Korrekt tænkning & Afidentifikation med tænkning

Afidentifikation med tænkning er ikke det samme som at være i stand til korrekt tænkning - og korrekt tænkning er ikke afidentifikation. Det er blot afidentifikation med tænkning, uanset om tænkningens konklusioner er forkerte eller korrekte [1].

Du kan have korrekt (formallogisk) tænkning med eller uden identifikation - og du kan også have afidentifkation med tænkning med eller uden korrekt tænkning.

Det bedste er selvfølgelig at du kan tænke korrekt (være dygtig til logik og sande præmisser) og være afidentificeret [2]. At du både har tilgang til det lodrette og vandrette.

Signifikansen er ikke akademisk - f.eks. valgte mange spirituelle samfund at få sprøjten, fordi de ikke kunne tænke (deducere) korrekt, ej heller når de blev præsenteret for ny viden. De spirituelle grupperinger over hele verden - non-duale samfund, antroposoffer (Rudolf Steiner), tibetanske buddhister, Jes Bertelsens åndsaristokratiske spydspids for bevidsthed, Vækstcenteret, forlangte vaccinepas på kurser, etc. - lod sig vaccinere, bar masker, troede på myndighedernes propaganda, etc.

[1] Med korrekt tænkning menes f.eks. 2 + 2 er 4, ikke noget andet tal. Eller følgende velkendte syllogisme:

Alle mennesker er dødelige
Sokrates er et menneske
Konklusion: Ergo er Sokrates dødelig

Alle mennesker bruger konstant deduktion i hverdagens praktiske opgaver, hvad enten de er bevidste om det eller ej. Den bedste definition af logik i øvrigt: Logik er evnen til at lave distinktioner mellem korrekte og ukorrekte ræsonementer. Det kan vise sig fatalt, hvis man ikke kan (dødsfald og invalidering pga. Covid vacciner f.eks).


[2] Fra tidligere artikler på Ildspor:

Mange undersøgelser viser, at efter blot en halv time efter du er vågnet, har haft over 2000 tanker uden at være bevidst om dette. Det vil sige, at du er ét med tanken, du identficerer dig med tanken, uanset om tænkningens konklusioner er sande eller falske.

Professor Adrian Wells, ekspert i metakognition: ‘Vi er ikke bevidste om, at vi grubler’

Der er ca. 70.000 tanker dagligt, det meste er en malmstrøm af automatisk ubevidsthed, og derfor også en total ubevidsthed, om hvordan det påvirker os.

Problemet er langt mere subtilt end de fleste mennesker i livet, når at opdage - fra vugge til grav, da man er konstant identificeret med tanker og emotioner, enten fra død fortid eller tænkt fremtid, så de 70.000 knitrende daglige tanker med dertil hørende stress (og stressens pendant; endokrine elektromagnetisk-biokemiske ‘ætsninger’ af det synaptiske nervesystem, kortisol-stress, etc. ) – rider personen som en destruktiv mare non-stop, day in/day out, hvor kun den dybe drømmeløse deltasøvn giver hjernen højest en halv times pause af fred i døgnet.

Dagen efter, er man måske udhvilet men kaotiske tanker og emotioner starter forfra igen, indtil hjernen om aftenen er udaset, og forfra igen…. En rollercoaster af livstab.

Det er ikke nødvendigvis tankerne som er problemet, men den eksklusive obsessive konstante identifikation med dem, og de emotionelle identifikationer som følger.

Dette har intet at gøre med at tænke korrekt (korrekte logiske ræsonnementer), men den konstant kompulsive og ubevidste identifikation med tanker og emotioner. En såkaldt non-dual bevidsthed bruger tanker, men langt langt mere økonomiserende, og uden identifikation med tanker eller negative emotioner. F.eks. kan Matthieu Ricard (‘verdens lykkeligste mand’) - afidentificeret med tænkning og emotioner i en ekstrem grad - ikke huske hvordan det er at være vred, kun huske at han sidst var vred i 1975. Han kigger på sine emotioner ‘fra oven’. så emotionernes magt over personligheden er ophørt (til gengældt tror han på CO2 klima-løgnen)

Den meditative proces giver mulighed for at ‘blive det rum’ hvori tankerne opstår, at kunne se uden identifikation, at betragte tankerne uden at bruge tankerne selv som redskab. Jeg har en krop, men jeg er ikke min krop, jeg har emotioner, men jeg er ikke mine emotioner, jeg har tanker, men jeg er ikke mine tanker - fordi menneskets essens er hinsides disse.

Den almindelige bevidsthed er identisk med sit indhold. Man er sulten, glad, man længes, man er sine indtryk og sine tanker. Men for os alle er det muligt at træde tilbage fra denne naturlige og umiddelbart givne identifikation. Noget i én kan tage sig ud af identiteten og iagttage indholdet. Man kan iagttage sindet og sansernes tilsynekomster.

Dette at være vidne til sindets bevægelser, indhold og omskiftelser uden at blande sig og uden at vælge, er mindfulness - dvs. no-mind - og er en tilstand – om end den i begyndelsen ofte kun varer ganske kort – som er en grad mere klare og vågen end den almindelige med sindet sammenvoksede bevidsthed.

Det er derfor man får lettere ved at frakoble sig de negative emotioners magt f.eks.

Når man træner dette skift fra identitet til iagttagelse i praksis, opdager man at bevidstheden igen og igen bliver distraheret og dermed er tilbage i identifikation med sindsstrømmen. Distraktionen kommer ikke igennem fokus og forfra. Den kommer mere listende fra siden og bagfra, gennem association, en lokkende fantasi, en interessant tanke, en lyd, en fugl og umærkeligt er sindet atter fanget i sig selv, iagttageren er slukket, bevidstheden er faldet i med sindet. Neutral iagttagelse er dual og kan som sådan forlænges til en tilstand der alt efter træning kan vare ved.

Det er af afgørende vigtighed for den senere træning at bevidstheden lærer at skelne mellem det at være adskilt neutralt iagttagende, og det at være distraheret i den forstand at være identisk med sindet, uden distance til dets stemninger og overvejelser.

Afidentifikation betyder større frihed fra lidelse. Der vil stadig være smerte, men lidelsen opstår pga. tanken holder fast i situationer, accept VS non-accept.

Research peger på at det er menneskers kamp eller forsøg på at undgå og kontrollere deres ubehag, der er årsagen til, at lidelsen forværres og forlænges: når vi bliver optaget af at kontrollere og undgå, så glemmer vi resten af verden omkring os, og vores positive handlinger får mindre fylde. Forskning viser, at når vi prøver at kontrollere ubehag, sker det paradoksale, at disse fænomener tiltrækker sig mere opmærksomhed, og at de kommer til os med større intensitet. I stedet for ét problem ender vi op med to: vores problem og vores forsøg på at komme af med det.

Fusion - identifikation - beskrives, som en proces, hvor kognitive processer og umiddelbare oplevelser er blandet sammen og ikke kan adskilles fra hinanden. Dette medfører bl.a., at individets adfærd i høj grad domineres og styres af bl.a. vedkommendes tanker, hvorved umiddelbare oplevelser får en mindre betydning.

Fusion kan bl.a. gøre, at man bliver fanget i sine tanker og som følge deraf reagerer på måder, fx gør brug af undgåelse, som i visse situationer er uhensigtsmæssigt. Fusion altså en proces, der medvirker til psykisk lidelse.

Defusion - afidentfikation - gør, at man bliver i stand til at betragte bl.a. sine tanker som igangværende oplevelser, der muliggør, at man kan adskille sig fra sine tanker, forstå tanke- og følelsesprocessen og derved mindske tankers dominans over reaktioner og adfærd. Det modsatte er, at individet har svært ved at fastholde sit fokus på nuet bl.a. fordi, at opmærksomheden bliver distraheret fx af tanker om fortiden eller fremtiden, og i denne forbindelse anses automatiske, vanemæssige og ufleksible opmærksomhedsprocesser at være impliceret. Som følge heraf kan man risikere at fortabe sig i sin tankeproces og derved overse, hvad der hænder omkring vedkommende.

- Ildspor

Se også: