Skakmat: Teknokratiets Triumf
Hvordan Trump, Elon & Tech-eliten baner vejen for “a Brave New World” – og hvad det betyder for os alle
Kopi af Erik Wikströms analyse, Free21 Danmark, 24. februar 2025
Jeg opfordrer dig til midlertidigt at tilsidesætte dine fordomme om, hvordan verden fungerer. Jeg ved, at dette kan være i modstrid med alt, hvad du tror, alt, hvad du ved om hvad der sker i vores verden. Sandheden går meget dybere end det kaos på overfladeniveau, vi ser i overskrifterne. Jeg håber inderligt, at jeg tager fejl om denne analyse – faktisk beder jeg til at jeg tager fejl. Men hvis jeg overhovedet har ret, er vi vidne til en af de mest sofistikerede magtgreb i menneskets historie.
Se også:
James Corbett: Fra fladland til virkelighed: At undslippe det politiske pendul
‘Hvad ser du i fremtiden? Anthony Sutton: Kaos, forvirring og i sidste ende en kamp mellem individet og staten. Individet er stærkere; og vil vinde. Staten er en fiktion helliget af Hegel og hans tilhængere for at KONTROLLERE individet. Før eller siden vil folk vågne op. Først skal vi skrotte fælden om højre og venstre, dette er en hegeliansk fælde; del…
Introduktion
Vi gennemlever et historisk magtskifte: Skiftet fra et korrupt facade-demokrati til et AI-drevet teknokrati kontrolleret af Silicon Valley-milliardærer.
Mens dette udfolder sig, er de fleste observatører – som sædvanlig – fokuseret på de forkerte signaler, og mangler at se det overordnede mønster i, hvad der rent faktisk sker. Og det, der sker, er ikke isoleret til USA; Det er en global dagsorden, der vil omforme alle aspekter af vores liv.
Hvad der gør dette moment unikt er ikke kun omfanget af transformationen, men dens uundgåelighed.
Den teknologiske infrastruktur, der kræves for total kontrol, har taget endelig form. Kunstig intelligens har nået det raffinement, der er nødvendig for algoritmisk styring. Det sociale og politiske kaos, vi oplever, er ikke tilfældigt – det er orkestreret for at skabe de perfekte betingelser for denne overgang.
Overvej dette: Elon Musk[1] alene kontrollerer nok rigdom til samtidig at finansiere otte Manhattan projekter, opretholde en privat hær på 100.000 elite lejesoldater i et årti eller finansiere hele FN i 14 år. Men det handler ikke om penge – det handler om magt. Teknologi-eliten har allerede mere rigdom, end de kunne bruge i flere livstider. Det, de jager, er noget langt mere ambitiøst: Total kontrol over samfundets fremtidige udvikling.
Geniet i deres strategi ligger i dens kompleksitet. Som et mesterligt spillet skakspil tjener hvert træk flere formål. Hvad der fremstår som kaos er faktisk en præcist koreograferet sekvens af begivenheder. Hvad der ligner modstand er ofte en del af planen.
Selv denne analyse, hvis den når frem til et bredere publikum, vil sandsynligvis blive afvist som paranoid spekulation – hvilket er præcis, hvad der gør strategien så effektiv.
Jeg ser et enormt potentiale i den transformation, der udfolder sig omkring os. Løftet om AI, muligheden for mere effektiv og retfærdig regeringsførelse, drømmen om befrielse – disse er alle inden for vores rækkevidde. Men jeg er bange for, at vi bliver ført ned ad en mørkere sti, en sti, der bruger disse samme teknologier til at etablere en hidtil uset kontrol snarere end til frihed.
I denne analyse vil jeg forsøge at afkode mønsteret bag det der sker, afsløre den filosofiske plan, der styrer disse ændringer, og afdække den systematiske implementering, der allerede er i gang. Indsigterne kommer fra hundredvis af timers studier af elitens skrifter, opsporing af deres handlinger og kortlægning af forbindelserne mellem tilsyneladende ikke-relaterede begivenheder.
Det, der dukker op, er et billede som er både fascinerende og skræmmende: En koordineret indsats for fundamentalt at omstrukturere samfundet ved at bruge Trump som et værktøj, demokrati som et springbræt og kunstig intelligens som det ultimative instrument for kontrol.
Det mest afgørende spørgsmål er ikke, om denne transformation sker – spørgsmålet er, om vi kan genkende transformationen tidsnok til at påvirke dens retning.
Lad os begynde med at undersøge, hvordan vi kom hertil, og hvorfor dette øjeblik i historien giver de perfekte betingelser for det der er ved at udfolde sig…
Del 1: Den perfekte storm – Iscenesættelsen
Hvad der begyndte med subtile ændringer i samfundets fundament har afsløret sig selv som noget langt mere kalkuleret. Den voksende polarisering, den accelererende teknologiske revolution, de institutionelle sammenbrud – ingen af disse var tilfældige begivenheder. De udgjorde de første træk i en forvandling, der var så ambitiøs, at selv en beskrivelse af den risikerer at lyde usandsynligt.
The Blueprint (skitsen, red.)
Tre elementer konvergerede for at skabe de perfekte betingelser for forandring:
For det første en strategisk nedbrydning af tillid. Regeringsorganer, der traf beslutninger, som syntes at være designet til at underminere deres egen troværdighed. Medieorganisationer, der opgav selv at foregive at være objektive, og det på måder, der ødelagde deres autoritet. Politiske processer, der for længst har udviklet sig til et så åbenlyst teater, at de underminerer hele systemets legitimitet.
For det andet en præcis kanalisering af offentlig frustration. I stedet for at fokusere på specifikke mål blev vreden fragmenteret og vendt indad mod selve samfundet. Venstre og højre polariseredes ud over dialog. Forskellige sociale grupper befandt sig i evig konflikt. Hvert forsøg på forsoning eller kompromis mislykkedes på måder, der i stedet forværrede splittelsen.
For det tredje fremkomsten af teknologi, der er sofistikeret nok til at muliggøre total kontrol. For første gang i historien findes den tekniske kapacitet til at implementere styring gennem algoritmer, indgående overvågning af befolkningen og til at automatisere ressource-fordeling på tværs af hele samfund.
Formlen
Denne transformation følger et klassisk mønster: problem-reaktion-løsning.
-Problem: Skab eller forstærk problemer, der er alvorlige nok til, at befolkningen kræver forandring
-Reaktion: Vent på reaktionen – frustration, vrede, krav om reformer
-Løsning: Præsentér løsninger, som aldrig ville blive accepteret under normale omstændigheder
Udførelsen af denne formel er bemærkelsesværdig sofistikeret. Hver krise er forbundet med den næste. Hver institutionel fejl skaber specifikke sårbarheder. Hver skandale åbner døren for forudbestemte “løsninger”.
Det skjulte mønster
Det, der gør dette øjeblik unikt, er ikke bare disse individuelle elementer, men deres perfekte synkronisering. Den teknologiske kapacitet er modnet præcis samtidig med, at de sociale strukturer svækkes, og magten koncentreres i hænderne på dem, der har en specifik vision for menneskehedens fremtid.
Overvej hvordan hvert aspekt forstærker de andre:
-Digitale platforme erstatter traditionelle informationskilder, netop som tilliden til medierne kollapser
-AI-systemer dukker op som alternativer til menneskelig dømmekraft, netop som tilliden til institutionerne falder
-Privat infrastruktur fortrænger offentlige tjenester, netop når regeringens troværdighed når et historisk lavpunkt
Dette er ikke tilfældigt. Disse ændringer har fulgt et så præcist design, at de forblev usynlige, indtil virkningerne blev næsten uafvendelig. Ligesom en mesterskakspillers strategi, bliver det sande mønster først klart, efter hans position har vundet spillet.
Hvad der står på spil
Vi er vidne til mere end en politisk omlægning eller en teknologisk revolution. Det er en grundlæggende omstrukturering af samfundet – en transformation, der bruger vores legitime frustrationer over svigtende systemer til at implementere noget langt mere kontrollerende.
Det sande omfang af denne forandring forbliver skjult, fordi dens arkitekter taler i et sprog, der handler om fremskridt, effektivitet og innovation. De præsenterer hvert trin som en naturlig udvikling i stedet for det, det er: Et kalkuleret skridt mod en ny form for social organisering.
For at forstå, hvordan denne transformation fungerer i praksis, er vi nødt til at undersøge dens mest synlige manifestation: Den omhyggeligt orkestrerede forestilling centreret omkring Donald Trump …
Del 2: Spillet i aktion – Trumps rolle afsløret
I denne atmosfære af systemisk kollaps opstod den perfekte outsider. En figur så usandsynlig, så kontroversiel, så tilsyneladende kaotisk, at ingen kunne ane, at hans rolle var nøje koreograferet.
Donald Trump fremstod som antitesen til det system, folk havde mistet troen på – den ultimative anti-establishment-rebel.
Men det var ikke tilfældigt. Det var næste akt i en genialt udført forestilling.
Den perfekte bonde
En skakmester vinder ikke gennem individuelle træk, men ved at skabe positioner, hvor hvert eneste af modstanderens træk styrker hans strategi. Dette beskriver perfekt Trump-fænomenet: Hvert forsøg på at stoppe ham gjorde ham stærkere, hvert angreb øgede hans immunitet, al modstand cementerede hans position.
Mønsteret var for perfekt til at være tilfældigt:
-Medierne angreb ham ubarmhjertigt, men altid på måder, der bekræftede hans “fake news”-narrativ
-Føderale undersøgelser blev iværksat med stor fanfare, men endte i antiklimaks, som styrkede hans position
-“Lækager” dukkede op med mærkelig timing og maksimerede altid deres effekt – ikke mod Trump, men for hans dagsorden
Det var som at se en boksekamp, hvor hvert slag fra modstanderen på en eller anden måde opbyggede mesterens styrke i stedet for at nedbryde den.
Tag bare hans modstander i præsidentvalget som det ultimative eksempel på det teatralske shit-show – der stod etablissementets mester og demonstrerede i realtid, hvorfor systemet havde brug for at blive forstyrret:
–En aldrende politiker, der kæmper med at artikulere og gå på trapper
-Etablissementets repræsentant, der knap nok kan repræsentere sig selv
-Systemets forsvarer personificerer dets forfald
Det juridiske mesterværk
Den sande genialitet opstod i den juridiske arena. Det, der for offentligheden fremstod som desperate forsøg på at stoppe Trump, viste sig at være væsentlige dele af planen.
På overfladen styrkede hver eneste retsforfølgelse hans martyrium. Hver efterforskning, hver sag, hvert “angreb” bekræftede fortællingen om “systemet mod Trump”. Hans tilhængere så forfølgelse, hans modstandere så fare – begge reaktioner tjente planens formål.
Men under dette åbenlyse teater lå noget langt mere strategisk.
Disse retsforfølgelser skabte systematisk de juridiske rammer, der var nødvendige for det, der skulle komme. Retsafgørelser om præsidentens immunitet under embedet[2], der blev præsenteret som en indsats for at sikre, at Trump kunne blive stillet for retten, skabte i stedet det perfekte juridiske skjold for fremtidige handlinger. Før disse sager var en præsidents immunitet uklar – bagefter blev den næsten absolut.
Mest afgørende var de specifikke præcedenser, der blev skabt. Domstolene gav siddende præsidenter ekstraordinære beføjelser, samtidig med at de så ud til at være tæt på Trump. Kombineret med benådnings-beføjelsen[3] skaber dette et perfekt skjold: En præsident kan handle uden juridiske begrænsninger, mens han er i embedet, og kan simpelthen benåde alle allierede, der gennemfører deres dagsorden.
Det, som offentligheden så som retssystemets forfølgelse af Trump, var i virkeligheden en systematisk skabelse af juridisk immunitet for den kommende transformation. Begge sider af etablissementet – dem, der så ud til at retsforfølge, og dem, der så ud til at forsvare – spillede deres roller i konstruktionen af disse rammer. Det sande spil foregik på et niveau over disse tilsyneladende konflikter.
Den ultimative dramatisering
Hvert element af modstand spillede dets rolle perfekt:
-Hans modstand mod etablissementet demonstrerede præcis, hvorfor systemet havde brug for en komplet nulstilling
-Mediekritik beviste deres partiskhed og upålidelighed
-Kongresudfordringer viste ineffektiviteten af traditionelle kontroller og balancer
Kulminationen kom med det påståede mordforsøg[4] – en begivenhed, der var så perfekt timet og så dramatisk iscenesat, at den forvandlede Trump fra en politisk figur til noget næsten messiansk. Timingen i kampagnecyklussen, begivenhedens spektakel, den “mirakuløse” overlevelse – alt sammen bidrog til at skabe den ultimative begrundelse for det, der skulle komme.
Foto: Trump-“attentatet”: Screenshot af forfatterens egen illustration
Dette var øjeblikkét hvor Trump overskred almindelig politik. Han var ikke længere bare en kandidat – han var den udvalgte (the chosen one), overleveren, manden, som “de” havde forsøgt at lukke munden på, men som det ikke var lykkedes for. Alle fremtidige “modforanstaltninger”, uanset hvor ekstreme de måtte være, kunne nu retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar.
Det større spil
Men mens verden fokuserede på dette politiske drama – denne tilsyneladende episke kamp mellem etablissementet og outsideren – foregik det virkelige spil bag kulisserne. Det var aldrig meningen, at Trump skulle være den sande rebel, som ville knuse systemet. Han var det perfekte værktøj til at implementere en ny og mere sofistikeret form for kontrol.
Som en mesterlig illusion fokuserede publikum så intenst på den åbenlyse konflikt, at de gik glip af den virkelige transformation, der fandt sted bag scenen.
Mens alle så på Trump versus “den dybe stat”, positionerede de virkelige aktører sig metodisk i skyggerne for at overtage kontrollen med samfundets grundlæggende funktioner.
En ny magtelite med en vision langt ud over traditionel politik forberedte sig på at træde ind på scenen, når den gamle orden imploderede under vægten af sin egen tilsyneladende inkompetence.
For at forstå denne transformations sande natur må vi undersøge den filosofiske plan, der styrer den – en vision, der først blev formuleret af Silicon Valleys skjulte filosof…
Del 3: De virkelige aktører – Silicon Valleys mørke vision
Bag pengene og indflydelsen, der strømmer ind i Trump-kampagnen, ligger et sæt radikale overbevisninger og en mørk dagsorden. Tech-eliten i Silicon Valley mener, at det amerikanske imperium står på randen af sammenbrud. I stedet for at forhindre dette sammenbrud vil de fremskynde det ved at skabe sikre landingsområder for dem selv og deres aktiver – områder, hvor de kan styre deres egne regeringer.
Elon Musk og hans voksende imperium var den synlige spydspids (landtange der udgør den sydligste del af et land, et landområde el.lign., red.) i denne bevægelse. Gennem sin kontrol over alt fra rumrejser til social kommunikation opbyggede han systematisk den infrastruktur, der var nødvendig for den nye orden.
Men Peter Thiel, JD Vance, Balaji Srinivasan, Marc Andreessen og andre “tech-brødre” kom også til at spille nøgleroller, som jeg vil komme nærmere ind på senere.
Men disse tech-milliardærer var kun de synlige aktører. Bag dem lå en vision, der var så radikal, at den i første omgang virkede utænkelig – en vision formet af Silicon Valleys hemmelige filosof.
Den skjulte filosof
Under pseudonymet, Mencius Moldbug, skrev en programmør fra San Francisco ved navn, Curtis Yarvin, en række essays, som ville ændre Silicon Valleys verdensbillede. Hans koncept, som han kalder “Patchwork”, forestiller han sig en verden, hvor det fejlslagne demokratiske system er erstattet af tusindvis af virksomhedsstyrede territorier, der hver især styres af deres eget aktieselskab uden hensyntagen til beboernes meninger.
Foto: Screenshot af: Mencius Moldbug: “Patchwork. A Political System for the 21st Century”. Udgivet den 06.03.2017 af Unqualified Reservations. ASIN: B06XG2WNF1 https://www.goodreads.com/book/show/34526491-patchwork
I Yarvin’s vision:
-opløses nationer i virksomhedsstyrede territorie
-viger demokratiet for CEO-diktatorer
-bliver borgere til kunder
-bliver rettigheder til servicer
-bliver styring algoritmisk
Hans tidlige skrifter var chokerende direkte om konsekvenserne. Da han diskuterede “overskudsbefolkninger”, foreslog han enten at “bruge dem som biodiesel” eller indespærring i fængsler virtual reality-fængsler. Selv om han senere hævdede, at kommentaren om biodiesel var en joke, mente han det alvorligt med de digitale fængsler.
Netværks-staten (The Network State): En ny pakke
Da Balaji Srinivasan præsenterede sit koncept om “netværksstater”[5], udførte han en mesterlig reformulering af Yarvins ideer.
Foto: Screenshot af: Balaji Srinivasan: “The Network State: How To Start a New Country”. Udgivet den 04.07.2022 af Amazon Kindle. ASIN: B09VPKZR3G https://www.goodreads.com/book/show/60643059-the-network-state
Den mørke vision om virksomhedsdiktaturer blev forvandlet til noget, der kunne præsenteres ved TED talks:
-“Virksomhedsdiktatur” blev til “startup-samfund” (iværksætter-samfund, red.)
-“Totalovervågning” blev til “digitalt fællesskab”
-“Tvungen tilpasning” blev til “tilvalgt ledelse”
-“Social kontrol” blev til “samfundsnormer”
Tech-elitens sande vision
Disse diskussioner er ikke bare teoretiske . Peter Thiel investerede[6] – ved siden af sit firma “Palantir” – 15 millioner dollars i JD Vances senatskampagne – den største enkeltstående donation til en senatskampagne i historien. Elon Musk tog kontrol over den globale kommunikation gennem Twitter/X. Marc Andreessen og andre finansierer aktivt “eksperimentelle byer”.
Tech-eliten retfærdiggør deres position ved at se sig selv som modige genier på de uudforskede område (frontier). Det er ikke spekulation – de siger det åbent i podcasts, på konferencer, i interviews og i blogindlæg.
Nogle taler stille, andre højt, men de deler en fælles vision:
-Erstat demokratisk styring med virksomhedsstyring
-Erstat menneskelig dømmekraft med AI-systemer
-Skab territorier uden for traditionel statslig kontrol
-Implementere total overvågning under dække af sikkerhed
Fra teori til virkelighed
Implementeringen er allerede i gang:
-Trumps “frihedsbyer”(Freedom Cities) på føderal jord
-Lejebyer (Charter cities) i Honduras
-Eksperimenter med netværksstater (Network State) i forskellige lande
-Initiativer med digital valuta
-AI-styringssystemer
Hvert projekt fungerer som en prototype for deres større vision. Når Trump taler om at bygge nye frihedsbyer på føderal jord, beskriver han Yarvins “patchwork-lapper” i en reformulering. Når tech-milliardærer investerer i “charter cities”, skaber de testpladser for virksomhedsledelse.
Den perfekte appel
Det, der gør denne transformation så effektiv, er, at den appellerer til forskellige grupper:
-Progressive ser potentiale for post-national organisering
-Liberalister omfavner løfter om frihed fra statslig kontrol
-De konservative hilser en tilbagevenden til traditionelle værdier i moderne form velkommen
-Tech-entusiaster fejrer opbrud af gamle systemer (for ikke at nævne den transhumanistiske dagsorden)
Hver gruppe projicerer deres håb på konceptet, mens de overser den underliggende dagsorden om total virksomhedskontrol.
AI-komponenten
Kunstig intelligens er ikke bare endnu en teknologi i denne vision – det er den vigtigste drivkraft. AI giver:
-Midlerne til at erstatte menneskelig dømmekraft
-Værktøjer til totalovervågning
-Systemer til ressourcefordeling
-Retfærdiggørelse af eliminering af demokratiske input
Når teknologiledere diskuterer AI-sikkerhed og -kontrol, lægger de grunden til en ny form for social organisation.
For at forstå, hvordan denne vision omsættes til handling, må vi undersøge den nuværende implementering gennem det, Yarvin kaldte “RAGE”…
Del 4: Implementeringen – “RAGE”
Tech-elitens vision er ikke kun teoretisk – den bliver aktivt implementeret gennem en koordineret strategi. I centrum står et koncept, som Curtis Yarvin kalder “RAGE” – “Retire All Government Employees”[7] (Send alle offentligt ansatte på pension, red.). Siger det dig noget? Selv om det lyder som et fængende slogan for en administrativ reform, dækker det over en detaljeret plan for metodisk afvikling af hele statsapparatet.
“RAGE”: The Blueprint (skitsen, red.)
Strategien er uhyre enkel:
-Identificér erfarne embedsmænd, der opretholder demokratiske processer og kan sige “Nej” til ulovlige ordrer
-Skab umulige arbejdsforhold gennem konstante omorganiseringer og modstridende direktiver
-Erstat det afgående personale med en kombination af – for det meste unge – ideologisk loyale og automatiserede systemer
Når erfarne embedsmænd rejser, tager de den institutionelle hukommelse om, hvordan demokratiske processer skal fungere, evnen til at identificere og stoppe ulovlige handlinger og de kontrolsystemer, der beskytter mod magtmisbrug, med sig.
DOGE: Implementeringen
Department of Government Efficiency (DOGE)[8] fungerer som redskab for denne transformation. Under Elon Musks ledelse viser det, der præsenteres som modernisering, sig at være RAGE i aktion:
-Massefyringer stemplet som “effektiviseringstiltag”
-Eliminering af tilsyn beskrevet som “rationalisering”
-Overførsel af statslige funktioner til teknologivirksomheder kaldes “modernisering”
-Erstatning af menneskelig dømmekraft med AI, der betegnes som “optimering”
Som Yarvin selv udtrykte det: “For at installere et nyt styresystem skal du først lukke det gamle ned. RAGE er ctrl-alt-delete for staten“.
Det strategiske netværk
Tech-eliten har metodisk placeret nøglespillere i kritiske roller. Som brikker på et skakbræt har de hver især en specifik funktion i den større strategi:
Elon Musk styrer gennem DOGE afviklingen af statslige funktioner, mens han placerer sine virksomheder til at erstatte dem:
-Starlink for internet kontrol
-x/Twitter, som bliver en »altmulig-app« til informations- og økonomistyring
-xAI til beslutningssystemer
-Tesla og SpaceX til fysisk infrastruktur
Når transformationen bliver tydelig, vil det nye system være for dybt forankret til, at det er let at fjerne.
For at forstå, hvor dette fører hen, må vi undersøge den nye verdensorden, der er ved at blive konstrueret…
Del 5: Den nye verdensorden – den nye virkelighed
Når statsapparatet er blevet afviklet gennem RAGE/DOGE, og kontrollen er blevet centraliseret gennem tech-virksomheder, hvad bliver så det næste? Tech-elitens vision for fremtiden er både mere konkret og mere alarmerende, end de fleste er klar over – et system, hvor menneskelig værdi reduceres til ren økonomisk nytteværdi, og selve begrebet medborgerskab forandres fundamentalt.
Velkommen til nørdernes rige.
Den korporative stat
I denne nye orden er en nation ikke andet end en virksomhed. Der er ingen borgere – kun kunder og aktionærer. Ingen forfatning – kun virksomhedsregler. Ingen rettigheder – kun tjenester, der kan købes eller optjenes gennem “værdiskabelse” for systemet.
Som “borger” i denne virksomhedsstat er du i realiteten en kunde, der køber sociale ydelser.
Men i modsætning til et normalt marked har du ikke noget valg – hver “territorial patch”(Territorialt område, red) er et monopol. Din eneste vej til indflydelse er at købe aktier i territoriet, hvilket giver dig magt i forhold til din kapital. Det er plutokrati i sin reneste form.
Den nye geografi
Samfundet opdeles i klart definerede zoner, hver med sit specifikke formål:
De privilegeredes zoner
Disse udgør de korporative staters kerneområder. Her maskeres den totale overvågning som “sikkerhed og tryghed” – der er ingen forbrydelser her – fordi enhver bevægelse spores, enhver kommunikation analyseres, enhver transaktion overvåges.
Biometrisk scanning bliver lige så grundlæggende som elektricitet.
Din adgang til ressourcer afhænger af, at AI-systemer konstant evaluerer din “værdi” for systemet. Et fejltrin kan føre til øjeblikkelig nedgradering af status.
De ekskluderedes zoner
Områder, hvor systemets “overskudsbefolkning” bliver forvist. Her er der ingen adgang til moderne teknologi, ingen digitale betalingssystemer, ingen vej til at opbygge en fremtid. Disse steder er designet til at være så ubehagelige, at beboerne enten motiverer sig selv til at blive “værdifulde” for systemet eller simpelthen forsvinder fra dets radar.
Den brutale revaluering
Det mest chokerende ved denne nye orden er, hvordan den skærer igennem nutidens etablerede sociale klasser. En velbetalt advokat, hvis ekspertise erstattes af AI, en succesfuld forretningsmand, hvis aktiviteter ikke bidrager til den teknologiske udvikling, en respekteret akademiker, hvis forskning ikke skaber nogen målbar værdi – alle kan de pludselig blive klassificeret som “overskud”.
I denne verden er der ingen mellemvej.
Du er enten en værdifuld ressource for systemet eller en byrde, der skal håndteres.
Din status afhænger ikke af traditionel kompetence eller velstand, men af din direkte nytteværdi for det teknokratiske system.
AI-laget
Det, der gør vores tid unik, er ikke bare tech-elitens ambitioner – det er det faktum, at teknologien endelig har nået et niveau, hvor total kontrol er teknisk mulig. AI er ikke længere bare et værktøj til effektivitet – det er det perfekte instrument til at implementere Yarvins vision om algoritmisk styring.
Infrastrukturen er allerede ved at blive bygget, stykke for stykke:
Elon Musks virksomhedsimperium udgør rygraden i dette system. Starlink giver kontrol over internettet, X/Twitter over information og kommunikation, xAI udvikler de algoritmer, der vil diktere beslutningstagning, mens Tesla og SpaceX kontrollerer kritisk fysisk infrastruktur. Hver komponent er designet til at integrere problemfrit med de andre.
Samtidig er Peter Thiel gennem “Palantir”[9] i gang med at opbygge verdens mest sofistikerede overvågningssystem. Det, der begyndte som et redskab til terrorbekæmpelse, har udviklet sig til en omfattende mekanisme til befolkningskontrol, som allerede er taget i brug af regeringer verden over.
Med dette har vi allerede et system, der er i stand til:
-forudsigelse og forebyggelse af uønsket adfærd, før den sker
-identificere og neutralisere potentiel modstand
-automatisk justering af ressourceallokering baseret på “social fortjeneste”
-implementering af total kontrol uden synlig tvang
Det geniale ligger i, hvordan dette fremstilles som “objektiv” og “effektiv” styring. Når en AI nægter dig adgang til ressourcer eller muligheder, er det ikke “undertrykkelse” – det er bare “optimering”. Når systemet begrænser din bevægelse, er det ikke “kontrol” – det er “intelligent ressourcestyring”.
Men under overfladen er disse systemer bygget på værdier og mål, der er programmeret af tech-eliten.
Som Yarvin udtrykte det: “Kodeksen er lov, og den, der kontrollerer kodeksen, kontrollerer loven”.
Den lovede effektivitet dækker over elimineringen af menneskelig indflydelse og demokratiske input.
(Jeg vil tale mere om fremkomsten af AGI – Artificial General Intelligence – og ASI – Artificial Super Intelligence – at den er tættere på, end vi tror, og dens konsekvenser i en anden artikel. )
Den uigenkaldelige integration
Det, der gør denne transformation permanent, er, hvor dybt den er forankret i samfundets grundlæggende funktioner:
-essentielle tjenester kræver digitalt ID
-ressourcer tildeles gennem AI-systemer
-kommunikation afhænger af virksomhedsplatforme
-grundlæggende overlevelse kræver adgang til virksomhedssystemer
Når transformationen bliver åbenlys, vil infrastrukturen være for fundamental til at blive fjernet – som at forsøge at fjerne elektricitet fra det moderne samfund, teknisk muligt, men praktisk umuligt.
Som Yarvin skrev:
“Når det nye operativsystem er installeret, er der ingen vej tilbage – præcis som det bør være”.
For at forstå vores muligheder, hvis der er nogen tilbage, må vi undersøge det falske valg, der præsenteres, og det snævre vindue for indflydelse, der stadig findes…
Del 6: Det falske valg og det virkelige håb
Vi står over for noget, som menneskeheden aldrig har oplevet før – en magtkoncentration, som savner historisk fortilfælde. AI-revolutionen og den digitale infrastrukturs totale gennemslagskraft skaber muligheder for kontrol, som tidligere generationers diktatorer kun kunne drømme om. Spørgsmålet er ikke, om denne magt vil eksistere, men hvem der vil kontrollere den og med hvilket formål.
Bag den falske dikotomi
Det mest bedrageriske aspekt af vores situation er, hvordan den præsenteres som et valg mellem to alternativer. På den ene side står et korrupt etablissement, der langsomt sniger sig mod total kontrol. På den anden side står tech-elitens »innovative« løsninger, der spurter mod præcis det samme mål. Det er det ultimative bedrag – at få os til at tro, at vi skal vælge mellem forskellige veje til vores egen underkastelse.
Det gamle system er virkelig korrupt og dysfunktionelt.
Denne korruption er reel og skaber en legitim længsel efter forandring. Men tech-elitens “løsninger” er designet til at udnytte denne længsel og implementere noget langt værre under dække af modernisering, innovation og effektivitet.
Den brutale sandhed
Vejen frem er ikke enkel. Det, der gør dette øjeblik særligt udfordrende, er, at begge sider tjener den samme dagsorden. Alle “valg” i systemet er manipulerede. Teknologieliten er ikke vores redningsmænd – de er næste generations undertrykkere, mere sofistikerede og derfor farligere end noget, vi har set før.
Vi må afvise dette manipulerede spil, hvor alle “valg” fører til det samme resultat. Det betyder, at vi skal afvise både etablissementets korruption og tech-elitens falske løsninger. Det betyder, at vi aktivt skal søge og støtte ægte alternativer, der bevarer den menneskelige værdighed og frihed.
Reelt potentiale vs. nuværende virkelighed
Jeg ser et enormt potentiale i den teknologiske revolution, der udfolder sig omkring os:
-AI kan hjælpe menneskelig intelligens snarere end at erstatte menneskelig indflydelse
-digitale systemer kan styrke demokratiet i stedet for at fjerne det
-teknologi kan frigøre snarere end kontrollere
-innovation kan tjene menneskeheden i stedet for at undertrykke den
Tragedien er, at vi bliver ledt ned ad en mørkere sti, som bruger de samme teknologier til at etablere hidtil uset kontrol i stedet for frigørelse. Hver eneste reform, der præsenteres, vil pakke sig selv ind som modernisering og frihed, samtidig med at den bringer os tættere på tech-elitens vision.
Det snævre vindue
Teknologien vil fortsætte med at udvikle sig. AI vil blive mere kraftfuld. Digital infrastruktur vil trænge ind i alle aspekter af vores liv. Det er uundgåeligt. Men hvem der kontrollerer disse systemer, og i hvis interesse de opererer – det er stadig åbent for indflydelse.
Vi har et meget snævert vindue, hvor vi stadig kan påvirke udfaldet.
Når først systemerne er på plads, når først den digitale infrastruktur er cementeret, når først AI-kontrollen bliver total – så er der ingen oplagt vej tilbage.
Vejen frem
Vi har brug for en udvikling, der udnytter teknologiens muligheder uden at overlade kontrollen til en elite, der har vist nul interesse for menneskehedens fælles bedste. Vi har brug for en modernisering, der ikke eliminerer vores frihed, og en effektivitet, der ikke kræver total overvågning.
Det lyder måske umuligt. Med den koncentration af magt og teknologi, som tech-eliten allerede har opbygget, kan det virke, som om spillet er slut. Men passiv accept af vores forvandling til digitale slaver i et AI-drevet plutokrati er ikke en mulighed.
Den virkelige udfordring
Dette er ikke en kamp, vi har valgt. Men i denne nye verden med teknologisk dominans er der kun to udfald: Enten kontrollerer vi teknologien, eller også kontrollerer den os. Vinduet for indflydelse lukker hurtigt, men det er ikke helt lukket.
Jeg håber inderligt, at denne analyse er forkert.
At det mønster, jeg ser, er en overreaktion, en overdreven fortolkning af tilfældigheder. For hvis det (jeg ser, red.) er rigtigt, er vi vidne til det mest sofistikerede kup i menneskets historie – et kup, der bruger vores ønske om forandring til at eliminere selve muligheden for frihed.
Men selv i dette mørke analyse ser jeg potentiale for optimisme.
De samme teknologier, som bruges til at opbygge kontrolsystemer, kunne omdirigeres til frigørelse. Energien til forandring kan kanaliseres mod ægte reformer i stedet for forklædt undertrykkelse.
Spørgsmålet er ikke, om vi skal omfavne det teknologiske fremskridt – det er, hvordan vi sikrer, at dette fremskridt tjener menneskeheden i stedet for at undertrykke den. Vi har stadig en chance for at påvirke denne retning, men den chance mindskes for hver dag, der går.
Det er ikke en kamp mellem højre og venstre, mellem de etablerede og outsiderne eller endda mellem demokrati og autokrati.
Det er en kamp om selve definitionen af menneskelig frihed i den teknologiske æra.
Tiden til at påvirke denne definition er ved at løbe ud.
Kan du også se det? Eller overser jeg noget? Har jeg fuldstændig fejlbedømt situationen? Er jeg bare paranoid?
Måske er vi på nippet til at bryde fri af den skjulte undertrykkelse, der har holdt menneskeheden i økonomiske lænker og forvirring, og bevæge os mod et nyt, friere teknologisk Eutopia
– jeg er sikker på, at den vision er inden for rækkevidde. Men desværre tror jeg ikke, at det er der, vi som global befolkning bliver ført hen lige nu.
Hvad tænker du om det?
Del gerne dine tanker i kommentarfeltet.”
Se også:
Legendarisk svada om den falske VS den sande AI
Vox er hylende sjov midt i raseriet og alvoren, og man behøves ikke være enig i alt. Fantastisk patos. En rebelsk episk svada. Et eksempel på den amerikanske rebelske fanden-i-voldske mentalitet - så forskellig fra danske hobbitter. Jeg kan lettere respektere en vred mand, som er dybt informeret (ift. gennemsnittet) og fortæller sandheden end en Jes Ber…
Kilder:
*Forfatteren henviser til Aldous Huxley´s roman: “Brave New World”. Udgivet 1932. https://archive.org/details/brave-new-world_202312
[1]
https://www.forbes.com
“THE REAL-TIME BILLIONAIRES LIST”. Elon Musk. 2025. https://www.forbes.com/profile/elon-musk/?list=rtb/
[2]
https://www.npr.org
Nina Totenberg: “Supreme Court says Trump has absolute immunity for core acts only”. 01.07.2024. https://www.npr.org/2024/07/01/nx-s1-5002157/supreme-court-trump-immunity
[3]
https://www.justice.gov/
“Pardons Granted by President Donald J. Trump (2017-2021)” https://www.justice.gov/pardon/pardons-granted-president-donald-j-trump-2017-2021
[4]
https://www.cbsnews.com
Kaia Hubbard, Caitlin Yilek Kaia Hubbard & Caitlin Yilek: “House task force releases final report on Trump assassination attempts”. 10.12.2024. https://www.cbsnews.com/news/trump-assassination-attempts-house-task-force-report/
[5]
https://www.youtube.com
Urbit: “Assembly 2022 | Balaji Srinivasan: Urbit and The Network State”. 04.11.2022.
[6]
https://eu.usatoday.com
Erin Mansfield: “Peter Thiel and JD Vance: How PayPal founder boosted VP candidate’s political career”. https://eu.usatoday.com/story/news/politics/elections/2024/07/17/peter-thiel-boosted-jd-vance-career/74397520007/
[7]
https://theconversation.com/
George Michael: “An antidemocratic philosophy called ‘neoreaction’ is creeping into GOP politics”. 27.07.2022. https://theconversation.com/an-antidemocratic-philosophy-called-neoreaction-is-creeping-into-gop-politics-182581
[8]
https://doge.gov
Department of Government Efficiency” “Department of Government Efficiency” https://doge.gov/savings
[9]
https://www.palantir.com
“InfoSec at Palantir”. https://www.palantir.com/information-security/
Denne tekst blev første gang offentliggjort på
https://substack.com
den 16.02.2025 under følgende URL: https://substack.com/home/post/p-157219025
© 2025: Erik Wikström
Forfatteren kan også findes på https://x.com/i/flow/login?redirect_after_login=%2Ferikwikstroem
https://paradisesyndicate.com
https://t.me/paradisesyndicate
Publiceret på Free21Denmark.org den 24.02.2025. Bearbejdet til dansk af Team-Free21DK med forfatterens tilladelse.
Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening.
I don't know whether this is a good or a bad thing.
Bureaucrats so far don't make our lives easier.
A technologically controlled state would most likely not be worse.
Of course, a free society would be preferable.
But most people do not want freedom.