Verden har brug for de opvågnede, og de opvågnede er blandt de mest stressede fordi de har set sandheden om løgnene. De sovende er i mindre stress fordi ignorance is bliss (de vågne er de mest stressede og af helt andre grunde end de sovende). De opvågnede er de eneste som kan gøre en forskel, og de skal passe ekstra godt på sig selv.
Jeg lavede derfor i 2018 denne korte mini-guide (fra Kontrakataloget):
Opvågningens negative bivirkninger & modgiften – generelle personlige råd:
At koble periodisk totalt ud fra internet, ikke spænde hjernemusklen konstant, bevidst skabe total time-outs og gøre det!
Udvikl egen skaberkraft, positivitet, kreativitet, pro-aktivitet, fantasi, viljestyrke, handlekraft
Fysisk udfoldelse, naturen, sund mad, healing, sundhed, multivitaminer, mineraler, urter (nogle af de bedste adaptogener mod stress og udbrændthed er disse 4 i kombination: rosenrod (specielt rosenrod), schizandra, astragalus, russisk rod kombineret med fiskeolie og B-kompleks)
Humor er ekstremt vigtigt at kultivere ( bør også bruges i aktivismen)
Vigtigheden af socialt netværk – ligesindede kan være afgørende for ens sikkerhed og ligevægt
På sigt arbejde for selvforsyning i føde og energi, og tilslutte sig decentrale oplyste fællesskaber (dette vil ske organisk i takt med, at kollektive tegn på alvorlige sammenbrudstilstande bliver mere åbenlyse, men så meget vigtigere er det at handle proaktivt nu).
Brug meditation og mindfulness, og andre indre teknikker (ikke som bedøvelse, men som vågen ligevægt i kaos) - Metakognitiv Terapi, ACT eller anden tredjebølgeterapi. At være i emotionernes vold er en svaghed - ergo bør teknikker bruges til at afsnøre sig for at undgå udbrændthed, unødige konflikter, etc .
Hvis du ikke kan holde ligevægten på sociale medier, så skær ned på den tid du bruger på dem (og gør det).
'We see a number of social pathologies on the rise. Not just any kind. Not even troubling, worrying, and dangerous ones. But strange and bizarre ones. Unique ones. Singular and gruesomely weird ones I’ve never really seen before,...American collapse is a catastrophe of human possibility without modern parallel. ... The uniqueness of these social pathologies tell us that American collapse is not like a reversion to any mean, or the downswing of a trend. It is something outside the norm. ... We need a whole new language — and a new way of seeing — to even begin to make sense of it.'
- 'Underestimating American Collapse' The American Conservative, 26. januar 2018
Hvis man hele tiden fokuserer på verdens ragnarok og elitens mørke værk, og ser den ud fra de præmisser, som er defineret af eliten – som en bekendt sagde – risikerer man, at blive ligeså vidende depressiv i varierende grad, som de uvidende depressive :-)
I starten af 0'erne så jeg spørgeskemaer udsendt af amerikanske 9/11-bevægelser til medlemmer, hvor der var sektioner såsom '1. Siden du er blevet involveret i 9/11-aktivisme, har du fået det dårligere? Sæt kryds ved a) svagt depressiv b) middelsvær depressiv c) svært depressiv. 2. Har dine venner og familie taget afstand fra dig siden du blev involveret i oplysningsarbejdet om 9/11?', osv.
Den slags 'bivirkninger' er en velkendt 'arbejdsskade' - også blandt mindre krævende aktivisme, f.eks. i Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, m.fl. - hvor udbrændthed, depression og stress er reglen. Men den aktivisme som fordres af mennesket nu, er uhyre mere krævende end det, som de beskæftiger sig med i Mellemfolkeligt Samvirke.
Mange i DK er blevet ufrivillige aktivister ved opdagelsen af, at Staten og massemdier lyver og bedrager i uhørt grad, og de poster løs om de forfærdelige forhold, som de har opdaget - mange af de 'nyopvågnede' har kigget meget hurtigt og dybt i dybe Rabbit Holes på meget kort tid, som de ældre generationer har erkendt gennem 10-15 års langsommere studier (som de 'nyopvågnede' bygger deres erkendelse på også), og er blevet psykisk ekstra 'skoldbrændte', er i en form for chok, er i stress, forfærdelse, raseri, depression, etc. over hvad de har set på ingen tid, fordi det er gået op for dem, at 'Sauron og Saruman' etc. faktisk eksisterer (i overført betydning), og at 'Hobbiterne' (deres medmennesker) sover.
Det er svært for mange mennesker, der først i 10'erne har indset bedragets omfang, idet de vågner på et tidspunkt, hvor disinformation kulminerer og magtens 'fornuftsstemmer' er 20-doblet med nye disinfo teknikker, der specifikt er rettet mod alle, som er i færd med at vågne op til andre narrativer end de officielle, mens etablissementet gør alt for karakterisere denne opvågnen som 'falske nyheder', 'landsbytosser', etc.
Mange retsskafne mennesker løber derfor rundt som 'skoldede grise', for de er blevet ufrivillige aktivister qua en form for chok og markant skift i verdensbillede, og dette er godt (minus stressen) - de løber rundt i cybersfæren på tværs gennem 'Hobbitland' som frihedsaktivister, specielt på Facebook, og research og aktivisme medfører ofte psykiske stresstilstande ( hvilket også bliver forværret af deres medmenneskers apati, uberettigede skepsis, etc.). Det er vigtigt, at man ikke lader sig formørke eller bliver bitter af ens medmenneskers uforståenhed, latterliggørelse og hån.
Kunsten som sandhedssøger/aktivist er, at livskvaliteten ikke bliver ødelagt.
Nogle fremførte pointen, at når man vågner op og kontant spejler elitens måde at anskue virkeligheden på, kan man ende op ligeså depressiv, som de uvidende depressive, hvilket unægtelig kan være tilfældet.
At opdage og påpege falskheden ved alt det, som vi er blevet indoktrineret med, er dog en nødvendig deprogrammerende dannelsesrejse, men kan resultere i stress, udbrændthed, defaitisme, forhærdelse, etc. Med andre ord: Man kan blive syg af vide, men man kan også blive syg at ikke at vide.
Derfor følgende maksime: a) Hvad du ikke ved, kan skade dig b) Hvad du ikke ved, kan ikke skade dem (som skader dig) c) Hvad du ved, kan dog godt skade dig (ulempen ved belastende men afgørende nødvendig viden).
En deprogrammering fra falske påduttede forklaringer er nødvendig, men modgiften mod formørkelse – på det personlige plan - er at bevæge sig udenfor systemet, hvilket betyder at bruge f.eks. meditation, fysisk udfoldelse, kultivering af ro, positivitet, kreativitet og innovation til at skabe sit eget liv, endda bitte-små projekter, naturoplevelser, etc.
Hans pointe var, at den virkelighed som eliterne har formet ikke selv er 'virkeligheden', men at den er formet – det hidtidige system er formet, konstrueret, og derfor oftest forvekslet med virkeligheden per se.'Virkeligheden' selv er helt, helt anderledes, plastisk og elastisk, og muligvis er den dybeste konditionering ikke, at eliterne har formet vores verdensbillede til at tro på falske verdensbilleder, slemt nok som det er – at alt nærmest er omvendt - men selve ubevidstheden om egen indflydelse, fraværet af det enkelte indvids tro på sig selv, fraværet af gennemskuelseskraft, fravær af bevidsthed om egen ret, kraft, fantasi og kreativitet.
Hvis man altid handler i trods, og mangler proaktive handlinger på trods – dvs. at man lader alle ens handlinger være determineret af at være reaktive i opposition til det bestående – kan man forblive psykisk fastlåst i det gamle paradigme, og derved også fraholde sig muligheden fra at opnå fysisk større frigørelse.’
– Kontrakataloget (2018)