Imperialisme, kommunisme, globalisering og den “multipolære” nye verdensorden er alle aspekter af én og samme forbrydelse mod menneskeheden

Undertrykt historie

INTRO
Undertrykt historie, som du stort set ikke kan læse på dansk internet, og slet ikke på uddannelsesinstitutionerne. At forstå mønsteret i magtens operationer, og at det foregår idag - se parallellerne mellem 1914-1918 vs 2020-2024 - begået af de samme entiteter, er at forstå historien, som ét menneske ud af måske 10.000. Ved at udslette sand historiebevidsthed, styrer man mennesker via bevidstløshed. 99% forbliver således magtens og ondskabens uvidende blodofre. Folk som nægter at tro på ondskabens radikalitet - stockholmsyndromister som ikke kan forstå sand underliggende kausalitet, og derfor ikke udgør nogen trussel mod massemorderisk magttyranni, og sådanne mennesker vil derfor ikke kunne hjælpe sig selv, sine børn og familie, samt de fremtidige generationer i alt det, som er det vigtigste i livet; sandhed, frihed og kærlighed - ikke mindst frihed fra magttyranniets usigeligt lidelsesvoldende imperium.

INFO MEDDELELSE: Med snart 420 publicerede artikler siden oktober 2022, og +16.000 skrevne sider (A4) på paradigmet.blogspot samt ildspor.wordpress siden 2013, ekstrem censur og sabotage, opfordrer jeg dig til at støtte denne substack ved at donere eller blive abonnent. Jeg har mange gange skrevet, at halvdelen af artiklerne vil ryge bag en betalingsmur, men qua mit manglende business-gen, kan jeg ikke tage mig sammen, fordi jeg føler informationen skal deles gratis. Der er højest 5 artikler som er bag en betalingsmur (men som alligevel kan læses til dels eller gratis på ildspor.wordpress) ud af +420 gratis artikler. Med chaosnavigator.substack får du mange informationer, logiske analyser, alsidige krøllede aspekter og dannelse i ting, som du IKKE kan finde på dansk hos andre danske ‘konspirationsteoretikere’, hvilket gør chaosnavigator produktionen til en excessivt sjælden enlig svale i Danmark. FØLG OP på denne site, for at se om du er gået glip af nogle artikler, idet nogle abonnenter ikke får emails af substack (dysfunktionalitet eller censur?)

‘Rothschild-familien er helt centralt i det globale kriminokrati. Det var ikke noget, jeg havde forventet eller ønsket at opdage! Blot nævnelsen af deres navn får straks alarmklokkerne om “konspirationsteorier” til at ringe hos mange og fører ofte til beskyldninger om “antisemitisme” – uanset hvor mange gange man gentager, at man ikke kritiserer dem fordi de er jøder, men på grund af den skade, de har forvoldt og stadig forvolder verden. Min vej ind i undersøgelsen af deres rolle begyndte faktisk som en granskning af det britiske imperium, Commonwealth, foranlediget af det faktum, at WEF’s Great Reset officielt blev lanceret af den mand, der i dag er kong Charles III. Måneder med læsning og research viste mig, at dette imperium – som senere antog formen af det, vi i dag kender som “globalisme” – er uløseligt forbundet med Rothschild-familiens globale finansielle og industrielle netværk. Faktisk er det én og samme entitet og har været det i mange årtier. Denne uacceptable virkelighed er naturligvis skjult for offentligheden gennem et netværk af frontorganisationer, samt via imperiets kontrol over både massemedier og akademia – og gennem de tabuer, der er blevet opbygget omkring emnet.

Potentielle politiske ledere bliver omhyggeligt udvalgt og skolet. Det resulterer i politikere, der i virkeligheden mere minder om virksomhedsledere – udpeget til deres rolle af dem, der trækker i trådene bag kulisserne. Dette bliver i stigende grad tydeligt, efter min mening. En anden måde at kontrollere politikere på er ved at låne dem penge – den metode brugte Rothschild-familien over for Randolph Churchill, Winstons far, som jeg har beskrevet i Enemies of the People.

Man kan ikke have en ærlig diskussion om det britiske imperium uden at forstå og inddrage Rothschild-familiens rolle.

David Irving blev engang spurgt, om han ville skrive en historie om familien, og han svarede “nej”, fordi han ønskede at forblive i live.

Denne magt, som har været i opbygning i omkring 250 år, er det tætteste, vi kommer på en slags Voldemort. Ham, der ikke må nævnes. Som Cudenec siger:

Er det virkelig “antisemitisk” at skrive en pjece, der undersøger Rothschild-familiens magt og aktiviteter – mens man nøje understreger, at dette gøres på trods af og ikke på grund af deres jødiske identitet?

Rockefeller-magt blegner i sammenligning med Rothschilds magt.’
- uddrag fra et nyligt interview med Paul Cudenec: The Rothschilds - Enemies of the People by Paul Cudenec – Unbekoming Book Summary – 50 Questions & Answers


12-punkts opsummering af Paul Cudenecs nylige bog A Single Global Mafia:

1. Et samlet kontrolsystem: Rothschild- og Rockefeller-imperierne fungerer som ét samlet globalt kontrolsystem, hvor Rockefeller-organisationerne agerer som amerikanske frontorganisationer for det bredere Rothschild-imperium. Deres hemmelige aftale fra 1892 markerede begyndelsen på en formel koordinering frem for konkurrence.

2. Finansielle kontrolmekanismer: Offentlig-private partnerskaber, impact investing og udviklingsobligationer skaber sofistikerede systemer til at dirigere globale ressourcer, samtidig med at de genererer privat profit. Disse instrumenter forvandler sociale problemer til muligheder for finansiel spekulation og kontrol.

3. Afrikansk udviklingsstrategi: Afrika tjener som primært målområde for implementering af omfattende kontrolsystemer gennem udviklingsinitiativer med fokus på digitale betalingssystemer, sundhedsprogrammer og ressourceudvinding – alt sammen koordineret gennem avancerede finansielle instrumenter.

4. Teknologisk implementering: Digital infrastruktur, herunder betalingssystemer og identitetsplatforme, skaber omfattende mekanismer til overvågning og styring af befolkningers adfærd, samtidig med at den genererer værdifulde data om økonomisk og social aktivitet.

5. Kontrol over sundhedssystemet: Globale sundhedsorganisationer som GAVI og WHO implementerer avancerede kontrolmekanismer gennem vaccinationsprogrammer, sundhedsmetrikker og datasystemer, samtidig med at de skaber profitmuligheder via diverse finansielle instrumenter.

6. Uddannelseskontrol: Globale uddannelsesinitiativer kombinerer standardiserede pensummer med avancerede overvågningssystemer og skaber mekanismer til at styre vidensdistribution, samtidig med at de genererer profit gennem finansielle instrumenter rettet mod uddannelsessektoren.

7. Fondsmagtens struktur: Rockefeller Foundation’s bestyrelse viser, hvordan forskellige sektorer af den globale kontrol (finans, teknologi, medier, sport, sundhed) samarbejder gennem koordinerede netværk, samtidig med at de opretholder et skær af uafhængighed.

8. Udvælgelse af ledere: Programmer som World Economic Forum’s Global Leaders for Tomorrow identificerer og udvælger kommende ledere, som bliver trænet til at implementere specifikke udviklings- og kontrolagendaer på tværs af sektorer og regioner.

9. Think tank-indflydelse: Organisationer som Council on Foreign Relations og Chatham House koordinerer politisk implementering inden for det angloamerikanske establishment, samtidig med at de bevarer illusionen om uafhængig ekspertise.

10. Undertrykkelse i erhvervslivet: Sofistikerede systemer til håndtering af intern modstand og kontrol over oppositionsbevægelser viser, hvordan forskellige sektorer samarbejder om at opretholde bestemte narrativer og politiske dagsordener.

11. Israel-forbindelsen: Støtte til Israel fungerer som en nøgleindikator for medlemskab i kontrolsystemet, idet organisationer forventes at indtage bestemte holdninger til israelsk politik og samtidig undertrykke intern kritik.

12. Udvikling som kontrolmekanisme: Efterkrigstidens udviklingsprogrammer etablerede skabeloner for at kombinere genopbygning med avancerede kontrolmekanismer, hvilket har skabt varige relationer mellem finansinstitutioner, statslige organer og udviklingsorganisationer.
    
    - uddrag fra:

    The Single Global Mafia

Se også denne meget vigtige artikel, hvor du også får en klar opsummering af 4 af Paul Cudenecs vigtige værker:

Med den skitserede magtstruktur ovenfor, er vi nu bedre rustet til at læse oversættelsen af ‘Communism and industrial imperialism’ (en kort artikel, som jeg har titlet Imperialisme, kommunisme, globalisering og den “multipolære” nye verdensorden er alle aspekter af én og samme forbrydelse mod menneskeheden) af Paul Cudenec:

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan den "kommunistiske" revolution i Sovjetunionen var et komplot udtænkt af de globale kriminokrater med det formål at påtvinge det russiske folk deres langsigtede autoritære-industrielle dagsorden om ekspropriation og slaveri. [1]

En bog, jeg endnu ikke havde læst, da jeg skrev The False Red Flag, var en analyse fra 1963 af Kostas Papaïoannou, en græsk forfatter som emigrerede til Frankrig ved slutningen af Anden Verdenskrig.

I 2023 blev hans værk La Prolétarisation des paysans genudgivet af Editions La Lenteur, og det tilføjer nogle vigtige indsigter til det, jeg allerede har fremført om det sovjetiske eksperiment.

Som forordet fra La Lenteur beskriver det: "Papaïoannou afslører på klar og konkret vis, hvad industrialisering betød i USSR – partibureaukraternes sociale hegemoni, den monstrøse udnyttelse af manuelt arbejdende, etableringen af skandaløse økonomiske privilegier, den politiske terror, hungersnøden, massakrerne." [2]

Og der er en særlig genklang i 2020'erne i regimets mission om at udrydde småbønder i "fremskridtets" navn. [samme i Danmark]

Disse forbrydelser blev retfærdiggjort gennem politisk propaganda, forklarer Papaïoannou: "Ved at stemple disse millioner af forarmede mujiker som ‘småborgere’ og ‘kapitalister’ vænnede Lenin og Trotskij marxistiske intellektuelle og arbejdere til idéen om at anvende magt mod det store flertal af småbønder og banede ideologisk vejen for 1930’ernes ‘endelige løsning’." [3]

Joseph Stalin (her afbildet med Lenin) gik endnu videre i retorikken og beskrev de russiske bønder som bloddrikkende “vampyrer”, fortæller Papaïoannou. [4]

Han tilføjer:
“På blot få år, fra 1930 til 1936, blev 25,5 millioner uafhængige producenter eksproprieret og med magt integreret i omkring 240.000 kollektive landbrug, der var designet til at udpine landets økonomi.”

“Samtidig blev en ny klasse af bureaukrater på landet bogstaveligt talt skabt ud af ingenting og sat til at kontrollere landøkonomien.” [5]

Gennem hele bogen foretager Papaïoannou sammenligninger mellem Karl Marx’ skrifter og dem, der udgav sig for at være hans disciple.

Især sammenligner han ekspropriationen af det russiske folk under kommunismen med ekspropriationen af det britiske folk under “indhegningerne” – et historisk fænomen beskrevet af Marx.

I begge tilfælde var målet det samme: landbefolkningen skulle fratages deres selvforsyning for at blive gjort tilgængelige som fabriksfoder for de udbyttende herskere.

I Sovjetunionen blev den rigdom, der med magt blev udvundet fra jorden og bønderne, anvendt til at finansiere regimets industrialiseringsprogram.

Som jeg har forsøgt at forklare adskillige gange, er industrialismen kernen i den globale mafias aktiviteter.

Det er det fysiske middel, hvorigennem dens ågerbaserede tyveri fra os andre bliver konkret, og de formodede fordele for menneskeheden overskygges massivt af dens skadelige virkninger på vores samfund, vores kulturer, vores sundhed, vores frihed og den levende verden, vi er en del af.

At identificere eksistensen af den globale mafia korrekt, men uden at være imod dens industrialisme, svarer efter min mening til at genkende en forbryder, men være ligeglad med at stoppe forbrydelsen, han begår.

Om Sovjetunionen skriver Papaïoannou:
“Vi ved, at den første femårsplan kun kunne gennemføres til prisen af en gigantisk forøgelse af industriarbejdsstyrken: Ifølge planens forudsigelser skulle der være 15,8 millioner ansatte i den nationale økonomi i den sidste år af perioden; i virkeligheden var der i 1932 mere end 23 millioner – det vil sige 45% mere end forventet.
På otte år (1928–1935) sugede byerne 17.686.000 småbønder til sig – altså 2 millioner om året.
I hungersnårene 1931 og 1932 flyttede 7 millioner bønder ind til byerne, hvis befolkning fordobledes på under ti år.

Det er tydeligt, at kun fuldstændig ‘kollektivisering’ – med andre ord total ekspropriering af landbrugsproduktionen – kunne sætte bureaukratiet i stand til at håndtere de problemer, som en sådan accelereret urbanisering, enestående i historien, medførte.” [6]

Enestående – indtil videre – for de industrielt-finansielle imperialister planlægger nu at gøre det samme mod Latinamerika, Asien og særligt Afrika, som jeg beskrev i The Single Global Mafia. [7] [se 12-punktsskitseringen i introen ovenfor]

Papaïoannou argumenterer for, at det massive tyveri af rigdom fra de russiske landområder svarer til det, Marx kaldte “primitiv akkumulation” – en historisk fase, der fungerede som en slags forspil til kapitalismen.

Dermed var det sovjetiske regime, langt fra at repræsentere et socialt fremskridt ud over kapitalismen, som det hævdede, i virkeligheden en tilbagevenden til den voldelige feudalisme, der gik forud for kapitalismen.

Papaïoannou påpeger, at regimet anvendte samme enkle og brutale metode som gamle despoter såsom de egyptiske faraoer eller de kinesiske, byzantinske og romerske kejsere

Det byggede på, at staten blev betragtet som den lovmæssige ejer af jorden og dermed havde ret til at modtage dens udbytte.

Denne opfattelse tillod eksempelvis det kejserlige Rom – og senere Konstantinopel – at udtrække omkring 12,5% af landbrugsproduktionen i det besatte Egypten over syv århundreder, fortæller Papaïoannou.

Men det kommunistiske tyranni gik endnu videre:
“Den totalitære teknik muliggjorde langt højere procentsatser; i 1930’erne konfiskerede staten en tredjedel af landbrugsproduktionen.” [8]

Og den sovjetiske maskine var lige så hensynsløs som nogen klassisk tyran i udførelsen af sit program for ekspropriation og industriel slaveri.

Dens sande natur, som jeg fremlægger i The False Red Flag, var allerede tydelig i de første år, hvor den erklærede krig mod de virkelige revolutionære, som Lenin kaldte for “anarkister”. [9]

Tusindvis af frihedselskende mennesker blev massakreret af Trotskijs Røde Hær – ved Kronstadt og i hele imperiets landdistrikter, særligt i Ukraine.

Og det topstyrede tyranni fortsatte ufortrødent.

For eksempel blev et dekret i 1931 vedtaget, der forpligtede kollektive landbrug til at “afgive” en vis andel af deres medlemmer til staten – 2,6 millioner mænd blev herefter sendt til at arbejde i minerne og i Centralasien. [10]

Dette var intet mindre end slaveri.

Papaïoannou beskriver, hvordan man i ét lille landområde, Velikié Louki, alene i den første måned af Stalins kampagne mod småbønder ødelagde 3.551 bondehusholdninger – 1.307 gennem deportation, 947 via arrestation og 1.297 ved overførsel til dårlig jord. [11]

Tre år senere registrerede Stalin og Molotovs instrukser en sovjetisk fængselsbefolkning på 800.000 – over fire gange så mange som under zarens styre – og dette tal inkluderede ikke engang arbejdslejre og kolonier. [12]

Stalin indførte “en hidtil uset terrorlovgivning”, rettet mod at beskytte statens “kollektive landbrugsejendom” mod medlemmerne af selvsamme kollektive landbrug, siger Papaïoannou.

“Således indførte dekretet af 7. august 1932 dødsstraf for enhver form for småtyveri på markerne.” [13]

Selv det kollektive element i landbrugene blev efterhånden opfattet som en trussel af regimet, fordi det fremmede en solidaritet, der ikke altid eksisterede blandt individuelle bønder – en solidaritet, Stalin advarede om kunne udnyttes i subversiv retning af det, han kaldte “antisovjetiske elementer”. [14]

Jeg antager, at sådanne dissidente “elementer” i dag ville blive stemplet som “højreorienterede”, “blokeringselementer” eller “antisemitiske”.

I 1939 blev et dekret vedtaget, som tvang russere til at arbejde gratis for statslandbrugene et vist antal dage om året (60, 80 eller 100 afhængigt af regionen) – en åbenlys genoplivning af føydalsystemet under falskt “socialistisk” flag. [15]

Papaïoannou bemærker:
“Det er udelukkende takket være disse ‘feudal-militære’ udbytningsmetoder, at staten kunne gennemføre den primitive kapitalakkumulation, der muliggjorde industrialiseringen af landet og sikrede bureaukratklassens dominans.” [16]

Det svarede faktisk til en form for imperialistisk plyndring af Rusland, begået af det, Papaïoannou – med Marx’ terminologi – kalder en “kunstig kaste”. [17]

Disse falske “revolutionære” var, som jeg forklarer i mit hæfte, blevet finansieret og bragt til magten af udenlandske finansfolk med det formål at fremme deres industrialiseringsplan for profit.

Faktisk sammenligner Papaïoannou direkte dette med, hvordan den afrikanske slavehandel, det imperialistiske rovdrift i Indien og tvangsarbejdet for koloniserede folk verden over bidrog til den enorme “primitive akkumulation” af rigdom, som var nødvendig for at starte den første industrielle revolution i Storbritannien. [18]

Hans bog er en nyttig påmindelse om, at britisk imperialisme, amerikansk imperialisme, sovjetisk kommunisme, globalisering og den foreslåede “multipolære” nye verdensorden alle er aspekter af én og samme vedvarende forbrydelse mod menneskeheden.


[1] Paul Cudenec, The False Red Flag.
[2] Kostas Papaïoannou, La Prolétarisation des paysans (Saint-Michel-de-Vax: Editions La Lenteur, 2023), p. 9. All translations are my own and all subsequent page references are to this work.
[3] p. 22.
[4] p. 101.
[5] p. 105.
[6] p. 102.
[7] Paul Cudenec, The Single Global Mafia, 2024.
[8] p. 75.
[9] Lénine, Oeuvres choisies (Moscow: Editions en langues étrangères, 1948, vol II), p. 840, cit. p. 19.
[10] p. 111.
[11] p. 107.
[12] pp. 107-108.
[13] pp. 67-68.
[14] Staline, ‘Le travail à la campagne’, in Les Questions du léninisme (Paris: Editions sociales, 1946-47, vol II, pp. 113-114, cit. pp. 68-69.
[15] p. 72.
[16] p. 82.
[17] p. 32.
[18] pp. 45-46.