Zionismens Største Hemmelighed: ’Anti-Semitisme’ er Zionisternes Bedste Våben

Problem-Reaction-Solution

'Anti-semitism is a trick, we always use it' (YouTube)
- Shulamit Aloni, Israelsk Minister

Nogle af de mest virulente kollektivistisk afstraffende “anti-semitiske” poster f.eks., har ofte vist sig at være jøder selv, som postede dem på kritiske kendte websites, som har seriøs Israel-kritik, for at skræmme folk væk fra seriøs kritik af Israel, andre kommentatorer er blot nyttige idioter.

Smearing a Progressive Website to Support Israel – ‘The Double Identity of an “Anti-Semitic” Commenter Smearing a Progressive Website to Support Israel’, 20. august, 2014 by Common Dreams
– https://www.filmsforaction.org/articles/the-double-identity-of-an-antisemitic-commenter

Dette resulterede i at Common Dreams mistede finansiering.

A few comments on Hasbara Methods and Tactics

Et andet eksempel: En 73-årig jødisk mand i Frankrig blev taget på fersk gerning, da han spraymalede ordet ‘Jøde’ på 20 biler. Hvis han ikke var blevet opdaget, ville historien sikkert have været fremme i medierne, og de ville udråbe muslimer og ‘anti-semitisme’ som årsag.

Mange af de afstumpede såkaldte anti-semitiske poster på internet - f.eks. ‘jeg vil smadre hver jødisk baby på muren’ og lignende, er et næsten eksakt hadefuldt spejlbillede af de værste dele af Talmud - eller feminismens ‘dræb-alle-mænd’-varianten, eller ‘alle problemer er på grund af de hvide’. Af samme grund afskrækker denne retorik al legtim kritik af jøder, og afskrækker reel kritik af Israel, zionisme og talmudisme. Qui bono? Zionisterne og talmudisterne. Det er også en af grundene til, at hvide nationalist-bevægelser er infiltreret af zionistiske agenter, som benytter sig af en sådan retorik.

’’I 1970 var Frank Collin (rigtige navn var Cohn) en jøde, der grundlagde National Socialist Party of America (NSPA), som ville fortsætte med at være et af de største ‘nynazistiske’ partier på det tidspunkt. Collin/Cohn ville regelmæssigt lede ‘neo-nazistiske’ marcher omkring Chicago, som i sidste ende kulminerede i Skokie-affæren. Frank Collin/Cohn blev til sidst fundet skyldig i børnemishandling og seksuelt misbrug af unge drenge i NSPA's hovedkvarter i Chicago. Forudsigeligt kom han i fængsel, og hele NSPA-bevægelsen løb ud. Ligesom i 1970'erne ser vi i dag nøjagtig den samme dynamik: Jøder leder Alt-Right bevægelsen og såkaldte ‘White Nationalist’ bevægelser: Why Are Jews Leading The Alt-Right & ‘White’ Nationalist Movements?”
- Why Are Jews Leading The Alt-Right & ‘White’ Nationalist Movements?

Nick Fuentes - involveret på højt plan i det store mindfuck game med Trump, Kanye West, m.fl. - spiller samme rolle idag som Frank Collin, hvad enten han ved det selv eller ej. Det er ikke noget nyt…..

Brendon O’Connell: I dette lille hæfte – “The Merchants of Venom”, afslører Michael Hoffmant, hvordan Jewish Power fabrikerer had til “Jøder” for sine egne formål:

Når vi tænker over ovenstående, husker vi den gamle plan, som blev lagt i det Israelske arbejderpartis avis “Davar” i 1952:

‘Jeg vil ikke skamme mig over at indrømme, at hvis jeg havde magten, som jeg har viljen, ville jeg udvælge en snes effektive unge mænd – intelligente, anstændige, hengivne til vores ideal og brændende af lyst til at hjælpe med at forløse jøder – og jeg ville sende dem til de lande, hvor jøder er opslugt af syndig selvtilfredshed. Disse unge mænds opgave ville være at forklæde sig som ikke-jøder og plage disse jøder med antisemitiske slogans, såsom ‘Bloody Jew’, ‘Jøde, rejs til Palæstina!’ og lignende ‘intimiteter’. Jeg kan stå inde for, at resultaterne i form af betydelig immigration til Israel fra disse lande ville være ti tusinde gange større end resultaterne fra tusindvis af udsendte, som i årtier har prædiket for døve ører.”
Redaktør ‘Sharun’, leder, artikel i det regerende Labour-partis officielle avis ø
– “Davar”, Israel – 11. juli 1952

Vi så denne metode taget i brug i Irak og andre områder i Mellemøsten, hvor irakiske jøder blev drevet til det besatte Palæstina, da deres synagoger blev angrebet, ligesom enkeltpersoner.

Det blev senere indrømmet, at zionistiske provokatører brugte sprængstofferne til at angribe irakiske jøder og også mål i Irak. Det var et “inside job”, at få jøder til Palæstina, og det er en løbende operation.’
– Brendon O”Connell

Da Naeim Giladi (berømt jøde) første gang fandt det forskningsmateriale, han brugte til denne bog, var han chokeret. Han troede ikke på, at jøder ville dræbe andre jøder for politiske formål.'BEN-GURIONS SCANDALS How the Hagannah and The Mossad Eliminated Jews' tilgængelig for første gang siden det blev forbudt i USA og Israel (2004)

Ben Gurions skandaler: Hvordan Haganah og Mossad eliminerede jøder, SOTT, fre, 12. januar 2007
Den irakisk-fødte jøde Naeim Giladis bog er forbudt i Israel og USA og er igen tilgængelig over hele verden.

"Efter at have læst hr. Giladis ødelæggende førstehåndsberetning om zionistisk plyndring og massakrer selv på andre jøder, når det var nødvendigt, er det ikke overraskende, at bogen blev forbudt," fastslår Carol Adler, præsident for Dandelion Books.

Giladi rapporterer om forbrydelser begået af zionister i deres vanvid for at importere rå jødisk arbejdskraft fra Mellemøsten. Nyligt fraflyttede landbrugsarealer skulle pløjes for at skaffe mad til immigranterne, og de militære rækker skulle fyldes med værnepligtige for at forsvare de stjålne jorder. Udtaler Giladi:

"Jeg skriver denne bog for at fortælle det amerikanske folk, og især de amerikanske jøder, at jøder fra islamiske lande ikke emigrerede frivilligt til Israel; at for at tvinge dem til at forlade, dræbte jøder jøder; og at for at købe tid for at konfiskere stadigt flere arabiske lande, afviste jøder ved adskillige lejligheder ægte fredsinitiativer fra deres arabiske naboer. Jeg skriver om, hvad Israels første premierminister kaldte 'grusom zionisme.' Jeg skriver om det, fordi jeg var en del af det. "

Alex de Tocqueville bemærkede engang, at det var lettere for verden at acceptere en simpel løgn end en kompleks sandhed. Det har bestemt været lettere for verden at acceptere den zionistiske løgn om, at jøder blev fordrevet fra muslimske lande på grund af antisemitisme, og at israelere, aldrig araberne, var fredsforfølgerne.
Sandheden er langt mere kræsen; større spillere på verdensscenen trak i trådene.

Giladi tilføjer: "Disse spillere, mener jeg, bør holdes ansvarlige for deres forbrydelser, især når de bevidst terroriserede, fordrev og dræbte uskyldige mennesker på alteret af nogle ideologiske imperativer." Vi jøder forlod ikke vores forfædres hjem på grund af naturligt fjendskab mellem jøder og muslimer. Og vi arabere – og jeg siger araber, fordi det er det sprog, min kone og jeg stadig taler derhjemme – vi arabere har ved talrige lejligheder søgt fred med jødernes stat. "Og endelig, som amerikansk statsborger og skatteyder .... skal vi amerikanere stoppe med at støtte racediskrimination i Israel og den grusomme ekspropriation af landområder på Vestbredden, Gaza, Sydlibanon og Golanhøjderne. "
Ben Gurion's Scandals: How the Haganah and The Mossad eliminated Jews,
SOTT, Fri, 12 Jan 2007


Et opsigtsvækkende postulat: Et åbent brev fra jødiske rabbinere vedrørende den nye polske lov 2018, af Rabbi Moshe Beck – New York, Rabbi Meir Hirsh – Jerusalem og Rabbi Alter Hachhouser – London:

‘…kendsgerninger, der er blevet bevist og offentliggjort bredt: den zionistiske bevægelses samarbejde med nazisterne, og deres hindring af redningen af ​​jøder, når det forstyrrede deres nationalistiske projekt – for ikke at nævne, at zionisterne har en lang historie med at skabe problemer for jøder i lande rundt om i verden for at få dem til at flygte til deres stat for sikkerhed( ….I virkeligheden eskalerer staten Israel ikke kun international antisemitisme, men har aldrig bragt fred eller sikkerhed til jøder. Zionisterne er dem, der skabte en jødisk-arabisk konflikt ved at skabe “et jødisk hjemland” i Palæstina. De tændte hadets ild i de arabiske lande mod jøder.. I året 1948 umiddelbart efter oprettelsen af ​​staten Israel, havde dens grundlæggere, gennem tricks og frygt-taktik, succes med at importere over en million jøder fra arabiske lande til deres nye stat. Mange af disse uheldige personer blev fængslet i lukkede lejre og bevogtet omhyggeligt 24 timer i døgnet. Deres ejendom blev taget fra dem, og de måtte ikke kontakte omverdenen. Deres børn blev tvangsført bort til sekulære zionistisk genuddannelses-lejre kation og derefter ind i deres hær.

Dette var tilfældet, selvom de var helt religiøse jøder. Mange af disse børn blev kidnappet af den zionistiske bevægelse og skandaløst solgt for profit(4). Hvis nogen vovede at protestere, blev de fængslet, befandt sig uden nogen rettigheder eller nogen kilde til levebrød, og i mange tilfælde blev de myrdet.

Gennem disse kriminelle handlinger og lignende terrortaktik kvælede staten Israel oppositionens stemme og præsenterede sig selv som repræsentant for jødedommen og verdensjødedommen. I sandhed er det indlysende, at staten Israel på ingen måde kan forme eller forme repræsentere verdens jødedom’
– Et åbent brev fra jødiske rabbinere vedrørende den nye polske lov, 13. marts 2018

Den jødiske forfatter J.G. Burg rapporterer om Chaim Weizmann i sin bog Schuld und Schicksal (Skyld og skæbne), umodsagt og ubestridt siden udgivelsen (i 1962): “Det ville genere mig lidt, hvis kolera eller bolsjevisme kom over Tyskland. For mit vedkommende kan begge plager komme over tyskerne… Jeg ville hurtigere se de tyske jøders undergang end staten Israels undergang for jøderne.”

Burg udleder heraf, at Weizmann kun ønskede at realisere sit zionistiske koncept, uden hensyntagen til de tyske jøders skæbne.”Wir verweisen nur auf die Feststellung des jüdischen Schriftstellers J.G. Burg in seinem Buch “Schuld und Schicksal” (Oldenburg 1972, S. 32): je mehr Unrecht die Juden in der Welt erleben müssen, je mehr sie verfolgt werden, desto besser stehen die Chancen der Zionisten.” (“Jo mere uret jøder i verden skal gennemgå, jo ​​mere jagede /forfulgte de er, jo bedre er chancen for zionisterne”).

Som en meget kyndig bekendt skriver på et website: Efter at have overvejet spørgsmålet om jødisk magt i årevis nu, er jeg nået til den konklusion, at massen af det jødiske folk i det væsentlige bliver brugt som ubevidste redskaber af en lille, ondskabsfuld zionistisk elite, som har hjernevasket de fleste. Nøglen til den magt, som den jødiske elite har over det jødiske folk, er antisemitisme, som eliten selv skaber + priviligering af de zionistiske 'store jøder'

En kyndig skribent skriver om, Theodor Herzl, "zionismens fader", at han også gav hemmeligheden væk I sine dagbøger, hvor han skrev:

"Jeg ønskede især at sætte den lidende, foragtede og anstændige masse af fattige jøder i kontrast til de rige. Sidstnævnte oplever intet af den antisemitisme, som de faktisk og hovedsageligt er ansvarlige for".

Mange ‘små jøder’ er priviligerede, så længe det tjener den zionistiske og israelske dagsorden, men er hjernevaskede. Dog ikke mere priviligerede end at de er udsat for Pfizers vaccineeksperiment.

Edmond de Rothschild became known as the «Father of the Yishuv» because of their involvement in early Israeli settlements.
- ISRAEL A CREATION OF THE ROTHSCHILD HOUSE

Uprooted Palestinians rapporterer: Under et tv-interview rapporterer Times of Israel, at Balfour for første gang afslørede rollen om sin kusine Dorothy de Rothschild.

Rothschild beskrev Dorothy, der var i teenageårene på det tidspunkt, som ”hengiven til Israel”, og sagde: ‘Hvad hun gjorde, var altafgørende vigtigt.’” Rothschild sagde, at Dorothy forbandt zionistlederen Chaim Weizmann til det britiske etablissement. Dorothy "fortalte Weizmann, hvordan man integrerer sig, hvordan man indsætter sig selv i det britiske etablissements sliv, hvilket han lærte meget hurtigt." Rothschild sagde, at den måde, erklæringen blev fremskaffet på, var ekstraordinær.

"Det var det mest utrolige stykke opportunisme." "[Weizmann] kommer til Balfour," beskrev Rothschild, "og utroligt nok overtaler han Lord Balfour og Lloyd George, premierministeren og de fleste af ministrene, om at denne idé om et nationalt hjem for jøder skal have lov til at finde sted. . Jeg mener, det er så, så usandsynligt." [nej, længe planlagt]

Interviewet blev lavet af den tidligere israelske ambassadør Daniel Taub som en del af Balfour 100-projektet. … Rothschild sagde, at erklæringen gennemgik fem udkast, før den endelig blev udstedt den 2. november 1917. Alison Weir rapporterer i sin bog, Against Our Better Judgment: The Hidden History of How the U.S. Was Used to Create Israel, at udkast til erklæringen gik frem og tilbage til zionister i USA, før dokumentet blev færdiggjort. Hovedforfatteren var den hemmelige zionist Leopold Amery.’
- Rothschild behind the creation of the Zionist terrorist state, Uprooted Palestinians

Interview fra 2017 om dette med Jakob Rothschilds egne ord, det nuværende overhovede for Rothschildfamilien:

Angiveligt udgjorde zionistiske jøder allerhøjest 3 procent (estimat - andre siger 1%) af jøder i Tyskland, mens flertallet af assimilerede jøder ikke brød sig om de zionistiske jøder, som de åbenbart blev offer for. Mange jøder og tyskere kender selvfølgelig ikke den del af historien heller, men er hjernevaskede af historiens sejrherrer.

Angiveligt udgjorde zionistiske jøder allerhøjest 2 procent (estimat) af jøder i Tyskland, mens flertallet af andre jøder ikke brød sig om de zionistiske jøder, som de åbenbart blev offer for. Mange jøder og tyskere kender selvfølgelig ikke den del af historien heller, men er hjernevaskede af historiens sejrherrer.

‘I 1925 udkom bogen “Mein Kampf” af Adolf Hitler. På hele dens syv hundrede plus sider er jøder fordømt engros.. Han skriver, som om den gennemsnitlige jødiske borger havde opfundet Zions protokoller og verdensrevolutionen. Dette er idiotisk, fordi det ikke handler om det jødiske folk, snarere om meget specifikke jøder. Specifikt handler det om dem i de hemmelige selskaber, der havde til hensigt at forme verden..Hvor er deres navne? Den formodede største jødehader gennem alle tider har intet at sige om Adolphe Cremieux, Theodor Herzl, Parvus-Helphant, Leo Trotzky, Kaganovich, Warburgs, Rothschilds, Trebitsch-Lincoln, Bernhard Baruch, Mandell House og Walter Rathenau, bare for at nævne nogle få. Det er fuldstændig latterligt. Disse navne var simpelthen kendt af ham, fordi de allerede var blevet nævnt af Ford i hans bog “Den internationale jøde” og var velkendt af alle interesserede i politik. Han vækker åbenlyst had mod frimureriet, som formodes at tjene jøderne, men alligevel møder han i hemmelighed udenlandske toppen af frimurere for at forberede sig på magtovertagelsen. Navnet på B’nai B’rith Lodge, selve frimureriets centrum, er helt udeladt i hans bog.’
– Dieter Ruggeberg, tysk Deep State researcher

_{(I Tyskland blev Fords artikler fra The Dearborn Independent udgivet i fire bind, kumulativt med titlen ‘The International Jew, the World’s Foremost Problem’ udgivet af Theodor Fritsch, medlem af Rigsdagen. I et brev skrevet i 1924 beskrev Heinrich Himmler, Henry Ford som “en af vores mest værdifulde, vigtige og vittige kæmpere”. Ford er den eneste amerikaner, der nævnes positivt i Mein Kampf, selvom han kun nævnes én gang: Adolf Hitler skrev: “kun en enkelt stor mand, Ford [til jødernes raseri], opretholder stadig fuld uafhængighed …[fra ] producenternes kontrollerende herrer i en nation på hundrede og tyve millioner”. Hitler sagde, at han betragtede Ford som sin “inspiration”, der forklarede hans grund til at holde Fords portræt i naurlig størrelse ved siden af sit skrivebord. Alle topnazister kendte indholdet af Fords bog. Ford fik Jernkorset af Hitler)}

Den nazistiske ledelse tog ingen juridiske skridt mod frimureriets B’nai B’rith i 1933, som fik lov til at fortsætte sine undergravende aktiviteter. B’nai B’rith havde 12.000 medlemmer i 80 loger i Tyskland, heraf tre i Berlin. Hitler lukkede alle frimurerloger i Tyskland fra 1933-35 (officiel historieskrivning). B’nai B’rith var den eneste jødiske organisation, som Hitler gav lov til at forblive aktiv og åben under det nazistiske regime efter 1933. (Viktor Ostretsov, “Freemasonry, Culture, and Russian History”, Moskva, 1999), selvom propaganda hævder, at det blev opløst i Tyskland i 1937 (Lexikon des Judentums”). Men Hitler lukkede faktisk først i 1939 B’nai B’riths operationer i Tyskland. Det var først, da krigen var begyndt, i november 1939, at B’nai B’ rith fik deres dokumenter konfiskeret. Den jødiske VOBB loge fik sit bibliotek konfiskeret i april 1938.
– Nazis or Zionists

Fordi mange anti-Rothschild-fraktioner i sandhedsbevægelserne sidestiller den psykopatiske elite med alle jøder (hvoraf de fleste er Rothschilds hjernevaskede uvidende redskaber og bønder), er det til fordel for præcis det, som Rothschild og sabbatæere (præstadie til chabad) og zionisterne ønsker, da zionisterne trives ved kollektivistisk afstaffelse, dvs. den samme gamle formular som under Anden Verdenskrig, og hvordan Israel blev skabt - som problem-reaction-solution (demoralisering, det store boykot, muligvis zionistiske false flags under Krystalnatten, flugt ud af Tyskland for jøder blev af jødiske organisationer blev ekstremt svært undtagen til Palæstina (Ha’avara Aftalen, osv.). De øverste zionister og eliter går fri, og deres socialt engineered uvidende gennemsnitlige Joes og Jews betaler prisen, som under Anden Verdenskrig og HVORDAN ISRAEL BLEV SKABT.

Vi taler ikke om 'små jøder', men om central bankers, Rothschild-Zionister og secret societies, som bruger ‘små jøder’ som skjold og plov - og hvis ideologi er en uskøn blanding af flere ultraelitære kræfter, transhumanistisk totalitaristisk teokrati, talmudisk totalitaristisk teokrati, Rothschilds og Black Nobility ‘filosofi’. Depopulation, ‘grøn bæredygtig energi’ (en eufemisme for affolkningeugenik) AI transhumanistisk ideologi, supremacistisk ideologi, etc.

Edmond de Rothschild became known as the «Father of the Yishuv» because of their involvement in early Israeli settlements.- ISRAEL A CREATION OF THE ROTHSCHILD HOUSE

Rothschild er – faktuelt set – overalt, også i Danmark (Staten vælger Rothschild igen og igen | Berlingske) - se mere i den måske eneste intensive og længste analyse om Rothschild på dansk: Rothschild - Del 3, uddrag

Lid mere kort baggrund om Rothschild:

‘Frankfurt var på det tidspunkt hovedkvarteret for jesuitten, Adam Weishaupt, grundlæggeren af ​​Illuminati, samt Rothschild brødrenes finansielle imperium. Dette er værd at gentage: Frankfurt var fødestedet for både Illuminati- og Rothschild-imperiet. Da Jacob Frank kom ind i byen, var alliancen mellem de to allerede begyndt. Weishaupt sørgede for jesuiterordenens konspiratoriske ressourcer, mens Rothschilds bidrog med pengene. Det, der manglede, var et middel til at sprede Illuminatti’s dagsorden, og som frankisterne tilføjede med deres netværk af agenter i hele den kristne og islamiske verden.Jacob Frank blev øjeblikkeligt velhavende, fordi han fik en flot sum af Rothschilds i Frankfurt. Der er ingen anden forklaring… Jesuitternes mål var ødelæggelsen af ​​den protestantiske reformation, hvilket førte til en tilbagevenden af ​​en pave, der sad til doms over hele menneskeheden. Rothschilds mål var at kontrollere planetens rigdom. Og den frankistiske vision var ødelæggelsen af ​​jødisk etik, der skulle erstattes af en religion baseret på det stik modsatte af Guds hensigter. Da disse fraktioner blandede sig, udbrød en blodig krig mod menneskeheden, med jøderne i frontlinjen, og den er ved at nå sit højdepunkt i dette øjeblik….Rabbiner Antelman beviser, at den amerikanske præsident Woodrow Wilson blev grundigt korrumperet af frankisterne gennem deres agent Colonel House. Det var Wilson, der satte en stopper for USA’s åbne immigrationspolitik. Indtil da, trods al deres fortvivlelse, afviste de fleste østeuropæiske jøder Palæstina som en flugtvej, og flertallet valgte Amerika som deres destination. Fra nu af vil meget få nyde denne mulighed. Det skulle være Palæstina eller ingen steder.

Nu springer vi til 1933. Mindre end 1% af de tyske jøder støtter zionismen. Mange forsøger at flygte fra nazismen med båd til latinske og nordamerikanske havne, men den internationale diplomatiske ordre var at nægte dem adgang og sende dem tilbage. Enhver tysk jøde, der afviste Palæstina som sit husly, ville blive sendt tilbage . I 1934 fik flertallet af de tyske jøder beskeden og henvendte sig til den eneste jødiske organisation, som var tilladt af nazisterne, Labour-zionisterne. De tyske jøder ville først blive indoktrineret til bolsjevismen i arbejderzionismens lejre og derefter, med britisk godkendelse, overført til Palæstina. De fleste var der, da briterne udsendte hvidbogen, der forbød yderligere jødisk immigration. Labour-zionisterne fik de jøder, de ønskede.’
– Barry Chamish (Chamish var selv jøde og zionist)

SE OGSÅ:

Rothschild behind the creation of the Zionist terrorist state, Uprooted Palestinians

Ifl. professor Kevin Barret er Guyenots bog den hidtil bedste afklaring af det jødiske spørgsmål.

‘Dr. Guyenot’ afhandling er, i en nøddeskal, at en lille jødisk elite, der repræsenterer en meget lille brøkdel af jøder, har kapret tanken om Gud og vendt det til deres egen selvforstørrelse. I løbet af to og et halvt årtusinde har denne elite terroriseret sit eget folk for at håndhæve deres følelse af adskillelse fra andre grupper, der giver rigdom og magt i processen. I dag tror mange blandt den jødiske befolkning heller ikke på Gud eller praktiserer de fleste af de foreskrevne jødiske ritualer. Men terroriseringen af det jødiske folk ved deres eget lederskabs hånd fortsætter; den håndhævede følelse af adskillelse fra andre samfund og samlingen af rigdom og magt af den jødiske elite, hvis primære våben er tilpasningen af årtusinder gamle hjernevaskprocesser til nutidens sekulære omgivelser. Med Israel som erstattende Yahweh som et centralt fokus for tilbedelse. Dr. Guyenot foreslår, at det almindelige jødiske folk, måske endda mere end ikke-jøder, er deres egen elites største ofre. Hans bog er en opfordring til jøderne til at blive opmærksom på sindene i deres mentale fængsel og derefter træde ud i lyset. ‘
– ‘Small Minority of Jews Are the Real ‘Jewish Question’ – Laurent Guyenot’s Important New Book’. Kevin Barrett, Russia Insider, 18. june 2018

'At slå alle jøder sammen i én kasse, giver organiseret jødedom mulighed for at afvise modstand mod deres sataniske dagsorden som racemæssige fordomme. Det tvinger alle jøder til at forsvare chefen. At modsætte sig et illegitimt jødisk kulturelt, politisk og økonomisk monopol bliver reduceret til ‘fordomme’. Det er grunden til, at organiseret jødedom sponsorerer antisemitisme. Deres Modus Operandi er at syndebukke assimilerede jøder, mens de beskytter Rothschild bankkartellet og frimureriet'
- ‘Antisemitisme’ er en fælde for Goyim, Henry Makow (polsk-canadisk jøde)

'Romerne fornægtede ikke deres magt i det britiske imperium. briterne fornægtede ikke deres magt, men jødernes supremacistiske imperium, de benægter, at de har nogen magt. Så der en stor forskel der .... Naturen af overherredømmet herredømme er oligarkisk kollektivisme, det er et begreb, der blev brugt i Orwells 1984. Kollektivisme rammer og gør op med balancen mellem individet og det kollektive. Individet står tilbage med ingenting...De ville gerne være de få oligarker, de få kommisarer, men de vil nøjes med nutidens oligarkiske kollektivisme'
- Frank, Raymond, Den bedste tale nogensinde om det jødiske spørgsmål?

’At dømme situationen ud fra en overfladisk læsning af UNZ Review-artikler, Israel Shahak, Paul Eisen, Michael Hofmann, Laurent Guyenot, et al., synes de fleste jøder at være lige så uvidende som alle andre hjernevaskede zombier , omend nogle jøder spiller en ledende og privilegeret rolle. Ikke desto mindre kan RottenChilds Frankenstein Pfizer-eksperiment i Israel have den højeste rate af vaccineskader i verden, så det ser ud til, at nogle er mere privilegerede end andre, da de også ofrer deres 'egne'.

Så flertallet af jøder er et kunstigt socialt manipuleret og kollektiviseret folk, et kapret Carco Cult-komposit, et Chimera-kollektivt gruppe-sind, et kunstigt skabt folk - designet og tvunget af en såkaldt jødisk elite - styret af en ukendt okkult ideologisk system i hænderne på chabad-/edomitiske overherrer … ligesom de uvidende hjernevaskede masser af 'Goyims' også er tankekontrollerede, og hvis rolle som offerlam er både identisk med og forskellig fra gennemsnitlige jøder på samme tid.

Slutmålet - uanset om jødiske eliter som Rothschilds er de eneste kingpins, eller om en sort adel (Black Nobility) bag dem eksisterer side om side med dem [2] - er et NWO AI totalitært tekno-transhumanistisk kontantløst Social Credit Score samfund. Alt sammen forudgået af et militært scenarie og et økonomisk sammenbrud, hjulpet af den sædvanlige endeløse serie af medie-mindfucks, falsk flag terrorisme og biosikkerhedsbegivenheder. Da de trives med 'antisemitisme' – samme gamle formel som WWII og hvordan Israel blev skabt (boykot, overførselsaftale osv.), kan slutresultatet blive, at de øverste talmudianere og zionister går fri igen, og deres socialt konstruerede uvidende gennemsnitlige Jyder og gennemsnitlige Jøder betaler prisen, mens en NWO bliver opført, LIGE som Anden Verdenskrig og HVORDAN ISRAEL BLEV SKABT.’
- fra:

- diverse citater  fra chaosnavigator og Ildspor + oversættelser


PS: Lidt mere spredt info:

Uimodsagt dokumentation - strålingseksperimenter på børn:
Israel - dvs. nogle statslige aktører i toppen - besluttede at give grønt lys til at bestråle titusinder af sefardiske jøder i 50'erne  i strålingseksperimenter, tusinder døde, med amerikansk støtte med hundrede millioner af dollars, mere end Iraell BNP (vist på Israelsk nationalt TV):

'Israel’s very own history of eugenics. ‘This hour-long documentary, the Ringworm Children, raises so many disturbing questions about Israel and its relationship with the US that one hardly knows where to begin.

But this isn’t just a history lesson exploring an unusual aspect of Israel’s racist underpinnings. The documentary exposes a massive cover-up by the state: many of the children’s medical files – long thought to have been lost – were actually held by one of the doctors involved. Even after this disclosure, the state has continued to refuse the victims access to the files, despite the fact that such access may be vital in helping them receive the correct life-saving treatment, as well as proper compensation.

The final shocking twist is the discovery that all these experiments cost the equivalent of hundreds of millions of dollars in today’s terms – in fact, more than Israel’s entire annual budget at the time. How could Israel have afforded it?
The documentary suggests persuasively that the US, with its own long fascination with eugenics, most likely sub-contracted these experiments to Israel as a way to bypass the increasing domestic legal impediments it faced. The US presumably footed the huge bill.
There are a couple of troubling omissions in the documentary itself. The first is that Dr Sheba did not carry out these experiments on Arab Jews only. He also exposed many Palestinian children in Israel to the same huge doses, for the same racist reasons.
- Israel’s very own history of eugenics, Johanthan Cook

The Ringworm Scandal: When Israeli Doctors Killed Tens of Thousands, Richard Silverstein

'On August 14, at 9 PM, Israel's Channel Ten television screened a documentary film which exposes the ugliest secret of Israel's Labor party founders: the deliberate mass radiation poisoning of nearly all Sephardi youths of a generation. "The Ringworm Children" (translated in Hebrew as "100,000 Rays"), directed by David Belhassen and Asher Hemias, recently won the prize for "best documentary" at the Haifa International film festival, and in the past year has made the rounds of Jewish and Israeli film festivals around the world. But it had yet to come to Israeli television screens. The subject is the mass irradiation of hundreds of thousands of young Israeli immigrants from Middle Eastern countries — Sephardim, as they are called today.'
- Ringworm and Radiation / Israeli whistleblower Barry Chamish

 
The Invention of the Jewish People (2009) af Shlomo Sand, professor på Tel Aviv Universitet,. argumenterer I denne kontroversielle bog,  bl.a. for at
a) der intet historisk bevis er for jødernes udvandring fra Palæstina, og udvandringen er blot en myte, der er blevet benyttet af zionismen for at forme jødernes identitet, som en forudsætning for den israelske nation,
b) jøderne har aldrig været en nation, men et trossamfund, som har levet blandt andre folk, og
c) de nuværende palæstinensere er de oprigtige efterkommere af forhistoriens israelske folk.

Alene disse ord vil få enhver til at ryste i hele kroppen, siden de israelske løgnagtige historier og forfalskninger har lagt grund til zionisternes hykleri mod omverdenen, samt Israels barbariske handlinger mod palæstinenserne i mere end 60 år. Shlomo Sands bog har sat et alvorligt spørgsmålstegn ved Israels legitimitet: når ingen jødisk udvandring sket fra Palæstina, hvordan kan oprettelsen af et land på denne baggrund forklares og forsvares? Bogen blev en bestseller i Israel i sin tid og senere oversat til mange sprog. Forfatteren modtager stadigvæk mange trusselbreve til daglig,


'Most Zionist thinkers were aware of this: Yitzhak Ben Zvi, later president of Israel, and David Ben Gurion, its first prime minister, accepted it as late as 1929, the year of the great Palestinian revolt. Both stated on several occasions that the peasants of Palestine were the descendants of the inhabitants of ancient Judea.'
-Israeli Historian: Palestinians Are Biological Descendants of Bible’s Jews

SE OGSÅ:

_________


[1] Den berømte jøde, Ron Unz: 'Med mange millioner af hans bøger på tryk, inklusive en række bestsellere oversat til adskillige sprog, er det meget muligt, at den firsårige Irving i dag rangerer som den mest internationalt succesrige britiske historiker i de sidste hundrede år. Selvom jeg selv kun har læst et par af hans kortere værker, fandt jeg disse helt enestående, hvor Irving regelmæssigt brugte sin bemærkelsesværdige beherskelse over de primære kildedokumentariske beviser for totalt at ødelægge min naive historie 101 forståelse af store historiske begivenheder.

Det ville næppe overraske mig, hvis det enorme korpus af hans skrifter til sidst udgør en central søjle, på hvilken fremtidige historikere søger at forstå de katastrofalt blodige mellemår af vores enormt ødelæggende tyvende århundrede, selv efter at de fleste af vores andre krønikeskrivere fra den æra for længst er glemt. Når jeg bliver konfronteret med forbløffende påstande, der fuldstændig omstøder en etableret historisk fortælling, er betydelig skepsis berettiget, og min egen mangel på specialiseret ekspertise i Anden Verdenskrigs historie gjorde mig særlig forsigtig.

De dokumenter, Irving udgraver, skildrer tilsyneladende en Winston Churchill, der er så radikalt anderledes end min naive forståelse, at den næsten er uigenkendelig, og dette rejste naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt jeg kunne kreditere nøjagtigheden af Irvings beviser og hans fortolkning. Alt hans materiale er massivt fodnoteret og refererer til rigelige dokumenter i adskillige officielle arkiver, men hvordan kunne jeg overhovedet samle tid eller energi til at verificere dem? Snarere ironisk nok synes en ekstremt uheldig vending at have løst dette afgørende spørgsmål fuldt ud. Irving er et individ med ualmindelig stærk videnskabelig integritet, og som sådan er han ude af stand til at se ting i journalen, der ikke eksisterer, selvom det var i hans betydelige interesse at gøre det, eller at opdigte ikke-eksisterende beviser. Derfor fremkaldte hans manglende vilje til at skille sig af med eller udtale forskellige udbredte kulturelle totems til sidst en udstrømning af bagvaskelse fra en sværm af ideologiske fanatikere hentet fra en bestemt etnisk overbevisning.

Denne situation lignede temmelig meget problemerne med min gamle Harvard-professor E.O. Wilson, havde oplevet - omkring samme tid ved udgivelsen af sit eget mesterværk Sociobiology: The New Synthesis, bogen, der hjalp med at lancere feltet af moderne menneskelig evolutionær psykobiologi. Disse nidkære etniske aktivister begyndte en koordineret kampagne for at presse Irvings prestigefyldte udgivere til at droppe hans bøger, mens de også forstyrrede hans hyppige internationale foredragsrejser og endda lobbyvirksomhed i lande for at forhindre ham i at komme ind. De opretholdt også et trommeslag af medieudskældelse og sorterede konstant hans navn og hans forskningsevner, og gik endda så langt som at fordømme ham som en "nazist" og en "Hitler-elsker", ligesom det på samme måde var blevet gjort i tilfældet med prof. Wilson. I løbet af 1980'erne og 1990'erne bar disse målrettede anstrengelser, nogle gange understøttet af betydelig fysisk vold, i stigende grad frugt, og Irvings karriere blev alvorligt påvirket. Han var engang blevet fejret af verdens førende forlag, og hans bøger blev serieført og anmeldt i Storbritanniens mest fornemme aviser; nu blev han efterhånden en marginaliseret skikkelse, nærmest en paria, med enorme skader på sine indtægtskilder.

I 1993 angreb Deborah Lipstadt, en ret uvidende og fanatisk professor i teologi og holocaust-studier (eller måske "Holocaust-teologi") ham voldsomt i sin bog som værende en "Holocaust-benægter", hvilket førte til, at Irvings frygtsomme udgiver pludselig annullerede kontrakten for hans store nye historiske bind. Denne udvikling udløste til sidst en uhyggelig retssag i 1998, som resulterede i en berømt 2000-retssag om injurier afholdt i den britiske domstol. Den juridiske kamp var bestemt en David-og-Goliat-affære, hvor velhavende jødiske filmproducenter og virksomhedsledere stillede en enorm krigskiste på 13 millioner dollars til rådighed på Lipstadts side, hvilket gjorde det muligt for hende at finansiere en veritabel hær af 40 forskere og juridiske eksperter, anført af kaptajnen af en af Storbritanniens mest succesrige jødiske skilsmisseadvokater. I modsætning hertil blev Irving, som var en upåklagelig historiker, tvunget til at forsvare sig selv uden at få juridisk rådgivning.

I det virkelige liv i modsætning til i fabel, er denne verdens Goliater næsten uvægerligt triumferende, og denne sag var ingen undtagelse, hvor Irving blev drevet ud i personlig konkurs, hvilket resulterede i tabet af sit fine hjem i det centrale London. Men set fra historiens længere perspektiv, tror jeg, at hans plageånders sejr var en bemærkelsesværdig pyrrisk sejr. Selvom målet for deres udløste had var Irvings påståede "Holocaust-benægtelse", det pågældende emne som var næsten fuldstændigt fraværende i alle Irvings snesevis af bøger, og netop DEN [min fremhævelse] tavshed var det, der havde provokeret deres spytpletter og skandale. I mangel af et så klart mål brugte de deres overdådigt finansierede korps af forskere og faktatjekkere i stedet i mere end et år på at udføre en linje-for-linie og fodnote-for-fodnote gennemgang af alt, hvad Irving nogensinde havde udgivet, og forsøgte at lokalisere hver eneste historiske fejl, der muligvis kunne stille ham i et dårligt professionelt lys.

Med næsten ubegrænsede penge og mandskab brugte de endda processen med juridisk magt til at stævne og læse de tusindvis af sider i hans indbundne personlige dagbøger og korrespondance, og derved håbe på at finde nogle beviser for hans "onde tanker." Denial, en Hollywood-film fra 2016, co-skrevet af Lipstadt, kan give en rimelig oversigt over hændelsesforløbet set fra hendes perspektiv. Alligevel på trods af så massive økonomiske og menneskelige ressourcer, etferlod det dem tilsyneladende næsten helt tomhændede, i det mindste hvis Lipstadts triumfistiske bog fra 2005 History on Trial må krediteres. På tværs af fire årtiers forskning og forfatterskab, som havde frembragt adskillige kontroversielle historiske påstande af den mest forbløffende karakter, lykkedes det kun at finde et par dusin ret mindre påståede fakta- eller fortolkningsfejl, de fleste af disse tvetydige eller omstridte.

Og det værste, de opdagede efter at have læst hver side af de mange lineære meter i Irvings personlige dagbøger, var, at han engang havde komponeret en kort "raceufølsom" tekst til sin spæde datter, en triviel ting, som de naturligvis derefter udbasunerede som bevis på, at han var en "racist." Således indrømmede de tilsyneladende, at Irvings enorme korpus af historiske tekster måske var 99,9 % nøjagtige. Jeg synes, denne stilhed af "hunden der ikke gøede" genlyder af tordenskrald. Jeg er ikke bekendt med nogen anden akademisk lærd i hele verdens historie, der har haft alle sine årtiers livsarbejde udsat for en så møjsommeligt udtømmende fjendtlig undersøgelse. Og da Irving tilsyneladende bestod den test med så flotte farver, tror jeg, at vi kan betragte næsten alle forbløffende påstande i alle hans bøger – som det er rekapituleret i hans videoer – som absolut nøjagtige.
- The Remarkable Historiography of David Irving • RON UNZ • JUNE 4, 2018 [uddrag, ChaosNavigator edit]


En dansker med titanisk, nærmest umenneskelig mental kapacitet, analytisk tæft, og med en ærlig gigantisk ENORM 'autistisk' filosofisk, historisk og etymologisk viden indenfor mange felter - inklusive 'konspirationsteori' - og som katalogiserer tusinder af bøger og artikler med en superbibliotekars præcision og grundighed, skrev i løbet af få år over en million ord i danske fora. Vi havde tusinder af korrespondancer indenfor alle felter man kan komme på i 0’erne. Deler det blot fordi det konstituerer ekstrem censur, og fordi jeg pt. lige nu dykker ned igen i WW2 via Unz.com

NB! Jeg er ikke Hitlerist, selvom jeg kan se, at den officielle historie om Hitler er totalt falsk!

Uddrag af korrespondancer med 'titanen' midt-0'erne:

’Prøv i øvrigt at finde David Irvings værker på danske biblioteker. Han har skrevet mere end 30 bøger. Censur i Danmark i Danmark? Oh yes, der er forbudte bøger ingen må læse. Og hvis man gør, og taler om det, bliver man miskrediteret, tillagt de værste motiver og svinet til.Det er meget, meget sørgeligt lidt, bibliotekerne har.

Irving første bog, det epokegørende værk der afslørede at Dresden var blevet bombet (det var blevet fortiet i vestlige medier, indtil Irvings værk udkom i 1963) har samtlige biblioteker tilsammen nul (0) eksemplarer af. Ikke Det Kongelige Bibliotek, ikke Statsbiblioteker, intet universitetsbibliotek, intet amtsbibliotek, intet folkebibliotek.

5 biblioteker har eksemplarer af Hitler's War, Irving største værk, men den udgave de har, er 1977 udgaven. Værket er siden genudkommet i en revideret og udvidet udgave, der er langt bedre end den oprindelige, og kun på to biblioteker kan man finde dét, nemlig RUC og på et bibliotek i Skive, hvor eksemplaret vistnok er bortkommet. Prøv at finde en boghandel, hvor man kan finde værket - enten i Danmark eller i andre lande. Jeg kan afsløre, at det er omsonst at spilde tid på det, for det lader sig ikke gøre. Man kan være heldig at finde værket i antikvariater - der er lige nu et eksemplar i god stand til salg, for små 600 kroner. Jeg har et eksemplar af værket, som jeg har købt antikvarisk for en mindre formue. En formue for en bog fra 1991 - situationen er absurd.

Man kan lede efter Irving værker om Winston Churchill - der er end ikke oprettet katalognumre til disse. Man kan finde næsten 200 forskellige værker om Churchill på de danske biblioteker, der formodentligt alle roser manden til skyerne. Irvings redelige værk som udstiller Churchill ærligt, kan man ikke finde.

Til sammenligning, har 13 biblioteker Ian Kershaws biografi om Hitler i den engelske udgave, og 109 biblioteker har den danske udgave. Alan Bullocks værk om Hitler fra 1966, oversat til dansk, kan man finde på 13 biblioteker. Et senere værk af samme forfatter, med titlen "Hitler og Stalin: beretningen om to af dette århundredes grusomste magtmennesker" fra 1992, kan man finde på 82 biblioteker. Kershaw og Bullock regnes af mainstream historikere som de ypperste når det gælder personen Hitler, men ingen af de to historikere har haft næsen nede i kilderne. Hvis de havde, ville det ikke have gjort dem klogere, for ingen af dem forstår tysk. Hvor langt ude i hampen er det, når de to mest "anerkendte" historikere om et emne, ikke behersker det sprog kilderne er forfattede på?

David Irving var i øvrigt den mest roste historiker af alle, indtil 1977. Det var året, hvor "Holocaust" blev lanceret*, som var det et vaskepulver-mærke. Forlaget bad Irving om at tilføje et ekstra kapitel til sig værk (Hitler's War, fra 1977), men det kunne og ville Irving ikke, da han skrev ud fra kilder, og han havde ikke fundet nogle kilder om det pågældende emne. Fra da af, gik David Irving fra at være stjernen blandt dem alle og feteret af alle, til at være et hadeobjekt.

Man kan også søge efter Hitlers Mein Kampf, f.eks. i en autoriseret tysk version fra 1942. Tre special-biblioteker har værket, og menigmand har ingen adgang. Værket blev oversat til dansk i 1934, og der er næppe tvivl om at det også solgte som valg brød i Danmark. Tre biblioteker har eksemplarer, men menigmand kan godt glemme at få lov til at kigge i det heller. Sådan ligger landet - enhver kan efterprøve disse konstateringer af de faktiske forhold.

Hvis nogen har modvilje mod David Irving (og det har det fleste), så prøv at overveje hvad årsagen til modviljen kan være. Det er næppe fordi, man har læst nogle af Irvings værker, for de er stort set umulige at få fat på, men mindre man er meget heldig og/eller meget ihærdig. Så hvad kan årsagen være, andet end resultatet af hjernevask og traumatisering?"

"Jeg har fire historiske udgaver af Mein Kampf, alle udgivet i årene da NSDAP herskede. En dansk (1934), en norsk (også 1934), en engelsk (1939) og selvfølgelig en tysk (1943). Jeg har også mange andre udgaver af værket, navnlig på engelsk men også på tysk. : De engelske udgaver vidner om omfattende bestræbelser på omkalfatring af indholdet. Det er nemt for mig at afsløre, da jeg ved hvordan!

Jeg ved at James Murphys autoriserede, engelske udgave er fuldstændig og korrekt, da jeg har sammenlignet teksten med den tyske original, afsnit for afsnit, gennem værkets cirka 800 sider. Intet er udeladt. Intet er fordrejet. [dette har han gjort nitty-gritty pedantisk in extremis, linje for linje komparativt med mange versioner af Mein Kampf - han har desuden brugt meget store beløb på mange forskellige sjældne bøger, meget alsidig polyhistor.]

Andre engelske udgaver er loyalt gengivne. Det kræver ikke samme store indsats at påvise. Kan man konstatere grove fejl i oversættelsen, eller er der danset i indholdet, så er værket bedragerisk. På Ivrit (eller Yiddish) er der mindst to udgaver. Den første (Vad Yeshim) er korrekt. Øvrige er bedrageriske. ”


[2] Strøtanker om Black Nobility VS Rothschild: Apropos, ud af ALLE Lex Fridmans politiske gæster, har de dette tilfælles: 70% af ALLE gæster er jødiske, inkl. Harari selvfølgelig. Dette er ikke 'anti-semitisme', blot et sterilt tørt faktum --hardcore simpel analyse:

Hvor finder man nutidens indflydelsesrige navne i finans, medier og academia i THE BLACK NOBILITY (og del 2 her) Orsinierne, Aldobrandini'erne, Borgheses, Medicis, Pallavicinis osv? Sammenlignet med den israelske Rothschild zionistiske magt i dag, er de nærmest usynlige, som jesuitterne også er.

Jeg fandt dog i 2016 ud af følgende: Prinsesse Olimpia Aldobrandini (Black Nobility) giftede sig dog med baron David Rene de Rothschild, som er leder af den franske Rothschild-familie, og deres søn Alexandre de Rothschild er i dag leder af N.M Rothschild & Sons

Problemet med dette er selvfølgelig, at antal betyder noget, ikke mindst navnene bag Black Nobility bag Rothschilds, synes at være fraværende og usynlige med hensyn til antal i nutidig magt og indflydelse, hvorimod elite-jødisk magt til gengæld er overvældende.

Et signifikant ægteskab, en indikator, men et ægteskab mellem Black Nobility og Rothschild beviser ikke ret meget i specificitet.

Præsident Emmanuel Macron var Rothschild-ansat, N.M. Rothschild (og er det sandsynligvis stadig), ligesom Wilbur Ross, en meget betroet Rothschild-agent i over 20 år (N.M. Rothschild) som var altafgørende for at redde Donald Trump's fallit i 80'erne, og derefter indsatte Trump ham som USA handelsminister, da han blev præsident. Rest i history og listen fortsætter....

FINANS - Når vi støder på listen over de rigeste amerikanere, finder vi et slående faktum: omkring halvdelen af dem er jøder. Blandt de ti bedste finder vi fem jøder: Mark Zuckerberg, Larry Page (Google), Sergey Brin (Google), Larry Ellison og Michael Bloomberg. Af de 50 rigeste mænd er mindst 27 jøder, inklusive Steve Ballmer, Michael Dell, Carl Icahn, David Newhouse, Micki Arison og Stephen Ross.

Disse 27 personers samlede rigdom når op på omkring 635 milliarder dollars.

Bemærk: Hvis jøder var forholdsmæssigt repræsenteret blandt de 50 bedste, ville der være én person; i stedet er der 27. Mere generelt kan vi udlede, at denne "50%-regel" gælder i det meste af rigdomshierarkiet. Til støtte kan vi citere Benjamin Ginsberg, som skrev: "I dag, selvom knap 2% af den [amerikanske] nations befolkning er jøder, er tæt på halvdelen af dens milliardærer jøder.

På nuværende tidspunkt er der noget i retning af 615 amerikanske milliardærer, hvilket indebærer omkring 300 jødiske milliardærer. En nylig undersøgelse af de mest effektive ‘vulture’-kapitalister, viste en stor overvægt af jødiske navne, langt mere end halvdelen. Og en rangering fra et par år siden af de rigeste hedgefondsforvaltere i USA, opførte 32 personer ved navn, hvoraf 24 (75%) var jøder. Det ser ud til, at jo mere vi kigger, jo mere ekstremt bliver det.

MEDIER: De fem største mediekonglomerater i USA er: 1) Disney, 2) Warner Media, 3) NBC Universal, 4) Viacom CBS og 5) Fox Corporation.

Et kig på deres ejere, største aktionærer og topchefer afslører: Disney: Robert Iger, administrerende formand; Alan Horn, formand, Disney Studios; Alan Braverman, administrerende direktør; Peter Rice, formand, Indhold; Dana Walden, formand, ABC; Lowell Singer, senior VP. Warner: Jason Kilar, CEO; David Levy, Pres, Turner Broadcasting; Jeff Zucker, Pres, CNN; Ann Sarnoff, CEO, Warner Pictures; Michael Lynton, formand, Warner Music (moderselskab: AT&T: John Stankey, CEO). NBC Universal: Jeff Shell, CEO; Robert Greenblatt, formand, NBC Entertainment; Bonnie Hammer, stol, kabelunderholdning; Noah Oppenheim, præsident, NBC News; Mark Lazarus, formand, sport; Ron Meyer, næstformand, NBC Universal (moderselskab: Comcast: Brian Roberts, CEO).

Viacom CBS: En usædvanlig situation: Viacom er en "offentlig" virksomhed, men stemmeberettigede aktier ejes 100% af Shari Redstone og arvingerne til Sumner Redstone. Ledende personer omfatter David Nevins, CCO; Susan Zirinsky, præsident, CBS News; David Stapf, præsident, CBS TV.

Fox Corporation: I lighed med Viacom er et offentligt selskab, men 39% af de stemmeberettigede aktier er ejet af Rupert Murdoch (velkendt proxy Rothschild-agent) og Lachlan Murdoch.

Alle disse individer er jøder/jødisk afstamning, med mulig undtagelse af Murdochs (bag det mest sete nyhedsshow i USA's historie) –

ACADEMIA: Det blev for nylig bemærket at af de otte Ivy League-universiteter – Harvard , Yale, Princeton, Columbia, Penn, Brown, Cornell og Dartmouth – havde hele syv, jødiske præsidenter. Med andre ord drives 88% af disse eliteinsitutioner af jøder. Vi kan være sikre på, at denne jødiske orientering så strækker sig ned til lektorerproster og dekaner, der er uforholdsmæssigt jødiske, til fakultetsmedlemmer, der er uforholdsmæssigt jødiske, og ind i selve læseplanen, som utvivlsomt tilgodeser jødiske liberal-venstre interesser. Overvej derefter universitetsfakultetet mere bredt. I en artikel offentliggjort i 2006 fandt Schuster og Finkelstein, at "25 % af forskningsuniversitetets fakulteter er jødiske sammenlignet med 10 % af alle fakulteter."

En ældre undersøgelse af Steinberg fandt, at 17,2 procent af fakultetet ved "højt rangerende" universiteter var jødiske.

Ved en anden vurdering undersøgte Harriett Zuckerman[3] netop" elite-videnskabelige og forskningsmæssige fakulteteter Hun fandt følgende, efter hoveddisciplin:

Jura 36% jødisk

Sociologi 34% jødisk

Økonomi 28% jødisk

Fysik 26% jødisk

Politiske studier 24% jødisk (OG 4 gange så mange i Lex Frimans show)

Det omfangsrige Wikipedia-opslag:, Liste over jødiske nobelpristagere, siger, at "fra og med 2017 er der blevet tildelt Nobelpriser til 902 personer, hvoraf 203 eller 22,5% var jøder, selvom den samlede jødiske befolkning udgør mindre end 0,2% af verdens befolkning. Dette betyder, at procentdelen af ​​jødiske nobelpristagere er mindst 112,5 gange eller 11.250 % over gennemsnittet.- The Canadian Jewish News

Se fx. dokumentaren ‘Movies and the American Dream and Hollywood: An Empire of Their Own': Dokumentaren vandt en pris for bedste jødiske dokumentar ved Jerusalem Film Festival i 1998 https://en.wikipedia.org/wiki/An_Empire_of_Their_Own . Det er en notorisk åben hemmelighed, en næsten triviel selvindrømmet kendsgerning, at jøder styrer Hollywood. Følgende dokumentarfilmklip præsenteres som prestige for jøderne, ikke 'antisemitisme', det er kun 'antisemitisme, når ikke-jøder påpeger nøjagtig samme identiske trivielle kendsgerning, endnu et absurd trivielt morsomt faktum. Se dette korte klip fra 'Movies and the American Dream and Hollywood: An Empire of Their Own':   https://archive.org/details/youtube-hoUfqKgeBAo  Hollywood, dvs. mestendels østeuropæiske jøder har formet danskernes, ikke mindst amerikanernes psyke, i en meget høj grad.

Loading video

NB! Videoklippet ovenfor er lavet i sammenhæng med Alex Jones' ståen på mål for Israel og zionisterne, for at afsløre hans absurde påstande om, at kineserne kontrollerer Hollywood.

- citat slut [ChaosNavigator, edit]