NATO som Terrororganisation
False Flags Terrormord på Europæiske Civile
‘Du var nødt til at angribe civile, folket, kvinder, børn, uskyldige mennesker, ukendte mennesker langt væk fra ethvert politisk spil. Årsagen var ret simpel. Det var meningen, at de skulle tvinge disse mennesker, den italienske offentlighed, til at henvende sig til staten for at bede om større sikkerhed. Det var netop højrefløjens rolle i Italien. Den stillede sig til tjeneste for staten, som skabte en strategi passende kaldet "Spændingsstrategien"(Strategy of Tension’), for så vidt som de skulle få almindelige mennesker til at acceptere, at der på et hvilket som helst tidspunkt over en periode på 30 år, fra 1960 til midten af firserne, kunne erklæres undtagelsestilstand. Så folk ville gerne bytte en del af deres frihed for tryghed ved at kunne gå på gaden, gå i tog eller gå ind i en bank. Dette er den politiske logik bag alle bombardementerne. De forbliver ustraffede, fordi staten ikke kan dømme sig selv.’
- Vincenzo Vinciguerra, medlem af GLADIO
INTRO
Denne chokerende grumme sandhed om NATO som højkriminel organisation, deres angreb på civile befolkninger i Europa, etc. bliver måske først almen viden om 20 år (omend det har været en åben hemmelighed længe, men kun toppen af isbjerget). Selvom nærværende artikel er skrevet for 10 år siden, er indholdet stadig LYSÅR forud for mainstream lamestream, og endda mange ‘konspirationsteoretikeres’ viden. Derfor er denne analyse mere relevant end nogensinde. Også fordi GLADIO, hvis navn nærmest er synonymt med false flag terror, er på spil igen i Frankrig, formodes det af nogle analytikere. GLADIO døde aldrig, og jeg har siden 2005 sagt, at false flag terror er noget af det vigtigste at gøre sig bekendt med i almen dannelse, da det er business-as-usual Modus Operandi for imperiet, og der er forfærdeligt lidt på dansk om emnet, som er solidt og seriøst.
For blot få år siden, blev man anset som sindssyg, hvis man talte om false flag-operationer begået af regeringer, men siden er dette ‘konspirationsteoretiske’ altafgørende begreb (også) blevet nævnt af Forsvaret og massemedierne for første gang i større stil. Endnu en genoprejsning for de ‘skøre’. For første gang i danmarkshistorien (siden 2022), kan etablissementet pludselig nævne det tidligere forbudte ‘sindssyge’ begreb i masser af publikationer - men selvfølgelig figurerer ‘false flag’ kun i sammenhæng med Rusland, som er det eneste land i hele verden, denne teknik kan tilskrives. Hvis man skal tro på danske medier. Ja, det giver god mening….
Der har pågået og pågår en vanvittig global udradering af information på internet de sidste 10 år som imperiet ikke ønsker, at folk skal have kendskab til (brug f.eks. yandex.com, odysee.com og wayback machine for at finde ting du ikke kan finde andre steder). Med de kommende alvorlige internetrestriktioner, som vi har ventet på siden 2005, vil der være endnu færre i fremtiden, som kender til disse forbudte emner, glemte ‘klassiske begreber’ og analytikere (se om Christopher Bollyn forneden), som var spydspidser for sandhedsbevægelsen.
Jeg genposter af disse og mange andre grunde 2 danske artikler. Den ene er den nærværende danske analyse om NATO og GLADIO forneden, som en form for pitstop-arkiv fra Paradigmet. Den er skrevet i 2013 af Morton The Blogger, baseret på James Corbetts interview af Tom Secker. Det er blot en introduktion til emnet og en snævert afgrænset tidsperiode. Jeg har kun kopieret første del af artiklen, da den uforkortede artikel fylder ca. 60 A4 sider. Den anden artikel er blot et link, måske stadig den bedste artikel på dansk i summarisk form om false flags: Regeringer INDRØMMER at de har begået false flag terror operationer (som måske kommer separat i opdateret udgave senere på denne substack).
Tom Secker - som artiklen bygger på - er en privat forsker, der driver spyculture.com, hans research er blevet rapporteret af Russia Today, Salon, Techdirt, The Mirror, The Express og andre. Han har forfattet og medforfattet artikler til Critical Sociology og American Journal of Economics and Sociology.
Kort digression: Det var i øvrigt også Tom Secker som i 2017 sensationelt eksponerede deklassificerede dokumenter, der beviser, at Hollywood og TV-serier i betragtelig grad er styret af Pentagon, tænketanke og CIA (omend dette er sammenfaldende med zionister som ejer Hollywood). FOIA-dokumenter (aktindsigt via Freedom Of Information Act) viste, at Pentagon og CIA gennem 70 år aktivt har været medvirkende til at skabe mindst 1800 film, som tjener det militær-industrielle kompleks' særinteresser. Film som Transformers, Iron Man, The Terminator, [Top Gun 2023], og andre Marvel-produktioner, hvor the Deep State har haft en finger med i spillet, i produktionen af talløse film, med det formål at påvirke befolkningerne. Et interview her og bog i opdateret udgave er her. Sean Stone's yderst interessante og chokerende eksponering af CIA's og krigsindustriens massesuggestive indflydelse via Hollywood, bekræfter disse 'paranoide' tidligere uantagelige formodninger - en underholdende visuelt flot RT produktion med Sean Stone fra 2019:
Nyere materiale om false flags:
Nyere eksponering af den yderst skarpe Iain Davis: Operation Gladio – Hard Evidence of Government Sponsored False Flag Terrorism (dette er ‘klassisk pensum).
Eksplosivt filmmateriale via James Corbett:
False Flags: The Secret History of Al Qaeda - Part 3: The War of Terror
False Flags: The Secret History of Al Qaeda
Se også:
Da der intet overhovedet er at finde på James Corbetts website om Christopher Bollyn, den første dygtige historieuddannede stoiske journalist - som afslørede Israels altafgørende rolle i 9/11 via de stærkt inkriminerende jødiske-israelske connections til 9/11-angrebet - poster jeg til slut denne video også. Bollyn har info som Corbett ikke dækker. Bollyn var på besøg I Danmark i 2016: Videoen er fra Open Mind Conference, København, september 2016: VIDEO: CHRISTOPHER BOLLYN "THE DUAL-DECEPTION OF 9/11 AND THE FRAUDULENT WAR ON TERROR
NATO - HISTORIEN OM EN TERRORORGANISATION
af Morton The Blogger
Dette er en meget lang historie. Hvis du beslutter dig for at læse dette, så tag en dyb indånding, for du vil undervejs uden tvivl støde på meget, du aldrig har hørt om. Det havde jeg i hvert fald ikke, da jeg startede. Men emnet var påtrængende, for det blev ved med at dukke op.
2. verdenskrig var ikke blot en krig med konventionel krigsførelse men i høj grad en efterretningskrig. Begrebet stay behind units, altså enheder, der opererer bag linierne udsprang af, at den tyske krigsmaskine var for stor i Polen, Tjekkoslovakiet, Frankrig , Holland, Danmark, Norge til, at man bare kunne bekæmpe dem åbent. Disse enheder skulle skjule sig og være klar, når invasionen havde fundet sted og herfra samarbejde med de allierede. Det var de allieredes strategi imod tyskerne i de enkelte lande.
Følgende tager udgangspunkt i et interview med Tom Secker foretaget af James Corbett. Emnet er kolossalt omfattende og artiklen afspejler det. Emnet er dog så vigtigt at få belyst, at intet mindre kan gøre det.
Efter krigen
Det kan nævnes i forbifarten, at Ian Flemming (James Bond's 'far'), oprindelig var med til at sætte disse enheder op. Efter krigen blev disse celler opretholdt, da man mente, at den næste store trussel kom fra Rusland. Bemærk her sammenfaldet med den britisk-amerikanske elites originale masterplan om først at smadre Tyskland (1. og 2. verdenskrig) og dernæst smadre Rusland (den russiske revolution, 2. verdenskrig, den kolde krig) for til sidst at smadre Kina (den kinesiske revolution). Tankesættet er konstant og undfanget i det Britiske Imperium i sidste halvdel af 1800-tallet, forfulgt og eksekveret i alle krige i det 20 århundrede og hyperaktivt i dag. Det er den aldrig opgivede våde drøm om 'The Empire, that never died'.
Tanken om, at Rusland var det nye fjendebillede, stammede fra tiden før, at Rusland blev til den egentlige Sovjetunion. Europa var blevet delt, og man mente i vesten, at russerne ikke ville stoppe her, men ønskede at overmande hele Vesteuropa, når de så deres snit til det. Det var hovedsageligt et britisk-elitært paranoidt tankesæt, det fandt aldrig sted, men det var det tankesæt, der blev gældende. Da de egentlige hærenheder trak sig tilbage efter 2. verdenskrig, blev der efterladt små enheder i stort næsten alle de vesteuropæiske lande (ca 20) under overkommando af den paramilitære enhed under det britiske elitære efterretningsvæsen MI6 og det amerikanske OSS (Office of Strategic Services), der senere blev til CIA. Formålet var løbende årvågenhed overfor russerne.
Disse enheder begyndte så småt at føre deres eget liv. De nøjedes ikke blot med at være 'sleeping beauties', sovende celler. Deres aktiviteter antog forskellig karakter i de forskellige lande. NATO, Atlantpagten, dvs. den række af aftaler, protokoller der dannede et post-WW2 formaliseret (og uformaliseret) samarbejde mellem USA og Vesteuropa og deres militær, involverede sig med det, som kaldtes Operation Gladio. Det byggede videre på disse tiloversblevne celler fra 2. verdenskrig. NATO begyndte sammen med disse celler at transformere dem til at spille en mere pro-aktiv rolle.
Nu kan man ikke bare henvende sig tilOperation Gladio. NATO og bede om at se deres protokoller, for de har nægtet enhver forpligtelse til 'Freedom of Information Act', der gælder alle andre institutioner. De er altså hævet over loven. Derfor kommer kilderne fra vidnesbyrd og lækager, internt-eksternt, samt forskellige studier, et komplekst netværk af indirekte oplysninger. Et så stort projekt kan dog ikke skjules i en bunker i Belgien. Allerede fra de tidlige dage var der folk, der talte ud. Nogle af dem talte ud på deres gamle dage, eller når de ikke længere skulle tage hensyn til evt. hævn på dem eller deres familie. Det drejer sig om diplomater, NATO-folk, eks.-terrorister og andre medlemmer af netværket.
Imperiets hær
NATO er det militære organ for den anglo-amerikanske elite (se foredragene med Terry Boardman). Så simpelt kan det siges. Det er nutidens imperiale hær ligesom det romerske riges hær, Charlemagnes hær, Napoleons hær, nazisternes hær, kommunisternes hær. Det er det nye Britiske Imperiums hær. Imperiets natur er verdensherredømmet, og intet mindre har nogensinde været tanken. Det er Imperiets natur som en kræftform at ekspandere, udslette, inddæmme og underkue alt, indtil der ikke er mere at underkue. Imperiet opererer på alle niveauer som finansimperiet, kulturimperiet, informations- og underholdningsimperiet, det ideologiske imperium, fødevareimperiet, medicinalimperiet. Det er det korporatisktiske verdensimperium, og NATO er den militære del og derfor et af dets hovedorganer. Det opererer i dag stort set uhæmmet overalt i verden som murbrækker for dette Imperium, fra Altanterhavet til Sinkiang-provinsen - 100% globalt.
At NATO skulle være en slags fredsbevarende styrke eller postkrigs ikke-angrebspagt er et stykke gedigent 'cute-washing' of institutionen. NATO er elitens lejehær, deres mercenarium. Period!
NATO's medlemslande stillede og stiller ikke spørgsmålstegn ved denne organisation. De fulgte bare trop. De enkelte nationer overlod efter krigen trygt og uden at blinke til deres efterretningsvæsener at håndtere relationerne til andre lande. CIA var nærmest sit eget udenrigsministerium. Lederne i de respektive lande tilknyttet NATO vidste for størstedelens vedkommende intet om Operation Gladio og bag-linierne-operationerne. NATO er en del af den hemmeligholdte verdensregering, som vi mere kan fornemme end se åbenlyst. Det ligger i hele konceptet om bag linierne, som altid har været en fast del af britisk og amerikansk regeringsførelse.
Der var forskelle i de enkelte landes udgave af Gladio. I Portugal var det nationale efterretningsvæsen ikke involveret på samme måde som fx. Italien. Men hvad var det så for pro-aktive tiltag, som Gladio-grupperne satte gang i? Husk at man så russerne som fjenden. Russere = kommunister = venstreorienterede. Det var derfor konsensus om, at de militante højreorienterede grupper var friholdt, de var nærmest vennerne. De måtte kunne bruges til noget. Vi taler om paramilitære, neo-fascistiske eller neo-semi-nazistiske-grupper med tilknytning til fx. OSS.
De højreradikale
I Portugal operede en gruppe ved navn Agenta Press. På overfladen var de et højreorienteret forlag, men bag facaden organiserede de antikommunistiske tiltag - og havde god mulighed for det i Salazars langvarige diktatur først under fascisterne 1928-32 og senere i sin egen udgave af fascisme frem til 1968. Bureauet blev dannet af Yves Guérin-Sérac, katolsk aktivist, nazi-kollaboratør under Vichy-regeringen. Hans bureau var aktiv i våbenforsyning til aktivistgrupperne, og han sendte deres folk til træningslejre i Latinamerika - tilflugtsstedet for bla. de nazigrupper, der undslap de 3. rige i Operation Paperclip. Nogle af disse folk er bla. involveret i kuppet i Chile og lignende operationer, hvor der er tydelige britisk-amerikansk involvering via deres efterretningsvæsener. Sagt på en simpel måde: åbenlys fascisme/nazisme var blevet upopulær under 2. verdenskrig, nu gør vi det på en anden måde! Man kan også sige det sådan her: 2. verdenskrig sluttede aldrig, men blev i stedet hemmelig og kold.
Vi må forstå, at Gestapos netværk var fuldstændig intakt efter 2. verdenskrig, noget der ikke beskrives i historiebøger og medier. Folk mener generelt, at nazismen gik nedenom og hjem i 1945. Det er ganske forkert. De tog blot andet tøj på, kaldte sig andre navne og definerede deres formål på en anden måde. Nu hed det fx. anti-kommunisme. Det dukker fx. op i McCarthyismens USA.
Gladio-grupperne skiftede simpelthen fra at være overlevende efterretningsceller fra krigen til at være intet mindre end verdens største terror-organisation! Skiftet skete i slutningen af 50'erne og starten af 60'erne.
Transformationen
Den amerikanske general Lyman Lemnitzer var involveret i nogle af de kendte Stand Down Operation False Flag-operationer i forbindelse med Svinebugten, Vietnamkrigen og ikke mindst Operation Northwood, hvor man havde planlagt at skyde 2 amerikanske passagerfly ned - altså koldblodigt myrde 100-vis af civile amerikanere! - for at beskylde cubanerne for det og dernæst invadere Cuba. Svinestregen blev opdaget, og forsvarsminister McNamara stoppede den. Herefter bliver Lemnitzer minsandten udnævnt til øverstbefalende for NATO! Det er på det tidspunkt, at Gladio skifter karakter til at blive et terrorprojekt. Det kan ikke siges, hvorvidt det er Lemnitzers ansvar, men timingen er påfaldende, og han har uden tvivl været fuldt vidende.
I slutningen af 60'erne ser vi en bølge af alle mulige former for bombardementer, mord, skyderier, kidnapninger, by-guerilla-terrorisme. Nogle af os kan huske det fra vores sene barndom og ungdom, men vi havde ikke dengang en fornemmelse af omfanget. I Italien eksploderede det, og der var 1000'er af dræbte i disse events. Man kan i virkeligheden også se hele miseren i Nordirland som en særlig britisk udgave af Gladio. Det var i 1967, at den irske krig startede igen, og irlænderne har altid være fjender af den britiske elite.
Piazza Fontana-bombningen i Italien i 1969 er en af de mest kendte klassiske Gladio-terror-events. Den blev peget til venstreorienterede ekstremister. Dette var hele taktikken bag Gladio: terror planlagt af efterretningsvæsener og NATO med hjælp fra højreorienterede celler skulle smøres af på venstreorienterede grupper for:
at kompromittere venstreorienterede
dæmme op for kommunismen
skræmme livet af befolkningerne som et regeringsinstrument
Taktikken er vaskeægte fascistisk. Terror er og har altid været et fascistisk styresystem. Italien er aldrig kommet ud af 2. verdenskrig og fronterne mellem Nord og Syd, fascisme og kommunisme var i 60'er lyslevende. Kommunistpartiet var i stor fremgang i 60'erne. Selv lokale kommunistiske grupper med radikale synspunkter fik stigende opbakning, og de var ikke specielt militante. Man kan mene forskelligt om kommunismen, men hvis man går ind for demokrati, var det i princippet op til italienerne at beslutte, om de ville stemme for indførelse af kommunisme. Pentagon, MI6 og NATO var af en anden opfattelse,. Deres svar var at organisere terror for at kompromittere kommunisterne.
Pseudo-banden
Strategien er klassisk britisk covert operation technique. Man bør kende navnet på Brigadegeneral Sir. Frank Kitson, britisk operationel officer i Kenya under mau-mau opstanden. Heller ikke for ham var dette noget nyt, men han beskrev det en bog om det kaldet 'Low Intensity Operations - Subversion (underminering), Insurgency (omvæltning) & Peacekeeping'. Guderne må i øvrigt vide, hvorfor han på denne måde afslørede, hvad der var en hemmelighed. Men det har måske at gøre med hybris/overmod, måske er det rent pral i hovmod over Imperiets fortræffeligheder. Det ses ofte som en del i Imperiets selvfremstilling.
Kitsons ide er: Hvis man har en undergrunds-nationalistisk organisation, en folkelig, demokratisk bevægelse eller en ideologi, og gerne vil miskreditere dem, så skaber man sin egen parallelle organisation. Den skal hedde nogenlunde det samme som dem, man vil miskreditere og have alle de samme ydre atributter. Man sender dens hyrede og edssvorne medlemmer ud for at udføre tydelige og utilgivelige grusomheder gerne rettet mod civile, og disse grusomheder vil derefter med stor sikkerhed og dreven brug af mediepropagana blive tilskrevet den oprindelige organisation/bevægelse. Der sker herefter en dæmonisering af bevægelsen og folk tager følelsesmæssig afstand fra den. Den parallelle organisation tager udgangspunkt i 'modbevægelsen' (the counter gang), altså den trend, der går imod Imperiets interesse, og dens meme, altså den iscenesatte parodisering af trenden kaldes pseudobevægelsen (the pseudo gang). Al Quada er et moderne eksempel på en pseudo-gang.
De italienske eksempler, Piazza Fontana, Italica Express og Peteano-bombningerne var alle planlagt, sponsoreret, trænet af italiensk efterretningsvæsen, NATO og CIA. Og alle blev de tilskrevet venstreorientede terrorgrupper. Målet helligede midlet. Og husk: man kan bebrejde de venstreorienterede bevægelser og verdenskommunismen for alt muligt belastende, hvilket vi gerne skal gøre ved en anden lejlighed. Men her bliver de midlertidigt taget i forsvar som ofre for en særdeles perfid fascistisk agenda.
Situationen er, som nævnt, parallel i Irland, omend ganske kompleks og with a twist. Der er på den ene side loyalisterne, de pro-britiske, protestanterne. På den anden side er der republikanerne, de anti-britiske. Gladio-strategien er infiltration, opfording til vold på begge sider, del-og-hersk. Midlerne er typisk for Gladio: bombninger, skyderier, mord, kidnapninger, terror.
I Tyrkiet er der en splittelse mellem islamisterne og kurderne og regeringstro paramilitære, nationalistiske grupper som fx. De Grå Ulve. Tyrkiet er som bekendt en vigtig NATO-spiller, og tyrkerne er lige nu særdeles aktive i at underminere deres nabo, Syrien, i samspil med NATO. Både dengang og nu ser vi disse copy-cat-angreb, hvor man ikke kan se forskel på lejetropper og folkelig indignation. Counter-gang og pseudo-gang bliver rodet totalt sammen for at skabe forvirring. Alt går op i hat og briller, alt bliver til had og reaktion, ægte demokrati har ikke en chance.
Strategien
Dette er Gladio-strategien: følelsesmæssig reaktion som styresystem. Den førnævnte Yves Guérin-Sérac, stifteren af Agenta Press, skrev en bog, hvor han sagde:
Skab kaos, skab polarisering, og dette ville skabe et moralsk vakuum, hvor vi kan indsætte vores egen politiske agenda.
Altså blot en reformulering af det britiske imperiums standard strategi kaldet del-og-hersk, som bla. dannede baggrund for hele den mellemøstlige mandat-område-håndtering og Imperiets øvrige globale tiltag i den klassiske imperialismes tidsalder. Strategien består i undersøg, hvem der kunne tænkes i et lokalområde (størrelsen er underordnet) at have et kulturelt-etnisk horn i siden på hinanden, arranger en provokation, der udløser en konflikt og en reaktion, giv dem midler til at bekrige hinanden, vent og se, hvad der sker, og når de er fuldt optaget af at massakrere hinanden, intervenér og overtag kontrollen. Det var fx. sådan, 1. Verdenskrig, The Great War (som briterne kalder den) blev sat i værk. Nøje planlagt over længere tid, selvfølgelig. Briterne skrev herefter historien - hvilket jo som bekendt er sejrherrens privilegium - som fuckede enhver forståelse af mekanismen bag denne krig op.
I dag kan engelske og europæiske skolebørn læse direkte oversat fra engelsk: One incident lead to another. Med andre ord: 1. Verdenskrig var et slags meteorologisk fænomen!
Del-og-hersk i kombination med orden-ud-af-kaos. 'Vores' orden selvfølgelig. Denne strategi fungerer både lokalt mikrokosmisk og globalt makrokosmisk. Den kan udspilles mellem tre mennesker, hvor den ene spiller de to andre ud mod hinanden for at fremme sit eget formål. Eller den kan udspilles mellem nationer eller kontinenter, hvor den beregnende magt spiller nationer og alliancer af nationer ud mod hinanden i Brzezinski-Kissinger-stil. Kissinger talte om 'balkanisering', en kaotificering og ultra-splittelse af et område som styresystem. Det skete på Balken i 90'erne i slutningen af den kolde krig. Brzezinski beskriver geopolitik som et stort iskoldt skakspil, hvor de sorte brikker - der for ham er russerne og kineserne - skal bringes til skakmat ved at slagte deres officerer og bønder. Hvorfor russerne? Jo, fordi det havde Halford McKinder, geopolitikkens fader, beskrevet i 1800-tallet som 'The Heartland', Centralasien var det område, som Imperiet (briterne) SKULLE dominere for at bemægtige sig hele verden.
P2
NATO er i sig selv, hvad man kunne kalde et 'hemmeligt selskab'. Men på den anden side er organisation lidt for stor til effektivt at danne et sådant selskab. NATO er mere et meta-forum, en paraply for disse selskaber. Licio Gelli var stormester i P2-logen (Propaganda Due, en neo-fascistisk gruppe sponsoreret af CIA), en masonisk, katolsk loge med dybe tråde ind i Vatikanet. Logen myrdede fx. en pave i 1978, da denne ville forbyde logens aktiviteter og ønskede se nærmere på deres bankvirksomhed (den Ambrosianske Bank i Vatikanet). Pave Paul I var kun pave i 30 dage. Denne loge inkluderede hele den italienske hersker-klasse - inklusive Silvio Berlusconi. Gelli havde en fortid som sortskjorte, Mussolini-fascist. Senere og før WW2 arbejdede han for Franco i 'eksporten' af den fascistiske kultur. Gladio kan ses som en udvikling af disse tidlige fascistiske bevægelser.
Note:
'Gladio' betyder det træsværd, som gladiatorerne brugte i deres gladiatorskoler til at øve sig på at slå deres modstandere ihjel med. Gladiatorer var ofte slaver, der blev stillet som udsigt, at de kunne kæmpe sig ud af slaveriet via deres sejre i arenaen, fx. Colosseum. Deres bedrifter var en del af det romerske koncept 'Brød og skuespil', altså: spis folket af og afled deres opmærksomhed, så de ikke gør oprør.
Mediekulturen og Hollywood er nutidens virtuelle Colosseum.
Gladio kommunikerer. Gladiatorernes arbejdsgivere ved, at uden folkelig opbakning = folkelig passivitet vil deres forehavender blive set og falde til jorden. Folk vil ikke acceptere det. Og der er SÅ mange folk på denne planet.
Fascister og katolikker
Licio Gelli var en ret skummel person. Det ene øjeblik arbejdede han for CIA, det andet øjeblik for KGB. Derefter blev han overhoved for P2-logen, som er berygtet og ansvarlig for bla. Bologna-bombningerne (hovedbanegården i Bologna). 80 mennesker blev slået ihjel her. Kommunisterne fik skylden, for det var meningen.
Tilbagespoling: hvad har fascister og katolikker at gøre med hinanden?
Svaret er: ALT! Den katolske kirke er arvtageren af det proto-fascistiske Romerske Imperium.
Bemærk at ordet fasces er betegnelsen for de brændende olierede knepper af strå, som de voldelige terroriserende romerske stormtropper løb rundt med.
Bemærk den tætte forbindelse mellem naziregimet og den katolske kirke. På overfladen og i eftertiden er forbindelsen benægtet, men historien dokumenterer det fuldtud.
Bemærk at de nazistiske ledere var uddannet/opdraget af katolikker og jesuitter.
Bemærk concordatet mellem Vaticanet og nazisterne i 30'erne og at det var tyske katolikker, der bragte nazisterne til magten.
Bemærk Operation Paperclip, hvor 1000-vis af nazister slap ud af Nazityskland på falske pas udstedt af Vatikanet.
Bemærk at samtlige fascistiske regimer i Sydeuropa og Latinamerika er bragt i stand via en katolsk elite/overklasse. Hvilket ikke gør denne verdens menige katolikker til fascister.
Strategien er i live
De terroristiske grupper i 50-70'erne synes at være et forstudie til det, vi kender fra vores tid. Grupperne er løst forbundne. De virker ved første blik at være opstået som folkelige bevægelser, men ved nærmere eftersyn bærer de fingeraftryk af elitære styresystemer. Deres ledere og frontfigurer undrager sig offentlighedens søgelys som konsistente personer - de siger ét og gør noget andet - de gør ét, men siger noget andet. Og pludselig er de døde og kan ikke tale længere, de kan ikke fortælle, hvorfor de var her. De minder i særdeleshed om lignende fænomener fra vor tid: Al Qaeda, Osama bin Laden. De havde en mission, de tjente et formål, og pludselig var de væk. Counter-gang, pseudo-gang. Den virker åbenbart hver gang, indtil den ikke virker længere i en ikke defineret fremtid, hvor folk har fundet ud af, hvad der sker, og hvad der får dem til at gøre, hvad de gør.
P2-logen blev funderet af CIA. De var en loge, der blev spottet af CIA og derefter brugt til en slags kryptiseret magtovertagelse. Deres medlemmer var medie-moguler, dommere, medlemmer af efterretningsvæsenet, politifolk, jurister, regeringsmedlemmer, bankfolk, militærfolk - alle, der kunne være brugbare til at danne en parallel regeringsstruktur, en regering i eller bag regeringen. Det var folk der var potentielt åbne overfor en anden agenda end den folkevalgte. De havde allerede investeret interesse i en sådan ageda og var derfor åbne for yderligere at udvide den.
I Tyrkiet blev der dannet en lignende struktur. Det var et slags bag-senat der traf egne beslutninger bagom offentligheden. Det var en slags lobbyorganisation men blot langt mere tildækket.
Projektet røbes
En af de første insidere, der røbede Operation Gladio, var den italienske eksterrorist Vincenzo Vinciguerra. Han deltog bla. i Peteano-bombningen som medlem af gruppen Avantguardia Nazionale, hvor tre politifolk blev dræbt. Senere blev han hjulpet til at flygte til Spanien, hvor han deltog i lignende events under Franco-regimet. En italiensk dommer, Felice Gasson, er kommet under vejr med, at den hemmelige hær fandtes. Han undersøgte Peteano-affæren, og blev hurtigt klar over, at det var et setup, og at det var de forkerte, der blev anklaget af regeringen og medierne. Han fik Vinciguerra bragt til Italien i 1980 og fire år senere lykkedes det at få ham hevet i retten. Først i 90'erne brød den korrupte italienske premierminister Giulio Andreaotti sammen og tilstod, at han vidste det hele. Det var først her, at pressen for alvor begyndte at skrive om det.
Det lange spænd mellem starten på lækagen og mediebevågenheden - Vinciguerra havde lækket år før, han blev hentet til Italien - fortæller noget om, hvor kontrolleret de italienske medier var allerede på det tidspunkt. Vi kommer i hu, at et andet medlem af P2-logen, Silvio Berlusconi, på det tidspunkt opkøbte alle de italienske medier. Ingen er vist i tvivl om graden af korruption, når det gælder ham, men det er ofte med et smil på læben over hans falballader, når emnet overfladigt kommer op i festligt lag. Dybden og seriøsiteten i den korruption, der foregik - og foregår - og hvor mafiøst og fascistisk en agenda det reelt er, der gennemsyrer den, kommer sjældent op over et glas rødvin ved middagsselskaberne.
Det netværk, der ligger bag de lokale italienske hændelser er globalt. Det handler bla. om netværket mellem efterretningsvæsenerne. Selve ordet 'efterretnings-væsen' er for så vidt vildledende. Det er nærmest en eufemisme for det, de har gang i. De skaffer selvfølgelig efterretninger, men grunden til, at de skal bruge disse efterretninger, er for at kontrollere befolkningerne og manipulere med regeringerne - om nødvendigt fjerne dem og indsætte nye og mere 'venlige'. Deres agenda er så stik modsat demokrati, som tænkes kan.
Det er i 70'erne, at disse ting begynder at komme for en dag. I USA har man en post-Cubakrise, post-Watergate, post-Vietnamkrig-situation - den før omtalte general Lemnitzer havde bla. en finger med i det 'falske flag' i Tomkin-bugten. Vi taler om det postulerede angreb fra vietnameserne, der aldrig fandt sted, men som startede Vietnamkrigen, hvorved denne for USA så traumatiske krig røber sig som 100% iscenesat og 'villet'. Den efterfølgende desillusionerede erkendelse spreder sig fra USA til Europa på samme tidspunkt, og man begynder også i Europa at interessere sig for fænomenet. Det er i den ånd, at man skal se processen, der fører til Andreottis tilståelse.
Der fandt så undersøgelser sted som i tilfældet Andreotti. Men som der sker, hver gang man nærmer sig noget, der har med den skønne forening af regeringer og efterretningsvæsener at gøre, har disse undersøgelser det med at gå i stå, før de kommer ind til benet. 'Væsenet' er uhyre god til at forhindre, at nogen kommer i nærheden af dets hemmeligheder, for det er jo det, de er lever af. De er simpelthen eksperter i at rydde op efter enhver tænkelig svinestreg. Vi så det tydeligt - hvis man har øjne at se med - i forbindelse med MI6 omkring mordet på princesse Diana, mens hun - hvad de færreste er opmærksom på - var på højden af sin verdensomspændende kampagne mod landminer. Hun fik endda via sin charme Bill Clinton til at arbejde for et forbud mod disse landminer. Efter hendes pludselige død, trak Clinton totalt i land. CIA og MI6 - og det britiske kongehus - var totalt pissed over denne kampagne og stærkt interesserede i, at Diana kom væk fra scenen. Læs om det i Mordet på en princesse. Hendes søn, Andrew, udviser i dag tydelige sociopatiske træk, der røber en ung mands underbevidsthed om, at hans far var medvirkende i mordet på hans mor. Overvej, hvad en sådan viden gør ved et barn! Denne dybt traumatiserede person bliver med sandsynlighed den næste monark i England.
Staten som terrorist
Sagerne i 70'erne er med til at starte en form for fokusering på statsterrorismen: at stater og efterretningsvæsener har en pro-aktiv mørk side. Indtil da havde efterretningsvæsenerne stort set haft carte blanche til at gøre, hvad de havde lyst til, men i 70'erne og op u 80'erne begyndte der at blive stillet krav til deres etik - eller mangel på samme. Det kulminerede med Andreottis tilståelser, men hvad skete der? Korruptionen blev isoleret til blot at dreje sig om ... Andreotti! Han blev ofret på alteret som en syndebuk og blot anklaget og dømt for medvirken til et mord på en P2-logebror ved navn Mino Picorelli. Picorelli begyndte at tale over sig om Gladio og blev derefter skudt af Andreottis venner i Mafiaen, inden han for alvor nåede at røbe dem. Det er først i 2001, at Androtti blev dømt, hvilken i øvrigt er et ekstremt sjældent tilfælde af en korrupt regeringspolitiker, der bliver dømt. Der kører for tiden en sag mod Berlusconi - hvor længe har man ikke prøvet på det? - men den ender sandsynligvis med at indskrænke sig til småkorruption og bestikkelser med prostituerede o. lign. Selvom Andreotti blev dømt, har han aldrig nogensinde afsonet sin dom, for sådan fungerer det italienske retsvæsen. Det samme kommer sikkert til at ske med Berlusconi.
Den fortsatte historie
Efter en vis mediefokus i 90'erne proklamerede de stater, som måtte indrømme at have haft Gladio-projekter kørende i deres kældre - så at sige - at disse projekter sandelig var lukket ned. Det var bare sådan noget kold-krigs-noget. Ikke desto mindre er vi i dag vidne til udfoldelsen - som ingen sinde før - af nøjagtig den samme strategi!
Vi ser den samme bekvemme infiltration af radikale organisationer - by the way: en typisk jesuittisk strategi.
Vi ser de samme provokationer til politisk vold, der så snedigt medfører politiske beslutninger om krigsførelse, inddragelse af civile rettigheder osv. Eller bare krigshandlinger uden egentlige politiske beslutninger. Fx. har vi for nylig hørt om, at Danmark nu via NATO er involveret i den fjerde uproklamerede angrebskrig mod endnu et land på kloden, som vi intet udestående har med - Irak > Afghanistan > Libyen > Syrien > Mali. Mig bekendt er der ikke truffet beslutninger i det danske Folketing om at gå i krig. Et i bund og grund dybt skamfuldt scenarie!
Vi ser de samme agent-provocateur-tiltag, hvor man på bedste FBI-stil - tjek FBI-whistlebloweren Sibel Edmunds gøre rede i detaljen og indefra om Gladio i 4 interview med James Corbett - placerer folk i diverse radikale grupper og opfordrer disse til at sprænge ditten-og-datten i luften.
Ligheden mellem Agenta Press, som en af datidens hardcore Gladio-grupper, og al Qaeda og al Muhadjerun er mere end slående. Undersøgelser af disse grupper har afsløret, at de var spækket til randen med hemmelige agenter fra de store efterretningsvæsener. De opførte sig nøjagtig på samme måde som Gladio-folkene: de sendte folk rundt, de skaffede kontakter, de hjalp med at radikalisere folk, de hjalp med at træne dem som terrorister, de flyttede penge mellem lande. Nøjagtig som Agenta Press er de frontorganer for terrorisme med et vestligt elitært bagland.
Den internationale kommunisme har ikke i efterhånden 20 år kunnet bruges som afsæt for disse tiltag. I 90'erne blev der skiftet fokus. Strategien er fuldstændig den samme, men baretten og langt skæg er skiftet ud med en turban - og langt skæg. Den falske og iscenestatte polarisering mellem ekstrem højre og ekstrem venstre og hadet imellem dem er intakt. Medierne hopper stadig på limpinden, hvorved deres publikum ender med at blive fanget i den samme fælde. I det vakuum, der altid opstår i ikke-valget mellem ekstremerne, kan magten indføre nøjagtig, hvad de har lyst til. Det afbalancerede midterfelt er forsvundet, for balance og fornuft er ikke-manipulerbare størrelser. Det er derimod den ustabile emotionelt ladede ubalance og ufornuft. Vi behøver blot at se, hvor stilsikkert Dansk Folkeparti har reddet på den bølge. Populisme forudsætter tilstedeværelsen af et sådant styresystem.
Strategien har også det engelske navn Strategy of Tension. Tension oversat som konflikt, spænding eller modsætning. Hvorvidt Operation Gladio stadig eksisterer som sådan er et ligegyldigt spørgsmål er irrelevant.
De relevante spørgsmål er:
infiltrerer magten stadig terrororganisationer til egen fordel?
udfører magten stadig falsk-flag-operationer for at fremme deres sag?
bruges modsætnings-strategien stadig for dele-og-herske?
Svaret til disse tre relevante spørgsmål er JA! - i allerhøjeste grad!
Manualen
Den amerikanske hærs 'field manual' til at træne deres folk i psykologisk-strategisk krigsførelse bærer det kedelige navn: FM30-31B. Det beskriver i detaljen alt det ovenfor beskrevne. Altså: hvad man gør, når visse lande har bevægelser af kommunistisk tilsnit, der begynder at blive populære, og hverken befolkningen eller regeringen er modstandere af det - hvad gør 'man' så? Ja så infiltrerer man venstreorienterede organisationer og får dem til at udføre tydelige grusomheder, der kompromitterer dem og skaber modstand i befolkningen og i regeringen. Altså iscenesat dæmonisering. Hvis det ikke lykkes, kan man alternativt infiltrere højreorienterede organisationer og få dem til at udføre et falsk flag.
Doktrinen i FM30-31B er i sin ordlyd meget eksplicit. Da dokumentet lækkede, hævdede man, at det var et KGB-implantat, et falskneri. Det gør man som regel, når den slags sker. Det dukkede først op i en tyrkisk avis i 70'erne. Det bliver genoptrykt forskellige steder. Det bliver brugt ved høringer i Belgien og Italien - det dukkede op i en husundersøgelse i Licio Gelli's hus. Gelli indrømmer i et interview - disse typer bruger interviews som en underlig blanding af katolsk skriftemål for deres synder og rent praleri - at en ven i CIA gav det til ham og bad ham om at læse det.
Forsat i del 2 (scoll ned): http://paradigmet.blogspot.com/2013/03/nato-historien-om-en-terrororganisation.html
Lad os minde os selv om, at det er en tidligere dansk statsminister, der i dag er øverstbefalende for NATO - verdens største terrororganisation.
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/12/fogh-rasmussen-et-tilbageblik.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/11/angrebspagten-nato.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/03/nato-verdens-strste-terrororganisation.html