Frihedsaktivist Yuri Roșca, tidligere parlamentsmedlem og vicepremierminister i Moldova, skriver om to modsatrettede kontrollerede oppositioner, hvor vi - hvis vi tager Roscas ord for pålydende - konkret ser, hvad jeg tidligere har talt om. Oversættelse af Roscas artikel, Romania in flames or post-election passions, finder du længere nede (scroll ned) - og det er formentlig den eneste analyse på dansk internet, som ikke er at finde i hverken dansk mainstream eller alternative analyser.
INFO MEDDELELSE: Med snart 440 publicerede artikler siden oktober 2022, og +16.000 skrevne sider (A4) på paradigmet.blogspot samt ildspor.wordpress siden 2013, ekstrem censur og sabotage, opfordrer jeg dig til at støtte denne substack ved at donere eller blive abonnent. Jeg har mange gange skrevet, at halvdelen af artiklerne vil ryge bag en betalingsmur, men qua mit manglende business-gen, kan jeg ikke tage mig sammen, fordi jeg føler informationen skal deles gratis. Der er højest 5 artikler som er bag en betalingsmur (men som alligevel kan læses til dels eller gratis på ildspor.wordpress) ud af cirka 435 gratis artikler. Med chaosnavigator.substack får du mange informationer, logiske analyser, alsidige krøllede aspekter og dannelse i ting, som du IKKE kan finde på dansk hos andre danske ‘konspirationsteoretikere’, hvilket gør chaosnavigator produktionen til en yderst sjælden enlig svale i Danmark. FØLG OP på denne site, for at se om du er gået glip af nogle artikler, idet nogle abonnenter ikke får emails af substack (dysfunktionalitet eller censur?)
Om Rosca, hans generelle orientering: Den tidligere moldoviske politiker Iurie Roşca fortæller, hvordan han flere gange i sit liv blev tvunget til at foretage et paradigmeskift for at nå frem til sin nuværende bevidsthed (f.eks. antikommunistisk, anti-imperialistisk, anti-globalistisk). Han opdagede, hvordan det Kollektive Vesten forsøgte at ændre familie- og samfundsværdier og endda den nationale forfatning i Moldova gennem økonomisk imperialisme. Han er blevet politisk myrdet (figurativt), er persona non grata i Rumænien, og hans hjemmeside blev lukket ned af Moldovas efterretningstjeneste. Oprindeligt støttede han det Kollektive Kreml, samarbejdede personligt med Alexander Dugin, men mange tvivl begyndte at melde sig. Det største chok kom i 2020 med Covid-operationen, hvor det blev tydeligt, at der kun findes ét globalt centrum for reel magt. Roscas yderst interessante analyser om øst og vest, et kapitel om Putin, m.m.m. - se indholdsfortegnelsen i PDF: https://arcaluinoe.info/en/carti/humanity_2_depopulated_and_augmented.pdf
Roscas position er tydelig her: "...propagandister som Pepe Escobar, Douglas Macgregor, Scott Ritter og Alexander Dugin forsøger alle at vildlede de millioner af mennesker, der med god grund føler afsky for amerikansk imperialisme, NATO, Rusland, EU og andre globalistiske organisationer – ved at indprente myten om et anti-systemisk BRICS. Det er utroligt at overvære, hvordan nogle alternative mediegiganter som Alex Jones, Tucker Carlson og Joe Rogan fortæller os, at Trump og Putin bekæmper globalister og onde demokrater for at gøre hele menneskeheden lykkelig og stor igen."
- uddrag fra:
Jeg anbefaler disse fire til videre research – for et dybere lag end det "2. klassiske alternative lag" (eller narrativ): Paul Cudenec, Mees Baijens, Iurie Rosca, The World is Not Enough. De er alle aktive på Substack.
Først mainstream baggrunden til denne artikel: Rumænien har netop afholdt præsidentvalg. Anden valgrunde fandt sted den 18. maj 2025, hvor Bukarests borgmester og centristiske kandidat Nicușor Dan besejrede den højrenationale George Simion med 53,6 % af stemmerne mod Simions 46,4 % . Valget blev betragtet som afgørende for Rumæniens politiske retning, især efter at det forrige valg i november 2024 blev annulleret på grund af påstået russisk indblanding til fordel for kandidaten Călin Georgescu . Georgescu blev senere udelukket fra at deltage i det nye valg, og Simion overtog hans plads som kandidat.
Oversættelse af Romania in flames or post-election passions af Yuri Rosca:
Nicușor Dan forventes at blive taget i ed som præsident i næste uge. Han har udtrykt støtte til EU og NATO og har lovet at styrke Rumæniens institutioner samt forbedre økonomien. Hans sejr ses som en afvisning af højrenationalistiske og pro-russiske strømninger i landet
Stor sorg i suverænistlejren. Præsidentvalget har erklæret Soros-netværkets mand, Nicușor Dan, som vinder og zionist-netværkets mand, George Simion, som taber. Vi vil gerne gøre læsere fra andre lande opmærksomme på, at den såkaldte "suverænistiske" præsidentkandidat George Simion gentagne gange har erklæret, at han er parat til at invitere Israels premierminister Benjamin Netanyahu til Bukarest – på trods af folkemordet i Gaza-sektoren og på trods af den arrestordre, der er udstedt mod ham af Den Internationale Straffedomstol for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
George Simion udtalte også på en tv-station, at han gerne vil "give rumænsk statsborgerskab tilbage til vores 800.000 brødre i Israel, som blev frataget statsborgerskabet af det kommunistiske regime". Udsagnet er en skandaløs løgn, da de jøder, der forlod Rumænien under det kommunistiske regime, frivilligt frasagde sig deres rumænske statsborgerskab til fordel for det israelske. Ikke overraskende har israelske embedsmænd og medier vist deres støtte til George Simions kandidatur.
Det er værd at bemærke, at både George Simion og hans åndelige faderfigur, tidligere medlem af Romklubben og "FN-ekspert i bæredygtig udvikling", Călin Georgescu – som tidligere stillede op til præsidentposten – har pralet af deres tilknytning til Trumps ideologiske linje, til det såkaldte suverænisme, som ikke er andet end en maske for politisk zionisme gennemsyret af kabbalistisk fanatisme.
Som forventet, med offentliggørelsen af resultaterne af præsidentvalget i Rumænien, er den politiske krig ikke slut – den har blot antaget endnu mere uforsonlige og højlydte former. Som efter enhver valgkamp jubler de erklærede vindere, og taberne forbitres og erklærer, at valget var forfalsket, og at de dumme vælgere missede chancen for at træde ind i den himmel, som taberkandidaten havde profeteret.
At remse deres yndlingskandidats dyder op og modstanderens laster, symmetrisk og uundgåeligt – det er nationalsporten for de masser, der lader sig rive med i valgfarcer. Men det, som størstedelen overser, er, at selve masse-demokratiets system er baseret på konfliktens funktion: samfundets opsplitning, folkets opdeling i stridende lejre, fjendskab og ødelæggelse af relationer mellem brødre, venner, kollegaer og landsmænd.
Strømmen af kommentarer, som oversvømmer hele samfundet, viser endnu engang, at de, som har forstået, hvordan The Society of the Spectacle (Guy Debord) fungerer, er meget få.
[Indskudt bemærkning: Debord viser i The Society of the Spectacle, hvordan moderne menneskers liv i det moderne samfund er blevet en skyggeforestilling, hvor ægte relationer og erfaringer er erstattet af billeder, slogans og illusioner – tv, reklamer eller Hollywood – det er hele den måde, hvorpå virkeligheden fortrænges af repræsentationer. Varer, billeder og underholdning fungerer som erstatning for virkelige menneskelige erfaringer. Mennesket bliver passiv tilskuer i stedet for aktiv deltager i livet.]
Den politiske partiskhed, reaktionerne fulde af passion, entusiasme eller frustration – afhængigt af afsenderens valgpræferencer – viser utvetydigt, at den rumænske befolkning også er blevet udsat for massiv konditionering, som begrænser deres evne til at opfatte politik uden for valg-ismernes rammer.
Myterne i den liberale demokrati som "Din stemme tæller!", "Lad os tage vores land tilbage!", "Vi er folket!" osv. er trængt dybt ind – hvilket giver rumæneren en følelse af personlig opfyldelse og endda nærelsen af en stolthed over at være en værdifuld person, der deltager i opbygningen af statsmagten.
I stedet for at søge sit liv, sin sjæl, sin familie og det lille fællesskab, han burde være en del af, tror nutidens menneske, at han er i stand til at forme nationens skæbne gennem solidaritet med andre som ham – som, hvis de samles i store nok folkemængder, kan bestemme udviklingen i landet.
Tilbage til den sammenligning jeg lavede: masserne på de store stadions, som ser fodboldkampe med store følelser, adskiller sig på ingen måde fra de valgkampglade masser. Og ligesom det ikke gør nogen som helst forskel, hvem der vinder en fodboldkamp (kun tåberne i fansektionerne tror, de gør noget vigtigt!), så betyder det heller intet, hvem der vinder valget, eller hvem de, der manipulerer valgene bag kulisserne, erklærer som vinder.
Det er kendt, at dem, der har styret spillet siden monarkiernes ødelæggelse og republikernes indførelse, er pengenes herrer: bankfolk, plutokrater – eller i klassisk sprog: handelsmænd og ågerkarle. Det er dem, der har den politiske magt, som kontrollerer de brikker, de indsætter på statens topposter. Eller, som amerikanerne siger: “Follow the Money!”. Og som regel støder du på en eller anden gruppe af plutokrater, som – ganske vist – skændes indbyrdes, som regel af religiøse årsager eller af strengt økonomiske interesser. Herfra stammer illusionen om politisk pluralisme.
Nogle kandidater har f.eks. Solomon bag sig, andre Jacob. Og de ved, hvordan man korrumperer små sjæle, der tørster efter magtposter, for små penge. Naturligvis kan der opstå situationer i Rumænien, som selv for masse-demokratier er atypiske. F.eks. en nar, der er så skamløs, at han erklærer, at han brugte “nul lei”* i valgkampen. Det var, hvad Călin Georgescu sagde, da han stillede op til præsidentvalget. Og masserne, i stedet for at afvise bedrageren, tilbeder ham i ærefrygt og gør ham til genstand for afgudsdyrkelse.
* ["Nul lei" i denne sammenhæng, betyder at Călin Georgescu påstod, at han brugte 0 penge på sin præsidentvalgkampagne, hvilket bliver fremhævet som både utroværdigt og tegn på enten kynisk iscenesættelse eller bedrag.]
Så det er værd at huske: I det valgpolitiske teater gælder udtrykket: “Den der betaler, bestemmer musikken.” I tilfældet med de to brikker, der stillede op til præsidentposten, findes der ingen store hemmeligheder: Den påståede højreorienterede kandidat George Simion er solgt til zionistiske netværk. Nicușor Dan er et redskab for George Soros-netværket.
Nu skriger de falske nationalister op om, at Nicușor Dan vil indføre pæderasti, incest, nekrofili og andre "menneskerettigheder" i Rumænien. Tjenesteivrige patrioter anklager ham især for at være eksponent for det onde Soros-netværk. Soros-netværket skal bestemt bekæmpes og nedlægges til fuldstændig udslettelse. Men ingen kan gøre dette via statslige institutioner, for hele lovgivningen er udformet specifikt i disse onde indflydelsesnetværks interesse. Og statskontrollen – gennem globalistiske magtgrupper, IMF, Verdensbanken, USA eller EU – lammer enhver mulighed for embedsmænd til at begrænse Soros-netværkenes skadelige aktivitet.
Derfor er løsningen ikke valgpolitisk, men borgerlig: selvorganisering, beslutsom afvisning af alle angreb på familie, opdragelse, fødsler osv. Så forgæves venter de patrioter, som nu sidder i post-valgkampens sorg – som George Simion og Călin Georgescu – på at blive reddet fra sorosisterne.
Det hele er blot bluff for idioter, der allerede udgør overvældende valgflertal.
Mængdens herredømme har slået menneskets kognitive evner ihjel – offer for social konditionering og perceptionsstyring.
P.S.: Det omfang, hvori billedet af rumæneren Călin Georgescu er blevet positivt promoveret i medierne, siden han faldt fra præsidentkandidatur, er uden fortilfælde. Både anti-globalistiske kilder i Vesten og den russiske presse præsenterede ham som en stor helt i kampen mod "globalisterne". Mærkeligt nok interesserede ingen sig for, hvad denne mand havde foretaget sig de første 62 år af sit liv. I virkeligheden er han en agent fra de kommunistiske efterretningstjenester, sendt til studier i Storbritannien og USA selv under Ceaușescus styre. Og efter kommunismens fald har han aldrig ytret nogen protest mod magthavernes forbrydelser. Tværtimod har han altid været tæt på nøglepersoner i magten og er kendt som den største modtager af fonde under påskud af "miljøkamp". Senere blev han medlem af Romklubben [Club of Rome er sporet til Rockefeller og Rothschild] og FN-ekspert i “bæredygtig udvikling”. Og i de senere år er han blevet skubbet frem af efterretningstjenester og frimurerkredse med tilknytning til zionister. Samme historie gælder den unge roma, George Simion, som blev skubbet op som leder af partiet AUR (“Guld”) og senere præsidentkandidat.
SE OGSÅ: