‘Der er dem inden for frihedsbevægelsen, der har købt ind i falske paradigmer af forskellige årsager, og dette truer ethvert fremskridt, vi har gjort i løbet af de sidste mange år. Der er dem, der stadig tror, at “konflikten” mellem østlige og vestlige politikere og bankeliter på en eller anden måde er reel. Der er dem, der tror, at Rusland og Kina på trods af deres talrige og ubestridelige bånd til det globale banksyndikat, er de “gode fyre”, mens vestlige nationer er de “onde”, snarere end at de alle blot er datterselskaber og franchises af den samme monstrøse globalistiske maskine. De holder fast i denne illusion, tror jeg, fordi det er meget mere skræmmende at acceptere den virkelighed, at vi er alene, at frihedsbevægelsen er den første og sidste forsvarslinje mod magtcentralisering, at ansvaret for fremtiden for uafhængighed og individuel frihed hviler på vores skuldre. Det er meget lettere at fantasere om, at der er andre derude, nationer og regeringer med hære og kapital, som er på vores side og vil kæmpe vores kampe for os. Denne illusion vil være smertefuld for mange i bevægelsen, da de begynder at indse, at Østen faktisk arbejder sammen med internationale finansfolk i stedet for at arbejde imod dem.’
Share this post
Carlsons Multipolære Multi Mindfuck
Share this post
‘Der er dem inden for frihedsbevægelsen, der har købt ind i falske paradigmer af forskellige årsager, og dette truer ethvert fremskridt, vi har gjort i løbet af de sidste mange år. Der er dem, der stadig tror, at “konflikten” mellem østlige og vestlige politikere og bankeliter på en eller anden måde er reel. Der er dem, der tror, at Rusland og Kina på trods af deres talrige og ubestridelige bånd til det globale banksyndikat, er de “gode fyre”, mens vestlige nationer er de “onde”, snarere end at de alle blot er datterselskaber og franchises af den samme monstrøse globalistiske maskine. De holder fast i denne illusion, tror jeg, fordi det er meget mere skræmmende at acceptere den virkelighed, at vi er alene, at frihedsbevægelsen er den første og sidste forsvarslinje mod magtcentralisering, at ansvaret for fremtiden for uafhængighed og individuel frihed hviler på vores skuldre. Det er meget lettere at fantasere om, at der er andre derude, nationer og regeringer med hære og kapital, som er på vores side og vil kæmpe vores kampe for os. Denne illusion vil være smertefuld for mange i bevægelsen, da de begynder at indse, at Østen faktisk arbejder sammen med internationale finansfolk i stedet for at arbejde imod dem.’