, kuppede af glamour, fladskærme, Vesten og Hollywood, som er bevidsthedsmæssigt bagom dansen. Ikke at de er oplyste fordi de er hvide, men fordi de har gennemskuet, at vestens magtelite, EU, WEF, etc. er korrupt, og hvorfor, hvem, hvad, hvordan, etc.
Nøgleordet for mig er bevidsthed - vandret (hvad der foregår) og lodret (spiritualitet), og rent teknisk ville jeg gerne have et hold danske håndværkere og ingeniører med, dvs. de generelt dygtigere håndværkere og teknikere, som vil lave kolonier i Sydamerika. Men de skal sgu også have den bramfrie sociale intelligens og spontane livsfryd, som Uruguay excellerer i. Jeg må dog ufrivilligt og modvilligt konkludere, at til de tekniske ting er niveauet allerhøjest i hele verden blandt hvide mennesker: Se Kollektiv arvesynd
Den transhumanistiske cancer angriber dog Nordamerika, EU, Australien og New Zealand, og Kina (som er designet som verdens første technate af Vesten) - alle de steder hvor der er flest hvide mennesker - hvorimod Afrika og Sydamerika gør det umuligt for magteliten af installere deres Agenda 21 Smart Cities i tide, da den manglende infrastruktur, uddannelser og tech-know i Sydamerika umuliggør, at The Great Reset kan finde sted i samme tempo. Det ville tage 20 år at installere transhumanisternes mareridt i Sydamerikas fjernere egne. Så det er en fucking myte, at der “ingen steder er på jorden at gemme sig”, bla bla. Hellere frihed på 1900-tals betingelser i Sydamerika end at leve klinisk kloriniseret som en kinesisk technate slave i Zombie Land Vesten og Døds-DK AKA det tiltagende totalitariske massemorderiske Agenda 21/2030.
I en diskussion af den 25. juni 2022 mellem Whitney Webb, Catherine Austin Fitts, Iain Davis, Kit Knightly og Patrick Wood (James Corbett trækker meget på Wood i analyser om det kommende teknokrati), siger Wood, at mennesker som vil bryde ud af statstyranniet, skal forberede sig på at leve på 1850’ernes betingelser i Vesten, hvis psykopatokratiet får sin vilje. Se fra 1:02:37. Flere af dem, bl.a. Knightly, siger, at deres mange website kommentarer desværre viser, at når sandheden om the Deep State og råddenskaben går op for folk, er det oftest så deprimerende, at det afholder dem fra at blive klogere på virkeligheden.
Se også andre artikler: Hvordan flygter man fra et sygt samfund? Flow, Rausch & Parallelsamfund
____________________
FODNOTER
[1] ChaosNavigator Research 2017: Prometheus Blueprint: Civilisation 'Noah's Ark' & B Planer for Emigration - Flugten fra det vestlige kollaps og 'Ingentingen'
Muligheder for emigration, retningslinjer, 'postapokalyptisk' survival og trivsel,
blueprint, B-Planer: Research om Uruguay. Uruguay er meget Europæisk og ikke for varmt klima. Kort uddrag ud af 50 siders skrivning og research de sidste par dage – marts, 2017:
Abstract: Baggrund om flugten fra Vesten. Kort scene: "Escape before it's too late" (fra filmen 'Dinner with Andre') * Survivalisme og Trivsel * Uruguay
Apr 4, 2016: Som jeg har talt mange gange om det i flere år, så er der Exodus fra USSA og Europa, specielt Frankrig til Sydamerika. En art post-apokalyptiske fremtidssamfund, med spirituelle konspiranautiske videnskabsmænd, kunstnere, etc, - en art relocation 2.0 Atlantis arketype, en Noah's Ark migration, etc. florerer før
lortet i vesten bryder sammen.
Jeg har tænkt på hvorvidt, det er kulturelt forræderi at kuppe ud af Europa siden jeg var teenager, specielt siden jeg læste Den Intuitive Tanke del 4 for mange år siden, det har været en rød tråd i mit liv, hvorvidt det var kuppen ud, et kulturelt forræderi at flygte fra Europa eller ej.
Jeg har siden 2009 læst hundredvis af den slags tråde på store boards, hvor amerikanere beskriver, hvordan de er fanget i byerne, i trædemøllens umenneskelige lønslaveri - hvordan de ikke kan flygte til Sydamerika, selvom de ville, og reaktionerne er forskellige, når der endelig er beskrivelser fra folk der beskriver deres rute, hvilken type båd de har købt, hvordan de er lettede, hvordan de siger farvel til deres kære, samt folk i fora og omegn som de har kendt i mange år. Nogles reaktion er:
'Go, just go, you chickens - we will stay and fight in The US, you are of no help, fuck off' og lign. eller ' Stay your ground - united we stand , divided we fall, we can change this' eller og: 'good luck with that shit, it's a pipe dream, US is finished. Bye'
og ' Remember me, Joe. Can I go with you?.... but I can't. I am stuck in Georgia, Godammit' og: 'Fucking A, I am so happy on your behalf, I wish I could go also' og 'Which route do you take?', osv., osv...
Frit efter hukommelsen... det er nogle gange hjerterivende læsning, skæbnebetonet, afsavn, patos big time, tragedie og håb, etc.
The Daily Bell har sagt det samme i et stykke tid, at det ikke er sikkert I EU (millionærernes 'konspiranaut' website, rost af Salinas, Celente, m.fl.)
"Escape before it's too late" (fra 'Dinner with Andre' 1981) - Scenen fra "My Dinner with Andre":
Update - nyere version jeg lavede i 2018, hvor Dinner wiith Andre indgår:
Den dag sammenbrud sker, vil folk have glemt alle de som råbte 'frygtbaseret’. At samle folk som er informerede, er villige til at handle, reorganisere subsistens, kuppe ud, er sværere.
Marts 2017:
• Uruguay er ekstremt venlige overfor indflytning (første land i legalisering af Cannabis [jeg ryger ikke] en god markør for et lands sande liberalisering bl.a. ), ved jeg, og der er masser af den slags kibertariansk-lignende emigrationer fra Europa og USA de sidste 10 år, idag i tiltagende grad.
• Det fjerne østlige Rusland er pt. en mulighed: 80% af 22.000 adspurgte Englændere vil sige ja, dersom de blev tilbudt jord I Sibirien af Putin. Utroligt!
UPDATE 2017; "Starting February 1, any Russian citizen can claim their free hectare (10,000 square meters) of land in Russia's Eastern and Pacific regions. Putin offers free land for citizens & foreigners in Russia's Far East”
https://www.rt.com/business/376318freelandrussiafareast/
MAN KAN BEHOLDE SIT DOMICIL I DK; evt. leje ud, se de forskellige platforme som sekundære boliger, hideaway B og C planer!
Den gennemsnitlige pris for 1000 kvm landbrugsjord i Uruguay (2016) var 2800 kr ( 28.285 kr per hektar), så det er 10 gange så billigt som Liberstad i Norge. Hvis det er premium jord er det mindst dobbelt så dyrt, men stadig 5 gange så billigt som Liberstad's jord (og snart 15 gange så billigt, idet Liberstad kommer op på 100.000 kr om et par måneder).
Der er mange Expats med anarkistiske og libertarian leanings i det lettere hedonistiske Punta del Este område (140 kilometer Øst for Montevideo).
Mentaliteten i Uruguay er blød og æstetisk (bla. Italienske, franske rødder fra kolonitiden). ClauseBlitz anser Uruguay for at være det bedste sted i Sydamerika pt.
Mit utvetydige indtryk er, at det virkelig er socialt bedre i Uruguay I forhold til. hvad mange i vesten befinder sig i (åndelige Mordor tilstande) - well, anderledes bedre, for nogle, hvad angår en autenticitet, en uskyldighed, en tidsmaskine tilbage til f.eks. 70'erne i DK I relationer og umiddelbarhed, en mindre grad af kynisme, etc.
Uruguay ER Europæisk på mange måder, og ikke fucked up på samme måde. Mangler overstiger måske materielle fordele i DK, specielt i en sammenbrudssituation i Europa, hvor det er en luksus at forvente mere end tålelige forhold (det er utåleligt nu).
Der er en grund til, at så mange ex-spooks, survivalister, selv Bushfamiliensom har købt land i Paraguay, m.fl. har valgt Sydamerika som sanctuary siden 00'erne.
Mange andre også har en eksistentiel dread, og jagter steder på jorden, hvor den sindssyge vestlige tomhed og 'ingenting' (Michael Ende; Momo og Tidstyvene, Den Uendelige Historie, etc.) endnu ikke har fortæret livet og ånden ud af mennesker.
Det sociale liv, godhed, unfucked-up-ness, åndelighed, selvtænkende mennesker, etc. betyder mere end perfekte rene facader og udsugede levende døde mennesker i eliternes dumbed down dødsddystopiske City of LA/Lost Angels fucked up western civilization, og andre vestlige lande, hvor kun < 5% efterhånden er virkeligt
levende. Mener dette er facts. Konditioneret kollektiv uvidende afstumpethed, uvidenhed om egen uvidenhed og slaveri.
En meget stor tommelfingerregel før man flytter til et andet land er, at man skal leje et sted i det pågældende land et halvt eller helt år, for først bagefter at tage en beslutning om man vil købe land, etc. Noget som mange ignorerer, og tab af penge og energi er ofte resultatet.
I Punta Del Este er der den lejlighedsvise hedonisme a la Goa, Ibiza, etc. som ikke har så stor appel på mig mere. Mere et dedikeret kunsterisk, spirituelt, og videnskabeligt miljø, som dog også ikke er stiffs, dogmatisk, etc. men stadig kan danse, og være livsnydere. Jes Bertelsen's miljø, Findhorn, Auroville, og andre åndelige avantgardemiljøer har en tendens til at stivne, og har også skyggesider, selvom de arbejder bevidst med skyggeintegration, etc. MEN de og psykologerne mangler
den vandrette bevidsthed om Deep Politics magtmanipulationerne i verden, og også øje for magtens internalisering – Se: “The Boddhisatva VS Darth Vader...or what shadow work and spirituality can't tell you”
Nu handler det ikke om Punta del Este, men det er en markør for Uruguay's stabilitet for expats. Hvis man ikke kan skabe sociale netværk, starte en business, indre ressourcefuldhed og opfindsomhed eller ikke har uddannelse eller penge, bliver det svært at leve ud over minimum, men sådan er det alle steder....mange taler engelsk i Punta Del Este, men spansk vil sikkert være et must mange andre steder, medmindre man har en assistent, etc.
Man kunne etablere en koloni længere inde i landet med mange dedikerede mennesker [tyskere har gjort det i 2021 i Sydamerika, tilsluttet sig velfungerende ex.pats)] Specielt hvis der bliver sammenbrudsscenarier i større eller mindre grad, afhængig af geografi, og mange andre forhold i det pågældende land. Jeg er sikker på, at der vil blive mærkbare sammenbrudsscenarier, Det vil ikke falde danskere ind at tænke i sådanne baner overhovedet, endsige have modet til det, men frygte den slags, dersom det overhovedet blev nævnt for dem, og de kommer aldrig videre, men reproducerer blot lønarbejdet i 'tryghed', møtrix i maskinen i the matrix....fra vugge til grav, uden at opdage det..Min ex-mæcen (multimilliardær, Firmage) og jeg talte i 0’erne om, at sociale netværk og biologiske kapaciteter ville være af langt større betydning end guld og sølv i fremtiden.
- 2017, CN
[2] “Cargokult-bevægelserne har en række fællestræk; f.eks. er de typisk opstået som resultat af et kulturmøde mellem to teknologisk meget forskellige befolkningsgrupper, hvor den mindst udviklede gruppe opbygger en forventning om overdragelse af teknologisk avancerede genstande fra den anden gruppe”
- Wikipedia
Sydamerika blev koloniseret, og det forekommer mig, at der lige siden har været en beundring for Europa’s tekniske kunnen og velstand, samt et ditto mindreværdskompleks, som har lagt sig som emotionelt smertefuldt vandmærke i de sydamerikanske landes folkesjæl - i individet og kollektivt.
Denne smertefulde gestalt giver sig udslag i en art nostalgisk beundring efter ‘højereudviklet’ teknologi’ fra Europa, som mange sydamerikanere ser op til - dels udmønter den sig psykologisk i skiftevis beundring (“Ja, den er lavet af en tysker"), samt mindreværd- og kompensativt mereværdskompleks. Det sidste giver sig nogle gange udslag som modstand på europæeren, ikke (kun) pga. kolonialismens erobring og folkemord på de indfødte, men pga. følelsen af den manglende evne til at komme på højde med europæerens teknik, kultur og velstand.
Der er prestige i at være hvid i Sydamerika - nogen har kaldt det et pigmentokrati, som både i det enkelte land indadtil, såvel som konkurrence mellem landene udadtil. marginaliserer sorte og indianere, og piedestaliserer hvide.
Tror også, at det er en del af grunden til, at det er prestige for en del mennesker i Argentina og Uruguay at påberåbe sig høj procentdel af deres befolknings hyppigere hvide europæiske aner, en snobbisme som argentinerne bruger overfor de andre Sydamerikanske lande, hvis befolkninger ikke har ligeså stor europæisk hvid andel. Konkurrence og hovmod. En form for racisme og prestige, som åbenbart også handler om hudfarve (jo hvidere, jo bedre) - en påberåbelse af, at “VI tilhører den originale Prometheanske flamme fra Europa.” Den ariske race som den ædleste i nyt transplantat/implantat, hvor teorien åbenbart er, at hvid genetik og hudfarve er årsag til høj IQ, store indkomstforskelle og teknisk kunnen (jo hvidere, jo bedre), i modsætning til miljømæssige og sociopolitiske årsager.
Alt dette har formentlig delvist sin oprindelse i en meget kompleks historie fta det tidspunkt, hvor Sydamerika blev koloniseret, sættende borgere med indiansk og mixed herkomst i en smertefuld og meget kompleks identitet.
Mere om Cargokult:
“Da den moderne fremstillingsproces er ukendt for dem, hævder medlemmer, ledere og profeter af kulterne, at de fremstillede varer fra den ikke-indfødte kultur er blevet skabt ved åndelige midler, såsom gennem deres guddomme og forfædre. Disse varer er beregnet til det lokale oprindelige folk, men udlændingene har uretfærdigt fået kontrol over disse genstande gennem ondskab eller fejltagelse. Et karakteristisk træk ved cargokulter er således troen på, at åndelige agenter på et eller andet tidspunkt i fremtiden vil give meget værdifuld last (cargo) og ønskværdige fremstillede produkter til kultens medlemmer.
De indfødte samfund i Melanesia var typisk karakteriseret ved et "big man" politisk system, hvor individer opnåede prestige gennem gaveudveksling. Jo mere rigdom en mand kunne fordele, jo flere mennesker stod i hans gæld, og jo større er hans ry. De, der ikke var i stand til at gengælde, blev identificeret som "skraldemænd". Stillet over for, gennem kolonialisme, med udlændinge med et tilsyneladende uendeligt udbud af varer til udveksling, oplevede indfødte melanesere "værdidominans". Det vil sige, at de var domineret af andre med hensyn til deres eget (ikke det udenlandske) værdisystem, og udveksling med udlændinge fik dem til at føle sig som skraldemænd.[affald]
- Wikipedia
Nu kan det selvfølgelig ikke hævdes, at sydamerikanske teknikere ikke kan forstå den moderne fremstillingsproces i tysk teknik f.eks., men begrebet Carcokult ligner problematikken - sydamerikaner vis-a-vis europæer - i en rudimentær form. I hvert fald må det formodes, at de første kolonialister gjorde et lignende indtryk på de indfødte i Sydamerika.
”Den første kontakt mellem et isoleret samfund og den omgivende verden kan være et kulturchok. Ofte vil de nyankomne blive opfattet som overnaturlige væsner af den oprindelige befolkning. I reglen vil man forsøge, at forstå kulturmødet inden for referencerammerne af den eksisterende kultur; f.eks. er uddeling af goder en vigtig social tradition hos mange folkeslag i Micronesien, derved kan der opstår en forventning om, at de fremmede også vil dele ud af deres rigdomme. Med tiden vil det imidlertid blive klart, at de nyankomne er almindelige mennesker, og at de ikke nødvendigvis deler ud af rigdommene. En reaktion på denne situation kan være udbredelsen af en forestilling om, at man ikke har fulgt den rituelle praksis, fordi samfundet er blevet forandret pga. de fremmedes ankomst. Internt i bevægelsen kan nye ritualer derfor blive beskrevet som en tilbagevenden til en mere oprindelig praksis.
Kendte eksempler på ritualer relateret til cargokult omfatter bl.a. bygning af efterligninger af landingsbaner, lufthavne, kontorer og spisestuer efter vestligt mønster, samt dyrkelse af og forsøg på konstruktion af vestlige forbrugsgoder, som f.eks. radioer, ud af tilgængelige materialer. I nogle bevægelser kan tilhængerne udføre militær eksercits mens de bærer grene, der ligner geværer, og er udsmykket med mønstre, der skal ligne militære destinktioner. Baggrunden er, at de militære aktiviteter, man har observeret, opfattes som ritualer, der virker tiltrækkende på ’’cargo’’, og at kulttilhængerne derfor overtager de vestlige soldaters praksis og bygger tilhørende 'faciliteter'’ for at kunne tiltrække ’’cargo’’.
Opfattelsen var, at vesterlændingene måtte besidde en særlig forbindelse til guderne og forfædrene, siden de kunne tiltrække rigdomme og genstande af en karaktér, som kun disse overnaturlige magter kunne producere. Religionsformen har en række elementer, der stammer fra kristendommen. Den blev bragt til regionen af europæerne fra slutningen af 19. århundrede. Derfor indgår der ofte en messiaslignende figur, der fungerer som formidleren af den kommende tid, i bevægelsernes forestillingsverden. Cargokult deler således en række fællestræk med andre former for millenaristiske bevægelser. I dag mener mange antropologer imidlertid, at begrebet "cargokult" er upræcist og i virkeligheden dækker over flere forskellige fænomener. Begrebet er imidlertid blevet udbredt i den vestlige verden og bruges i en bred betydning i en lang række forskellige sammenhænge.
Antallet af cargokulte har været størst i årene under og lige efter 2. verdenskrig. I første omgang blev mange af øerne i Stillehavet besat af japanske styrker, som siden blev slået af de allierede, som derpå indtog øerne. Der blev overført store mængder materiel til øerne, hvilket medførte drastiske forandringer i den oprindelige befolknings livsførelse. Mange af dem havde aldrig før set hverken japanere, vesterlændinge eller massefremstillede varer som tøj, medicin, våben, radioer og dåsemad. De fremmede soldater fik disse varer med skib eller fly i meget store mængder og gav dem ofte videre til lokale. Da krigen sluttede, blev mange af militærbaserne forladt, og strømmen af varer ophørte. I et forsøg på, at tiltrække cargo begyndte indbyggerne på øerne at efterligne de aktiviteter, som de havde set soldaterne gøre; de byggede f.eks. flyvepladser med kontroltårne, der blev bemandet med flyveledere, som benyttede radioudstyr udskåret i træ; de viftede med signalflag, mens de stod på landingsbanen, og antændte bål som signallys.
Fra tid til anden bliver begrebet "cargo cult" benyttet for en gruppe af mennesker, der overfladisk imiterer en proces eller et system uden at have en dybere forståelse af den underliggende substans. Forbindelsen til cargokult bunder i den almindelige opfattelse af, at denne type af bevægelser var baseret på en logisk fejlslutning, hvor de tog fejl af årsagssammenhængen bag strømmen af ’’cargo’’ til øen, nemlig at tilhængerne forveksler nødvendige og fyldestgørende betingelser i og med, at de tror, det er konstruktionen af flyvepladser og lignende, der er den udløsende faktor, og ikke blot en betingelse for begivenheden. Begrebet bliver bl.a. brugt til at beskrive fejlagtig eller dårlig videnskab, politik eller erhvervsvirksomhed, hvor uovervejet praksis eller ceremoni fører til mislykkede resultater pga. manglende indsigt i de bagvedliggende faktorer.
Et berømt eksempel stammer fra en tale af Richard Feynman på Caltech, hvor han brugte betegnelsen "cargo cult science". Denne tale blev siden til et kapitel i bogen Surely You're Joking, Mr. Feynman!. Feynman sammenlignede konstruktionen af hele lufthavne lige fra modeller af flyvemaskiner til headsets med bambusantenner med pseudovidenskab, hvor nogle forskere producerer studier, der på overfladen indeholder alle de elementer, der karakteriserer virkelig videnskab, men som ikke er det, fordi grundlæggende betingelser ikke er til stede.
Andre eksempler stammer fra erhvervslivet, hvor en kommerciel succes, f.eks. biler, elektronik, film osv. ofte bliver imiteret af andre producenter, der skaber produkter med en overfladisk lighed, men som mangler originalens substans. Begrebet bruges også inden for programmering, hvor f.eks. "cargo cult programming" beskriver den rituelle gentagelse af et stykke kode, hvis betydning programmøren ikke kender, men som medtages pga. forestillingen om, at den forhindrer softwarefejl eller lignende. "Cargo cult software engineering" bruges om mindre succesfulde virksomheder, der slavisk imiterer mere succesfulde udviklingsvirksomheders arbejdsmetoder.”
- Cargokult, Wikipedia
Udtrykket cargo-kult blev første gang brugt på tryk i 1945 som en nedsættende beskrivelse, der blev brugt af hvide i det australske territorium Papua. Udtrykket blev senere brugt af antropologer og anvendt med tilbagevirkende kraft på bevægelser i en meget tidligere æra. I de seneste årtier har antropologien taget afstand fra udtrykket "lastkult", som nu ses som værende reduktivt anvendt på en masse komplicerede og forskellige sociale og religiøse bevægelser, der opstod fra kolonialismens stress og traumer, og søgte at opnå. meget mere varierede mål – ting som selvbestemmelse – end fysik last. (cargo; last fragtet på et skib, commercial goods)