Logik & løse noter om opvågningen

Syllogistisk simpelt:

1. Alle mennesker kan ikke tåle at høre om vaccinernes farlighed lige godt

2. X's familie kan ikke tåle at høre om vaccinernes farlighed.

Konklusion som mange begår (uden mellemregninger): Lad os pakke  X's familie - dvs. sandheden om vaccinerne - ind i vat af pædagogiske grunde. Andre konkluderer: Jeg har opgivet at vække X's familie.

Dette ser ud til at være tankegangen.

Formallogisk er dette et gyldigt argument. Men er det lødigt? Hvis det er, skal både præmisser være sande + at ræssonement være korrekt. Hvis det var gyldigt, ville vi ikke bestræbe os på at fortælle sandheden om vacciners farlighed, før vi kendte modtagergruppen på forhånd. Problemet med dette er Da Vinci-problemet (se længere nede).

Formel logik (minor logic) er kun interesseret i selve strukturen eller formen i ræsonnement, ikke indholdet (major logic). Major logic er sande præmisser, hvor man er intereseret i indholdet, om præmisser er sande eller ej. Man kan have falske præmisser og korrekt ræssonement ud fra disse præmisser, og nå en konklusion som er gyldig, men ikke lødig. Et argument er gyldigt, når dets konklusion følger logisk fra termerne/præmisserne. Hvis både præmisser er sande og ræssonementet (som leder til konklusionen) er korrekt, kalder man et argument lødigt. Man skal have både major og minor logic i spil, for at et argument er lødigt. Dette er deduktiv universel tænkning (Aristoteles og Aquinas) og stadig den universelle formel i traditionel logik, som alle bruger idag, fra børn til ingeniører og fysikere.


Problemet er præmis nr. 2, da vi ikke på forhånd ved, hvem som X's familie er i det offentlige rum, det jeg kalder Da Vinci problemet ift de som kan vækkes af de vågne.:

'There are three classes of people
Those who see (de som er vågne)
Those who see when they are shown (de som sover, men som kan vækkes af de vågne)
Those who do not see' (de som sover som ikke kan vækkes)
- Leonardo da Vinci

Man kan customdesigne sine bestræbelser pædagogisk, som jeg selv har gjort (og gør), hvilket ikke er det samme som at gå på kompromis med sandheden.

Man kan ikke gøre Covidvaccinerne ufarlige. Enten er de russisk roullette eller ikke. Hvis der er en falsk dikotomi, kan man i traditionel logik KUN påvise det som en falsk dikotomi, HVIS og KUN hvis man påviser en tredje mulighed. Den er der bare ikke i disse tilfælde, hvor det er enten eller. Hele kontradiktionsprincippet. Enten havde Saddam WMD eller så havde han ikke, for han kan ikke både have og ikke have WMD på én og samme tid. Det samme med Covid vacciner; enten er de russisk roulette eller så er de ikke, da de ikke kan være 100% sikre samtidigt som de er skadelige. Her kan man i sagens logiske natur ikke gradbøje henimod en tredje mulighed, da det ville være modsigende mangel på logisk konsistens. Hvis man prøver at finde en 'nuance' her, hvor der ingen er, er det falskt, en art fallacy of non-existent possibility (det hedder noget andet). Man kan pakke de farligste sandheder ind i vat i pædagogiske opvågningsbestræbelser, men kan kan ikke gøre en løgn til sandhed.

Anyway; problemet med syllogismen foroven, er at - når du f.eks. selv skriver om vaccinernes farlighed til et stort publikum (som blogger, på FB, sociale medier, etc.), dvs. på offentlige fora, kan du

a) ikke altid lodde, hvem der er rede til at modtage sandheden om vaccinernes farlighed lige godt. Man kan være bevidst om pædagogiske bestræbelser i hht. om modtagere er autoritetstro , og yderligere underindele disse bestræbelser i grader, fra totalt lukkede modtagere til mere åbne til meget tæt på at tage den røde pille. men du kan;

b) ikke gå på kompromis med sandheden at vacciner ER russisk roulette.

Det kan du meget bedre, hvis du sidder med et menneske ansigt til ansigt, MEN i offentlige fora, VED man ikke hvem man kaster frø/røde piller ud til, da alle tre grupper (Da Vinci problemet) er i spil. Man ved ikke hvem som ser, når de bliver vist eller hvem som tager den røde pille, og hvem som dør sovende. I denne strategi kaster man sine frø over både frugtbar og gold jord i blinde. Dette er hvad internet reformationen hele tiden har gjort, og det vækker folk.

Af samme grund skal de vågne karakterhenrettes i de sovende øjne, censureres (og myrdes hvis de kan slippe afsted med det i Vestens kinesiske lejre). Af samme grund er de vågne imperiets farligste fjender. Af samme grund kaldes de vågne 'konspirationsteoretikere' for at miskreditere og forfølge de vågne mere end nogensinde.

Derfor er konklusionen i syllogismen problematisk qua Da Vinci problemet (som jeg tænkt over i 10 år).

Et andet problem er, at man kan bruge pædagogikken, som en konstant udsættelse, derudover som rationalisering af manglende mod, etc.
--
Der er selvfølgelig også falske enten/eller dikotomier - gamle diskussioner fra 2014:

På samme måde; dersom USA og Kina samarbejder, er det ikke ensbetydende med, at man ikke hurtigt skal påpege de løgne om krigen i Ukraine, da det kan få folk til at vågne op fra søvnen (derfor censureres vi også).  Hvis USA og Kina samarbejder eller Israel og Iran samarbejder ville det være groteskt absurd ikke at påpege.  Det er en enten/eller absurd tankegang, som mange ikke forstår det farlige ved. Det samme gælder tankerne om enten/eller mht. selvforsynings-fællesskaber VS aktivisme. 

Gamle diskussioner fra 2014 – her let omformuleret:

Begge perspektiver supplerer hinanden: Bevidstheden om det overordnede, langtrækkende og arkitektoniske NWO blueprint  - - at Kina og USA f.eks. begge er NWO --  og det umiddelbart nutidige; f.eks. at påpege false flag i Ukraine. - har begge deres berettigelse som årsag og virkningens yin og yang. 

Det nutidige perspektiv og management og working level betoner nutidens hændelser og den virkning, som det har på stadigt flere, som efter at have nået grænsen for deres kognitive dissonans endelig så småt begynder at vågne op. --- det arktitektoniske NWO perspektiv betoner de dybe, bagvedliggende, historiske sammenhænge, der skaber de hændelser, som folk vågner op ad. 

Begge perspektiver er nyttige til at blive klogere på verden, giver forskellig grader af forståelse. 

Hvad det nutidige perspektiv mangler, får man af det historiske perspektiv -  og handlemuligheder fra det nutidige perspektiv vinder her, fordi folk har LETTERE ved at forstå, at Corona og medieløgne om Ukraine er  bullshit end at hele det historiske narrativ for det tyvende århundrede skulle være det, f.eks. at USA og Sovjet samarbejdede hemmeligt. 

Det er IKKE let at påpege, at lande, som er i krig med hinanden, samarbejder hemmeligt i toppen, og befolkningerne som smadres er ofre for den samme hånd.

Det kan være DU kan gennemskue det rent intuitivt, men det betyder slet ikke, at du kan FORKLARE det logisk-analytisk til en anden, for det kræver analyse og at have sat sig ind i tingene – en analyse som tager tid, og du skal kunne forstå først før du overhovedet kan forklare det til en anden (James Corbett har gjort det ift. Kina og USA)

Dette er IKKE et akademisk spørgsmål – tag bare vaccine-problematikken: DU kan gennemskue det intuitivt selv måske, og redde din egen røv fra at få sprøjten, men hvordan kan du redde din familie fra vaccinen?

Kun ved teknisk at forklare overfor din familie, hvorfor vaccinen er farlig, kan du nå dem med fornuft, hvis de er åbne for det.

Hvilken afmagt det er at kunne gennemskue tingene intuitivt, men ikke at kunne forklare det logisk med viden overfor et familemedlem, Folk dør jo af den.

At du kan forklare det overbevisende, er så heller ikke nogen garanti for at du kan vække dem, men én ting er sikkert, hvis man ikke kan forklare problematikken i sprog eller skrift, vil de ikke vækkes (jo, man kan altid bede , etc., men det er ikke den konkrete  sproglige løsning).

Nogle vil ikke kunne vækkes, men det er indlysende, at alle vågne har været årsag til at andre sovende vækkedes BIG time (af samme grund er der en rasende gigantisk global censurkrig mod de vågne, da de er en trussel for magten, da de sovende skal forblive sovende, og internet kontrol og cyber sabotage er på tapetet, da for mange er vågnet op, og det er et problem for dem, et STORT problem).

Som jeg skrev for nogle år siden:

"Det er altså IKKE nok at være skarp (som Tibetansk Buddhisme vil sige), man skal også have den etos OG behændighed (og lejlighedsvis fanden-i-voldskhed de rette steder kommunikationsmæssigt, når det er nødvendigt).

Om klodsethed og behændighed: Hvis Hr. og Fru Hakkebøf skal vækkes, virker det ikke at råbe 'kollaboratører, her er sandheden, dit fjols' i hovedet på dem  -- eller at prædike for koret på den anden side.

Selvom jeg privat og i blog lejlighedvist i nogle vendinger falder i denne fælde, er det blot bevidst frustration. Jeg selv har god forståelse for pædagogik, som bevist i min film med Eva Smith, Bjørn Elmquist og Preben Wilhjelm, som var henvendt til Hr. og Fru Hakkebøf.

Jeg mener dog ikke, at én taktik og kommunikationsstrategi er det bedste.

Jeg ser, at mange forskellige værter, personligheder, vinkler og alsidigt net er det bedste - selv alarmisme og vrede kan - hvis den bliver brugt hensigtsmæssigt -  vække folk.

Den bedste lærer er ikke den mest avancerede, men den som kan facilitere det første trin i opvågning på den korteste distance for Hr. og Fru Hakkebøf på den mest effektive måde. Hvis den kognitive kløft i distance er for stor, vil almindelige uvidende danskere tage afstand, og smide hele pakken ud. Aristoteles og Tibetansk Buddhisme vidste dette.

Hvis man f.eks. taler om eliters depopulation planer, bliver folk flest fremmedgjorte og kognitivt dissonante, og man taber mange på gulvet øjeblikkeligt, hvorimod påstande om mediernes løgne ikke vil forårsage kognitiv dissonans i samme grad (selvfølgelig afhængig af, hvor pågældende befinder sig mentalt, dvs. i hvor høj grad vedkommende befinder sig ‘udenfor boksen’ i forvejen). Det er derfor jeg customdesigner mine skriv til forskellige målgrupper i 2. og 3. narrativ

DK er i forvejen frivillige Nordkoreanere (officielt kaldt dette i slang blandt internationale cirkler i adfærdsforsking ifølge Weekendavisen). I mere nørdede programmer og websites kan man dække ting, som de fleste ikke kan forholde sig til, men IKKE i en bred folkelig appel generelt, DOG er der konstant Da Vinci problemet OG de mest farlige ting for imperiet, skal dog stadig ud, og i tilfælde af enten/eller logik, vil pakken ind i vat ofte være meget svært. At undlade, dvs. holde sig tilbage af pædagogiske grunde, kan også blive brugt som undkyldning i en lind uendelighed (undladelsessynd) for ikke at skrive om Holocaust f.eks.

--

En helt anden velkendt ting gennem flere år er, at venner der ikke censureres, føler sig meget ambivalente, når de ser at deres venner censureres groft, og de ikke selv censureres, idet censur tages som et adelsmærke for at man gør noget korrekt, for ellers ville man ikke blive censureret (minus grove skandaløse ting som pornografiske billeder, etc.). Det er iagttaget, at det nærmest kan blive et mindreværdskompleks, hvis man ikke censureres synderligt (idag censurerer de mange flere på kryds og tværs). En aktivist beskrev også dette problem på en hylende sjov måde, da han på video for nogle år siden sagde noget i stil med: 'Mange af mine venner arresteres i politisk aktivisme. Det er adelsmærket!! Jeg må gøre noget, meget meget mere, for jeg må MÅ da snart kunne blive arresteret af Politiet'