James Corbett: Fra fladland til virkelighed: At undslippe det politiske pendul

‘Hvad ser du i fremtiden? Anthony Sutton: Kaos, forvirring og i sidste ende en kamp mellem individet og staten. Individet er stærkere; og vil vinde. Staten er en fiktion helliget af Hegel og hans tilhængere for at KONTROLLERE individet. Før eller siden vil folk vågne op. Først skal vi skrotte fælden om højre og venstre, dette er en hegeliansk fælde; del & hersk. Kampen er ikke mellem højre og venstre; den er mellem os og dem.’
– Anthony Sutton, 1999

Oversættelse af From Flatland to Reality: Escaping the Political Pendulum, James Corbett, Corbett Report | 24. februar 2025

Se også:

INTRO
Scroll ned til oversætttelsen. Først en kort opsummering af James Corbetts analyse i den korte ‘ADHD’- version:

Corbett diskuterer den politiske udvikling, hvor højrefløjspartier og populistiske bevægelser vinder frem globalt og udfordrer det etablerede venstreorienterede og woke system. Corbett påpeger, at dette reelt ikke fører til forandringer, men at den samme overordnede agenda fortsætter, blot i en ny indpakning.

Flere centrale politiske områder nævnes:

• Globalisme: På trods af anti-globalistisk retorik fortsætter integrationstiltag som en mulig nordamerikansk union og EU’s militære oprustning i pagt med gamle planer for the New World Order.

• Populisme og højrefløjen: Mens mange ser højrefløjens fremmarch som en reel trussel mod globalistisk kontrol, hævder Corbett, at disse bevægelser blot er en ny version af det samme system. Populisterne tror, de kæmper for frihed, men ender blot med at installere en anden form for autoritær magt.

• Teknokrati: Selvom teknokrati kritiseres, hyldes tech-milliardærer som Peter Thiel og Elon Musk, der er meget tæt knyttet til de systemer, populisterne angiveligt bekæmper.

• Krig: Krigskritik gælder kun visse konflikter, mens støtten til bestemte krige – især Israel og i Mellemøsten – forbliver intakt blandt de nye højrefløjspolitikere.

• Økonomi: Inflationen siges at være bekæmpet, men forbrugerpriserne, især fødevarepriser, stiger stadig.

• The Great Reset: Davos’ agenda siges at være død, men samtidig implementeres samme forandringer gennem nye aktører som Musk.

• Historisk gentagelse af illusionen om forandring

  • I 1960'erne protesterede hippiebevægelsen mod autoritært styre, økonomisk manipulation og krig – men endte med mere af det samme.

  • I 2020'erne protesterer populisterne mod det moderne establishment – men har (indtil videre) også kun opnået mere af det samme.
    

• Den falske politiske pendulbevægelse

  • Folk tror, at de kan flytte systemet til venstre eller højre, men ender altid tilbage i den samme situation: med et stadig mere autoritært system.

  • Dette skyldes, at det, de opfatter som en "ret linje" mellem venstre og højre, i virkeligheden er en cirkel – en illusion, som skjuler den sande magtstruktur.
    

• Parabel om myrerne og snoren

  • En koloni af myrer, der lever på en snor, kan kun bevæge sig frem eller tilbage. De splittes i to grupper: "forwardists" og "backwardists," der kæmper indædt mod hinanden.

  • De tror, at de bevæger sig væk fra deres fjender, men da snoren er en cirkel, ender de med at støde ind i hinanden igen.

  • Parabelen viser, hvordan politiske bevægelser tror, de skaber forandring, men i virkeligheden ender tilbage ved udgangspunktet.
    

• Politik som en 3D-illusion

  • Ligesom 2D-fladlandere ikke kan forstå en 3D-verden, kan folk, der er fanget i den traditionelle venstre/højre-akse, ikke se den dybere politiske virkelighed.

  • En ny akse – "op/ned" – er nødvendig for at forstå, hvad der reelt foregår.
    

• Den virkelige magtkamp: Autoritarisme vs. Libertarianisme

  • Den skjulte politiske dimension er ikke venstre/højre, men op/ned:

    • Op = Autoritarisme (uanset om den er højre- eller venstredrejet).

    • Ned = Libertarianisme og frihed.

• Den politiske elite manipulerer befolkningen ved at få dem til at fokusere på venstre-højre-konflikten, mens den reelle bevægelse altid går opad – mod større autoritær kontrol.

Den endelige konklusion: Autoritær kontrol fortsætter uanset pendulbevægelsen

• Uanset om magten skifter mellem venstre- og højrefløjen, forbliver de samme eliter ved roret.

• De bruger illusionen om politisk forandring til at fastholde folk i en evig kamp, mens de reelt styrker deres autoritære kontrol.

• For at bryde ud af dette mønster må folk stoppe med at fokusere på venstre-højre-diskussionen og i stedet bekæmpe den stigende autoritære magtstruktur.

• Såkaldt hopium (et portmanteau af hope og opium), har præget forskellige bevægelser, fra QAnon til finansielle spekulationsbobler som Dogecoin (DOGE-hopium), Nesara/Gesara. Pointen er, at denne illusion om håb ofte bruges som en kontrolleret mekanisme til at pacificere eller distrahere folk, mens magthavere – i dette tilfælde teknokrater og autoritære – fortsætter med at implementere deres agendaer uden væsentlig modstand.
  
  Begrebet hopium antyder, at folk narres til at tro på en bedre fremtid, uden at der faktisk sker nogen strukturel forandring. I QAnon-konteksten refererer det til troen på, at en hemmelig plan er i gang for at besejre The Deep State, mens DOGE-hopium peger på en urealistisk tro på, at en f.eks. sjov kryptovaluta vil gøre almindelige mennesker rige. Begge tilfælde fastholder masserne i en passiv venteposition – de tror, at de blot skal vente på, at pendulet svinger, og så vil alt ordne sig af sig selv, men pga. AI, dronehære og transhumanisme er der et tidspres, et kapløb med tiden.

• Kapløb med tiden
  Den sædvanlige strategi fungerer måske ikke længere, fordi teknologiske fremskridt accelererer i en grad, hvor der ikke er tid til at vente på et pendulsving – en naturlig cyklisk tilbagevenden til tidligere magtbalancer. Fremkomsten af avanceret AI, dronebaserede overvågnings- og krigsføringssystemer samt transhumanistiske teknologier (som menneske-maskine-integration) bringer samfundet tættere på et dystopisk punkt, hvor magtforholdene bliver så cementerede, at modstand ikke længere er mulig (også mange andre iagttageres pointe, blandt andet doktor Mike Yeadon)
  
  Her kommer den dystopiske advarsel i spil: Hvis masserne bliver ved med at falde for håbets illusion – og dermed ikke agerer proaktivt – risikerer de at blive smidt helt af snoren. Med andre ord kan de, der sidder på magten, nå et teknologisk og strukturelt kontrolniveau, hvor selv illusionen om medbestemmelse ikke længere er nødvendig. Når først AI, autonome droner og transhumanistiske teknologier er fuldt implementeret, kan samfundsstrukturerne være så uigenkaldeligt ændrede, at modstand bliver umulig – ikke bare praktisk, men endda konceptuelt, fordi den menneskelige bevidsthed måske formes og kontrolleres i langt højere grad end før.
  

Denne sidste kvintessentielle pointe ovenfor, har jeg selv advaret om talløse gange siden, bl.a. i min film om dystopier (2018), som var en pædagogisk advarsel rettet til de sovende almindelige danskere, hvor jeg bruger professor Eva Smith, Preben Wilhjem og Bjørn Elmquist som interviewees:

’Uvidende ufrihed er det største problem. Af samme grund er WEF’s ideal, Fagre Nye Verden (Aldous Huxley), det ideelle samfund for magteliten. Idealet for The Great Reset er Huxleys Fagre Nye Verden:

[De vil] få folk til at elske deres trældom og producere diktatur uden tårer, en form for smertefri koncentrationslejr for hele samfund, så at folk vil få frataget deres frihedsrettigheder, men de vil snarere nyde dette fordi de vil være distraherede fra ethvert ønske om oprør pga. propaganda og hjernevask, eller hjernevask forstærket af eller hjernevask forstærket af farmakologiske metoder. Og dette synes at være den endelige sidste revolution” [dvs. elitens revolution, da enhver folkelig tilskyndelse til oprør vil være udslettet, når folk er tilfredse under fængslende forhold, hvor ufriheden ikke erkendes som ufrihed]
– Aldous Huxleys forudsigelse om fremtiden, Tavistock, 1961

Se filmen og analysen her:

Se også:

Corbett advarer om, at vi er på kanten af et point of no return, hvor dem, der stadig tror på en naturlig korrektion af magtforholdene, bliver de sidste, der opdager, at det aldrig sker. I stedet for at vente på pendulet opfordrer teksten indirekte til en mere aktiv modstand mod den teknologiske autoritarianisme, før det er for sent.

Opfordring til en ny politisk bevidsthed
Corbett slutter med en opfordring til at bryde ud af venstre-højre-paradigmet og fokusere på kampen mod autoritarisme, hvor frihed fra statslig og korporativ kontrol er det vigtigste mål. Corbett løsninger på de nuværende samfundsmæssige udfordringer ligger i at bygge lokale fællesskaber, søge alternative informationskilder og bevæge sig mod større økonomisk og digital uafhængighed. Der er meget store trusler, men også muligheder for at skabe en ny, mere decentraliseret og modstandsdygtig verden.

Analysen ovenfor er til dels en AI’s korte opsummering (gennemlæst og korrekset, som korrekt opsummering og analyse af Corbetts tekst).


Følgende er oversættelse af analysen (ikke alle hyperlinks er med, men gå til den originale engelske version, som dokumentation for diverse pointer):

From Flatland to Reality: Escaping the Political Pendulum

Som vi tidligere har set i Tilbage og til højre: Pendulet svinger igen, har det politiske pendul endnu en gang bevæget sig markant i de senere år. Højrefløjspartier og populistiske bevægelser vinder nu indpas globalt og udfordrer det etablerede, venstreorienterede system – et system, der har støttet ESG-initiativer, fremmet DEI-principper (mangfoldighed, lighed og inklusion), advaret mod menneskeskabt global opvarmning og omfavnet 2SLGBTQ+-ortodoksien.

Men nu hvor pendulet tydeligvis svinger mod højre, hvad er det så egentlig disse "populistiske politikere" og "anti-etablissements-radikale" udretter? Ser vi en reel revolution, eller bare mere af det samme?

Nå, lad os tage et kig på, hvordan de populistiske slogans er i sammenligning med virkeligheden:

Globalismen er ude! . . . Men pludselig er de selvsamme mennesker, der protesterede mod den indtrængende Nordamerikanske Union for 20 år siden, nu dens mest inderlige heppekor , og den gamle globalistiske drøm om en EU-hær er endelig ved at blive til virkelighed .

Teknokrati er færdigt! . . . Men pludselig er de mennesker, der foragtede AI, teknokrati og Big Tech-censorerne, de mest højlydte tilhængere af Peter Thiel, Larry Ellison, Palmer Luckey , Elon Musk og resten af ​​flokken af ​​PayPal Mafiaen / Thielverse / regeringsentreprenører / NSA-entusiaster og næste-generations AI-våben-system-producenter .

Krig er forbi! . . . Medmindre du taler om handelskrige og trusler mod tidligere allierede. Eller medmindre du taler om den uendelige zionistiske angrebskrig i Mellemøsten, i hvilket tilfælde hver eneste af de "populistiske" politikere, som er kommet til magten, er ærketilhængere af den krig [Israel].

Inflation hører fortiden til! . . . Medmindre du mener prisinflation. Da priserne stadig stiger - og især priserne på æg sætter alle rekorder .

The Great Reset er død, og det samme er Davos' patetiske forsøg på at "genopbygge tilliden til regeringen"! . . . Men præsident Musk udfører en fantastisk Great Reset, og DOGE genopbygger tilliden til regeringen!

Så hvad sker der her? Hvorfor er det, at DEI's window dressing* bliver smadret, men dagsordenen marcherer videre uden ændringer? [*‘window dressing’ er i daglig tale noget, der får noget til at se bedre ud, end det egentlig er – en form for pynt eller skønmaleri. Det bruges ofte, når nogen forsøger at manipulere indtryk uden at ændre substansen bag.]

Er pendulet en illusion? Er der noget større, der foregår her, som vi ikke er klar over?

Ja, der sker noget større her. Og jeg vil forklare dig det. Er du klar?

VELKOMMEN TIL FLADLAND

Tilbage i 60'erne protesterede hippierne mod deres tids etablissement, og alt, hvad de endte med, var flere af de krige, økonomiske manipulationer og autoritarisme, de havde protesteret imod.

Her i 2020'erne protesterer populisterne over vor tids etablissement, og indtil videre er det eneste, de er endt med, mere krig , økonomiske manipulationer og autoritarisme, som de protesterede imod.

Igen, hvad sker der her? Hvorfor – på trods af det penduludsving, der så åbenlyst finder sted – ændrer de centrale New World Order dagsordenspunkter sig aldrig rigtigt? Hvorfor er så mange populister tilsyneladende beroliget af DEI's window dressing, og hepper nu på selve de AI-algokrati-pushere og hjerne-chippere og Deep State lakajer, de angiveligt var så sure på?

Folk har skubbet pendulet til venstre og fået mere autoritarisme til gengæld.

De har skubbet pendulet til højre og fået mere autoritarisme til gengæld.

Det er alle mulighederne, ikke? Der er ikke andet i det politiske univers end venstre og højre i det politiske spektrum, vel?

Sandheden er, at det "politiske spektrum" er et trick. Faktisk er det et trick, der er så pinligt enkelt, at når du først indser, hvor enkelt det er, vil du aldrig tro, at du faldt for det i første omgang. Men som Mark Twain berømt ( ikke ) bemærkede: "Det er lettere at bedrage folk end at overbevise dem om, at de er blevet bedraget."

Så lad os starte med ikke at gribe det an som et politisk problem. Lad os tænke på det som et spørgsmål om fysik. Hvordan kan det være muligt, at nogen går enten til venstre eller højre og ender på samme sted?

Nå, denne korte video burde give dig et fingerpeg om, hvad der sker her:

Kort sagt, for fladlænderne, der tror, ​​at deres 2D-virkelighed er alt, der eksisterer, er bevægelser i den 3. dimension ikke kun overraskende, men uforståelige. Hvordan kan den stakkels fladlænder overhovedet forestille sig det 3-dimensionelle æble, endsige forstå, hvad det er, når han ser dets tværsnits interaktion med fladland?

Men hvad har det med politik at gøre? Nå, lad os prøve en anden tilgang.But what does this have to do with politics? Well, let's try a different approach.

Lad os denne gang se på en kort passage fra "Up/Down Politics", et af de 20 essays i REPORTAGE: Essays on the New World Order, som, hvis du ikke havde hørt det endnu, er min HELT NYE BOG, DER ER TILGÆNGELIG NU! Fra ReportageBook.com ReportageBook.com..

Essayet indledes med en lignelse, der er med til at forklare - mere detaljeret - den mærkelige politiske situation, vi befinder os i. Og den lignelse har titlen:

LIGNELSEN OM MYRERNE

Der var engang en koloni af myrer, der levede på en snor. Snoren var så tynd, at myrerne kun kunne bevæge sig i to retninger, frem og tilbage. Med ikke andet at lave på deres smalle spor, brugte myrerne det meste af deres tid på at skændes om, hvilken retning de skulle tage på deres daglige rejser. Da disse stidbarheder brød ud, tog myrerne parti.

En gruppe myrer, som kaldte sig selv "fremad-isterne", hævdede, at det at komme videre var at gøre fremskridt. Og da fremskridt, efter fremad-isternes vurdering, var nøglen til lykke, mente de, at alle myrerne skulle bevæge sig fremad hele tiden.

En anden gruppe, kendt som "baglæns-ister", var uenige. De revsede deres fremadstormende venner for at forveksle fremskridt med lykke. Ægte lykke, prædikede baglæns-isterne, ligger i at vide, hvor du kom fra, ikke i at drømme om, hvor du aldrig havde været.

I et stykke tid levede og arbejdede de fremad-ister og baglæns-ister lykkeligt nok sammen på trods af deres forskelligheder. En dag løb en hurtigt bevægende bagud-ist dog uforvarende ind i en uopmærksom fremad-ist, der kom den anden vej, og slog ham af snoren. Beskyldninger fulgte. Vrede fremad-ister og ondsindede baglæns-ister begyndte at skilles ad og danne konkurrerende lejre. Myrer, der aldrig havde haft en stærk mening om sagen - dem, der gik fremad nogle dage og tilbage på andre - blev tvunget til at vælge side. Som et resultat blev børn skilt fra deres forældre, ægtefæller blev skilt, søskende gik fra hinanden, venskaber blev opløst.

I starten var der ikke andet end en imaginær skillelinje mellem de to lejre. Men hurtigt nok rejste myrerne, flittige og ydmyge som kun myrer kan være, et pigtrådshegn mellem dem. Da kamplinjerne blev hårdere, erstattede de hegnet med en murstensmur. Inden længe blev der udstationeret vagter på hver side af muren for at sikre, at ingen brød den. Myremodstanderne holdt op med at tale til hinanden, undtagen for at slynge lejlighedsvis hån eller fornærmelse ud over muren.

Inden for en generation var der ingen, der længere huskede, hvad muren betød, eller hvad hele argumentationen gik ud på. Filosofierne blev forvirrede. Faktisk så forvirrede, at nogle fremad-ister begyndte at gå baglæns, og nogle bagud-ister gik fremad.

På trods af forvirringen forblev myrerne fast besluttet på at videregive deres traditioner gennem generationerne. Fremad-ister fortalte deres børn skræmmende historier om de monstrøse baglænsmyrer, der spiste fremad-isters børn til morgenmad, og de baglæns-isters børn blev ligeledes lært, at fremad-ister var glubske dyr, der forgreb sig på alt undtagen deres egen slags.

Frygtpropagandaen tog til, indtil der uundgåeligt brød tumult ud langs skillevæggen. Tumulterne blev til kampe. Kampene, krige. Den ene side ville slå den anden tilbage. Taberne ville omgruppere og starte deres egen offensiv, og tvang deres aggressorer til at trække sig tilbage. Og sådan gik det frem og tilbage uden nogen klar sejrherre.

Den konstante konflikt begyndte at sætte sit præg på myrerne. Udmattede til sidst, lavede fremad-isterne og baglæns-isterne en våbenhvile. Begge sider blev enige om at gå hver til sit, for aldrig at genforenes. Tidligt en morgen slog parterne lejr og begyndte deres store rejse, på vej i modsatte retninger.

Fremad-isterne, der var på vagt over for deres tilbagestående fjender, kiggede over sine skuldre, mens de marcherede af sted, og sikrede sig, at deres gamle fjender virkelig forlod dem for altid. Baglæns-isterne, der udmærket vidste, at man aldrig kunne stole på, at man kunne holde deres ord, kiggede også bagud for at være sikre på, at deres rivaler var ved at forsvinde i det fjerne. Hver side var tilfreds med, at den anden faktisk gled længere og længere væk.

Naturligvis var myrerne i hver gruppe lettet over langt om længe at slippe af med deres fjender. De regnede alle med, at de ville finde jomfrueligt territorium på snoren, hvor de kunne bosætte sig fredeligt.

Men så skete der noget meget bemærkelsesværdigt.

I det fjerne så hver myreleder noget nærme sig. Efterhånden som de to ledere nærmede sig, så de ikke én form foran sig, men mange former. En lang række af bevægelige former, marcherende i et enkelt geled. De så små ud. De så sorte ud.

Til sidst var objekterne tæt nok til, at lederne kunne genkende individuelle former. Myrer. Og ikke hvilke som helst myrer, men netop de myrer, de havde svoret aldrig at se igen.

Pludselig indså alle myrerne i hver lang række til deres rædsel, at det utænkelige var sket. Fremad-isterne og baglæns-ister, der var rejst i hver sin retning og var rejst uden at ændre kurs, var nu på vej mod hinanden. Hvad de troede var en permanent adskillelse fra den anden lejr af myrer, havde faktisk været omvendt. Halvvejs rundt om strengen var de gamle fjender ved at mødes.

---

KØB BOGEN FOR AT FORTSÆTTE AT LÆSE “UP/DOWN POLITICS”

---

FLUGTEN FRA FLADLAND

Atlante by Alessandro DIDDI

Hvis du nu vil læse den lignelse i dens kontekst, find ud af, hvad den har at gøre med "Up/Down Politik" og (BONUS!) meningen med denne ellers uransagelige kommentar fra Corbett Report-medlem, CogInTheGears. Hvad kan jeg sige? Du bliver nødt til at købe den, og endnu vigtigere; læse bogen.

Men pointen er, at fra vores 3D-perspektiv er det ikke svært at se, hvad der er sket med vores stakkels, forvirrede 2D-myrekoloni. Uden at indse, at den streng, de lever på, er én stor løkke, har de simpelthen gået i en cirkel. Fra deres endimensionelle perspektiv rejste de i en "lige" linje i "forskellige" retninger. Fra vores 3D-perspektiv ser vi, at deres lige linje slet ikke er lige, men buet. Og selvom de bevæger sig "fra hinanden" i én dimension, "genforenes" de faktisk i en anden dimension. Deres forskellige stier bragte dem til det samme sted, den måde to skibe, der sejler fra det samme sted, det ene med kurs mod øst, det andet mod vest, mødes på den anden side af kloden.

Jeg stoler på, at relevansen af ​​denne lignelse ikke går tabt for mine mere end dygtige læsere, men lad mig skære det ud i pap alligevel.

Ligesom myrerne kan marchere "fremad" eller "tilbage" på deres snoreløjfe og stadig nå frem til det samme sted, således kan masserne også ledes i populistiske revolutioner, der skubber det politiske pendul til "venstre" eller "højre" og stadig nå frem til det samme sted. Uanset de bedste hensigter fra 1960'ernes populistiske demonstranter eller 2020'ernes populistiske bevægelse, fortsætter bankerne med at styre verdens anliggender, det militærindustrielle kompleks fortsætter med at udvide sig, og de rige og magtfulde fortsætter med at samle rigdomme og magt.

Bevæbnet med den viden, vi har fået fra at undersøge Myrernes Lignelse, er det indlysende, hvad der sker her. På nøjagtig samme måde som fladlænderne er forbløffede over æblet, eller myrerne er forvirrede over deres løkke af snor, så er masserne heller ikke i stand til at forstå deres politiske virkelighed, fordi de ikke observerer den i alle dens dimensioner. Og ligesom introduktionen af ​​den tredje dimension pludselig giver mening med æblet eller snorens løkke, så vil tilføjelsen af ​​en anden dimension give mening i vores dimension i den politiske gåde.

Tænk over det: hele vores liv har vi fået at vide, at "det politiske spektrum" definerer vores politiske virkelighed. Der er venstre. Der er højre. Der er endda et center. Men det er det. At plotte nogens holdning på denne endimensionelle linje er, bliver vi fortalt, den eneste måde at få mening i deres politiske holdninger. way to make sense of their political positions.

Godt, kære Corbetteers! I dag præsenterer jeg for dig. . .drum roll, please. . . . . .

den anden politiske dimension!

Jeg ved, jeg ved, du uden tvivl har brug for et øjeblik til at få vejret. Opdagelsen af ​​en anden dimension er altid en desorienterende og forvirrende oplevelse, så tag al den tid, du har brug for, til at sætte dig ind i dette nye virkelighedskort.

Og nu ser du præcis, hvad der sker. Autoritære har overbevist offentligheden om, at der kun er to politiske dimensioner: venstre og højre. Denne bevidste tilsløring har med succes givet regering efter regering, etablissement efter etablissement, regime efter regime, mulighed for konstant at bevæge offentligheden i den politiske dimension, "opad" mod autoritarisme (og dermed væk fra "nedadgående" libertarianisme). Offentligheden, distraheret af pendulets venstre-til-højre-bevægelse og forvirret af det "politiske spektrum", undlader fuldstændig at bemærke denne bevægelse.

For dem af os, der ser denne ekstra dimension af det politiske landskab, er det mere end frustrerende at se vores medmennesker af alle politiske afskygninger blive suget ind af sådan et grundlæggende bedrag.

Hvordan kan ellers rationelle mennesker blive narret til at tro, at en eller anden "populistisk" autoritær vil gøre tingene bedre ved at være endnu mere autoritære end de autoritære, han erstatter?

Hvordan kan de, der med rette håner Bill Gates for hans mRNA-manipulationer, ikke genkende nøjagtig den samme manipulation, der er på spil, når Trump promoverer Larry Ellisons idé om at bruge AI til at hjælpe med at udvikle mRNA-"vacciner" mod kræft. . . eller når den selvbeskrevne "Fader til Covid-vaccinen"selv deler Bill Gates' entusiasme for en mRNA-vaccine til at "kurere HIV"?

Hvordan kan de selvsamme populister, der lugter stanken af ​​globaloney [globalisternes sindssyge] fra Klaus Schwab og Yuval Noah Harari, når de taler om den fjerde industrielle revolution og promover "algoritmisk styring [governance]" undlade at bemærke den nøjagtigt samme stank, der kommer fra Elon Musk, når han promoverer sin "AI-first" tilgang til "transformering af regeringsførelse"?

Hvordan kan folk, der endelig var ved at vågne op til sandheden om eventyret om Terrorkrigen, være begejstrede for "Pentagon Purge"[udrensning], der angiveligt lige har fundet sted? Hvordan er de blevet overbevist om, at problemet ikke er eksistensen af ​​selve det militær-industrielle kompleks, men blot at den "forkerte" person var ansvarlig for det militær-industrielle kompleks? (Bare rolig, alle sammen, vi er sluppet af med den onde, woke Charles Q. Brown Jr. og erstattet ham med den frygtindgydende gigachade Dan "Razin" Cain, der udover at have et kickass kaldenavn også (ifølge Trump selv) "var medvirkende til den fuldstændige udslettelse af ISIS-kalifatet”, som ikke [ironi] var skabt af vestlige efterretningstjenester, men den totalt virkelige bussemand, du absolut burde være bange for!)

Det er fordi, siddende i den 1-dimensionelle konstruktion af det "politiske spektrum", er disse ellers velmenende og skelnende mennesker blevet gjort ude af stand til at forstå, at Schwab og Musk og Gates og Trump og Cain og Brown og alle de andre spillere i dette spil - på trods af at de indtager forskellige steder på venstre/højre del af spektret - alle er øverste halvdel af spektret - fast placeret i den samme politiske øvrehalvdel af spektret. De populistiske demonstranter er som fladlændere, der pludselig støder på et 3-dimensionelt æble eller myrer, der marcherer rundt på snoren, og tror på, at de flygter fra deres fjende, mens de i virkeligheden forener sig med dem. [som jeg hele tiden også har pointeret på denne blog]

Indtil vi anerkender den autoritære/libertære dimension af vores politiske virkelighed, vil vi for altid blive narret til at spilde vores politiske energi på at skændes med vores andre nedre allierede og støtte vores øvre fjender.

Hvorfor svinger det politiske pendul konstant fra den ene yderlighed til den anden, men efterlader os altid på samme sted? Fordi pendulet er en psyop designet af oligarkerne til at holde os i evig kamp om window dressing og regnbueflag og for evigt at heppe på større og større autoritarisme.

Men ligesom Qanon-nonsens fra det sidste årti – med dets trøstende opfordring til at "stole på planen" og "nyde showet" – viste sig at være for tillokkende for nogle medlemmer af sandhedssamfundet at modstå, så vil dette nyeste fix af hopium [hope porn, falskt håb, opium]– med dens DOGE-teater og "besejring" af det gamle etablissement – ​​også suge mange tidligere kæmpere ind i venstre/højre psyop’sen. Efter at have besluttet sig for at danne en mening om, at disse autokrater regerer af de rigtige grunde, at disse teknokrater bruger teknologi på den rigtige måde, at disse RNA-"vaccine"pushere ikke rigtig mener, hvad de siger, at disse transhumanister udruller deres hjernechips og AI stargates og drone hære ud fra deres kærlighed til menneskeheden, vil ofrene for denne psyop følge deres autoritære ledere rundt om snorens løkke, indtil de er tilbage, hvor de startede.

Det, der adskiller Q-hopium fra DOGE-hopium, er, at i betragtning af at AI udvikler sig hurtigt, og dronehærene og transhuman-teknologierne er tættere end nogensinde på implementering, er der måske ikke tid til at vente på endnu et sving med pendulet.
Efter at have succesfuldt marcheret masserne rundt om snorens løkke endnu en gang, forbereder teknokraterne og autoritærerne sig måske på at smide os helt af snoren.

I sidste ende er de, der hepper på pendulets svingning fra venstre mod højre (eller fra højre til venstre) uden at tage fat på op/ned-dimensionen af ​​politik, ikke bedre end heppekoret for autoritarisme. De føler sig styrkede, fordi de kan hjælpe (eller føler, at de hjælper) med at styre retningen af ​​selve politikken, men i virkeligheden opnår deres revolution intet væsentligt. De "vælger" blot, om de ønsker at blive styret af venstreorienterede autoritære eller højreorienterede autoritære.

Vil du så ikke slutte dig til mig og CogInTheGears i de nedres rækker, når vi skubber den eneste revolution fremad, der betyder noget? Jeg håber at se dig på slagmarken. . . men jeg er bange for, at du ikke finder det ved at gå til venstre eller højre.’

- https://corbettreport.com/from-flatland-to-reality-escaping-the-political-pendulum/

Se også om samme emne: Interview 1931 – James Corbett Exposes the Greatest Psyop Ever Pulled Corbett Report | Feb 18, 2025

Se også: