Det Store Billede & hvordan Trump passer ind

Oversættelse af The Big Picture of history, and how Trump fits in af Mees Baaijen, 25. februar 2025.

INTRO
En af de mest udfordrende - og depressive - artikler, som kræver den yderste elasticitet for at undgå den kraftigste kognitive dissonans. Hvis blot halvdelen af artiklen er sand, er det svimlende - og svimlende ubehageligt (som man også kan læse i kommentarsektionen til artiklen) …men ikke at være dannet om dette, hvis sandt, er ikke en mulighed.

Mees Baaijen’s research ‘hviler på tre søjler af bevisbyrde. Først de forfattere, der er blevet stemplet som konspirationsteoretikere, som Carroll Quigley og Antony C. Sutton og senere også Jim McGregor (se om dette her på dansk] og Guido G. Preparata. Hvis du går til Wikipedia, vil du finde de klassiske etiketter, de sætter på disse mennesker, som ‘antisemitiske’ konspirationsteoretikere og så videre.

Jeg opdagede også, og det er en ny indsigt i min bog, at der var meget ærede og respekterede historikere, der sagde det samme, men i forskellige vendinger. Og når du ikke er opmærksom på dette projekt, og du læser deres bøger, ser du det ikke. Det er som en eksoterisk læsning. Efter flere års research, når du er blevet insider og læser disse værker igen, kan du se, at de talte om det samme. Og jeg henviser til flere, men de vigtigste er Fernand Braudel, der ses som den vigtigste franske historiker i det 20. århundrede, og hans elev, Giovanni Arrighi. Og der er også Charles Tilley, som er historiker og sociolog, som har sagt det samme, men i anderledes vendinger.

Og så er den tredje søjle, alle de mennesker, som gennem århundreder har advaret mod denne gruppe og deres planer. Jeg har næsten 200 meget inflydelsesrige citater af mennesker – tidligere præsidenter, premierministre, forfattere, kunstnere, etc. - der alle siger det samme: ‘Dette er en facade, bagved er en skjult gruppe, der ønsker kontrol over verden’
- Mees Baaijen, april 2024

Paul Cudenec: ’The Predators versus The People , en ny bog af Meeuwis T. Baaijen der kan downloades, som er virkelig vigtig læsning for alle (og det burde betyde alle!), der ønsker at forstå den verden, vi lever i. Bredden af ​​hans opfattelse er svimlende, hans klarhed er forfriskende, og hans vilje til at føre sin analyse helt igennem til dens logiske konklusion er prisværdig. Da jeg allerede havde forsket i nogle af de berørte spørgsmål, genkendte jeg straks, at billedet som Baaijen tegner er et sandt billede, understøttet af beviser, som jeg er bekendt med.’
- P. Cudenec.


Følgende er en oversættelse af:

The Big Picture of history, and how Trump fits in

Abstrakt

Fra 1830'erne og frem blev USA opfostret og finansieret af de britiske Rothschilds – lederne af den Globale Mafia, også kaldet Glafia – med henblik på sin fremtidige rolle som den fjerde hegemon i deres projekt om verdensdominans.

I sin nu afsluttende periode som kriminel og folkemorderisk verdensleder har USA adskillige gange forrådt sine europæiske brødre – og mange andre folk, inklusive sit eget. Under Glafias finansiering og planlægning iscenesatte USA, Storbritannien og zionistiske “eliter” – som Glafias stedfortrædere – Verdenskrigene, Den Kolde Krig og for nylig Ukrainekrigen, med hundredvis af millioner ofre til følge. Deres skumle aktiviteter omfattede endda opbygningen af skræmmebilleder til deres beskyttelsesafpresning, såsom kommunismen, Hitler og Putin. Mere moderne eksempler på Glafias frygtfremkaldende og destruktive afpresningskonstruktioner er CO2, HIV, atomkrig, Osama bin Laden og Covid.

Trumps turbulente teater markerer det nyeste afsnit i netop dette spil. Langt fra at være en del af en anti-globalistisk konservativ revolution, som Dugin hævder, passer hans handlinger fortræffeligt ind i Glafias dominansplan for det 21. århundrede. Trump fremskynder (1) transformationen af USA fra en global til en regional magt, så Kina – med hjælp fra Rusland – kan gøres til Glafias femte globale hegemon; og (2) udrulningen af den årtier gamle plan for det Globale Digitale Fængsel. Dette kontrolnetværk, som er testet og godkendt i Kina, er nu ved at blive installeret under et funklende nyt mærke: Stargate! Det inkluderer endda en mRNA-“sundhedsgave” fra Trumps milliardærhold til os, Folket!


Introduktion

For omkring 500 år siden indledte nogle få ekstremt rige familier i Middelhavsområdet et innovativt projekt med det formål at kontrollere hele verden. I stedet for den brutale magtudøvelse, som tidligere imperier havde benyttet, anvendte de skjulte metoder: mobil kapital og organiseret bedrag. For at kunne kontrollere kloden på afstand købte og korrumperede de dynastiske bankfamilier bag dette hemmelige projekt snedigt “eliterne” i Europas spirende “suveræne og demokratiske” nationalstater. Ved at forene Glafias mobile kapital med statens maskineri blev disse falske suveræne lande gjort til stedfortrædere. Deres første opgave var at udforske og kolonisere de enorme amerikanske, afrikanske og asiatiske territorier.

For at kunne overvåge verden indsatte Glafia Spanien (15./16. århundrede), derefter Holland (17. årh.) og senere Storbritannien (18./19. årh.) som deres midlertidige hegemoner. Fra 1830’erne blev USA opfostret og finansieret af de britiske Rothschilds med henblik på sin fremtidige rolle som den fjerde hegemon i dette dominansprojekt. Efter 2. Verdenskrig blev de tidligere kolonier – nu “falsk uafhængige” – også integreret som underordnede stedfortrædere for Glafias nye amerikanske hegemon (hvilket blandt andet forklarer den hastige vækst i CIA og den amerikanske hær). Den sidste fase af det amerikanske imperium, præget af finansialisering eller “kasinoøkonomi”, begyndte allerede i 1971, da dollaren blev afkoblet fra guld. Samtidig begyndte amerikansk kapital og teknologi at opbygge det kommunistiske Kina som fremtidig supermagt.

I dag har Glafia taget kontrol over alle lande – også Kina og Rusland. “Hele verden er en scene”, som Shakespeare skrev i 1623. Og som Lord Curzon sagde for længe siden: “Lande er blot brikker på det globale skakbræt i det store spil om verdensherredømmet.” De etablerede medier og den akademiske verden – alle ledet af Glafia – tager disse kriminelle marionetter for gode varer: lad dig ikke narre, de er alle gangstere! Hertil kan vi føje, at kun én spiller rykker på dem alle: Glafia, et kriminelt syndikat bestående af nogle få hundrede dynastiske, ekstremt rige (op til billioner af dollars) og tæt forbundne familier, uden tilknytning til noget land, religion eller etnicitet. De er ikke vestlige, men kosmopolitiske og ofte falsk jødiske – og i dag stærkere end nogensinde før.

I 1893, kort efter 400-årsjubilæet for Christopher Columbus’ ankomst til den Nye Verden i 1492 (finansieret af Glafias genovesiske bankfolk, bl.a. C. Roth), åbnede den gigantiske Verdensudstilling i Chicago, også kendt som The World’s Columbian Exposition. Omkring 27 millioner mennesker fra hele verden besøgte dette symbol på den fremvoksende amerikanske exceptionalisme. Rusland og Kina havde også (en mindre) tilstedeværelse ved denne imponerende udstilling, og mange i disse og andre lande begyndte at forestille sig en fremtid præget af modernisering og industrialisering.

Ved begyndelsen af det 20. århundrede så fremtiden mere fredelig og lovende ud end nogensinde før. Futurister forestillede sig, at det nye århundrede ville føre til et fritidssamfund, hvor maskinerne ville udføre det meste arbejde. Grev Sergej Witte (i Rusland) og Sun Yat-sen (i Kina) skulle snart føre an i bestræbelserne på at indhente den hurtigt industrialiserende vestlige verden.

Men pludselig blev international fred og fremskridt brat afbrudt: I 1914 “brød” Første Verdenskrig ud, efterfulgt tre år senere af den kommunistiske revolution i Rusland. Var disse begivenheder resultatet af demokratiske beslutninger eller “folkelige bevægelser”? Naturligvis ikke – alle almindelige mennesker ønsker at leve i fred. Disse problemer opstod, fordi hvert “demokratisk” vestligt land, der deltog, var et Glafia-ledet oligarki, mens det zaristiske Rusland blev infiltreret af Glafia (jf. Aleksandr Solzjenitsyns Two Hundred Years Together, om den russisk-jødiske historie).

Alligevel forklarer de fleste historikere stadig 1. Verdenskrig som en slags naturkatastrofe, hvor landene snublede ind i krigen som “søvngængere”. Men i dag ved vi (se min bog The Predators versus The People), at disse begivenheder var del af et meget stort projekt, som i lang tid var blevet forberedt af Glafia – med det formål at overtage kontrollen over Eurasiens 13 imperier med magt: gennem verdenskrige, finanskriser og kommunistiske revolutioner. Og det oveni deres skjulte kulturelle, uddannelsesmæssige, videnskabelige, finansielle, biologiske, kemiske og spirituelle krigsførelse mod hele menneskeheden!


Amerikas første forræderi mod Europa: Hitler

Over 200 millioner mennesker blev dræbt og mange flere lemlæstet og traumatiseret i det, jeg kalder det store euroasiatiske blodbad i det 20. århundrede. Glafias primære stedfortrædere i denne gigantiske operation var britiske, amerikanske og zionistiske “eliter” – selvom “gangstere” er et mere passende ord: de opstillede alle skræmmebillederne, inklusive Hitler. Beviser for, at 1. Verdenskrig blev iscenesat af USA og Storbritannien (i samarbejde med Frankrig og Rusland), kan findes her (Hidden History, Docherty og MacGregor) og her (Prolonging the Agony, samme forfattere). Over 20.000 amerikanere blev millionærer på denne krig – og de kunne næsten ikke vente med at gentage det. Endegyldige beviser for den afgørende amerikanske og britiske rolle i at opbygge Hitler og nazismen som deres skræmmebillede i 2. Verdenskrig findes her (Conjuring Hitler, G. Preparata) og her (Two World Wars and Hitler, MacGregor og O’Dowd, kommende publicering).

Alligevel lykkedes det USA og Storbritannien at komme ud af dette frygtelige blodbad – som deres Glafia-styrede “eliter” selv havde iscenesat og forberedt – som de største friheds- og demokratiforkæmpere nogensinde, fejret hvert år lige siden! I maj 2025, 80 år efter “freden” i 2. Verdenskrig, vil disse falske ceremonier igen blive gentaget! Det skyldes den fabrikerede uvidenhed blandt almindelige mennesker, skabt af Glafias organiserede bedrag gennem de korrupte medier, akademia og uddannelsessystemet (også kendt som Platons hule, social ingeniørkunst, tankekontrol eller mental udryddelse). Bemærk, at jeg naturligvis ikke er imod at mindes og ære de millioner af modige soldater og uskyldige civile, der uforvarende blev ofre i disse krige og revolutioner.

Med Richard Moores ord var konsekvenserne af 1. Verdenskrig for Vesten følgende:

“Man kunne sige, at Amerika vandt 1. Verdenskrig, og hele Europa tabte – og tabte stort. Europæerne blev tvunget til at betale enorme summer til Amerika for privilegiet af at have ødelagt hinanden… Storbritannien havde vundet slaget om Europa, for en tid; Amerika havde vundet kampen om at være den stærkeste nation, for en længere tid – men det var bankeliten, der vandt krigen – med diskretionær magt over den fremtidige kurs for verdensanliggender.”

Han beskriver situationen efter 2. Verdenskrig sådan:

“Selvom USA kun havde kæmpet marginalt og lidt ubetydelige tab – sammenlignet med de andre store krigsførende – kom landet ud af krigen med en intakt infrastruktur, 40 % af verdens rigdom og industrielle kapacitet, kontrol over verdenshavene, monopol på atomvåben, strategiske fodfæster i oliestaterne i Mellemøsten og med en generel folkelig hyldest som demokratiets heroiske forkæmper.”

“Det var derfor helt naturligt, at verdens øjne rettede sig mod Washington for lederskab i formningen af efterkrigsverdenen ... Amerika var nu sikret som hegemonisk base for operationer, mere egnet til den rolle end Storbritannien havde været, og det var tid til at gå videre til næste fase [eller hegemoniske cyklus] af det nye verdensordens-projekt. Således blev Bretton Woods-institutionerne lanceret straks efter krigens afslutning – FN, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken – de tidlige grundsten for en fremtidig verdensregering.”

Snedigt eliminerede Glafias euroasiatiske projekt USA’s største kommende konkurrenter, Rusland og Kina, ved at forråde dem ind i det “kommunistiske frysepunkt” i det meste af det 20. århundrede (se nedenfor). Europa blev samtidig lagt i ruiner, og USA’s europæiske “venner” sat tilbage. Tyskland led et ufatteligt folkedrab: Peter Haisenko opsummerer det tyske dødstal efter krigen til 14 millioner – heraf 6 mio. i selve Tyskland under allieret besættelse (mange i Eisenhowers dødslejre), 6 mio. flygtninge fra de østlige områder, og 2 mio. krigsfanger. Under krigen døde omkring 3 mio. tyske soldater og sandsynligvis yderligere 3 mio. civile. Det giver i alt 20 millioner tyske dødsfald. Ved krigens begyndelse var den tyske befolkning i Europa cirka 88 millioner.

Så meget for den amerikanske retorik om “frihed, demokrati og frihandel” – den falske liberale forklaring på USA’s himmelflugt til verdensmester i kapitalisme og liberalisme: de myrdede, lemlæstede og ødelagde blot alle deres potentielle euroasiatiske konkurrenter!


Amerikas andet forræderi mod Europa: Kommunismen

Den største begivenhed i Ruslands historie var den kommunistiske eller bolsjevikiske revolution – “et af de dristigste og blodigste politisk-økonomiske eksperimenter i menneskehedens historie” (T. Boardman). Vi kender alle den officielle fortælling: en folkelig bevægelse af utilfredse russiske borgere, ledet af idealistiske ledere som Vladimir Lenin og Leon Trotskij, væltede et forældet, undertrykkende og tilbagestående regime. Gentagelser af denne Røde Terror (dog i mindre skala) fandt sted i bl.a. Tyskland, Ungarn og Spanien.

Men i mindst 50 år har der eksisteret overbevisende beviser for, at Glafias globalistiske og kapitalistiske bankmænd var de egentlige bagmænd og finansfolk bag dette ødelæggende, “antikapitalistiske” fænomen. Og at “revolutionslederne” Lenin og Trotskij, bag deres idealistiske facade, var overdådigt finansierede lejesvende for disse banker, som efter deres store sejr samlede millioner af dollars på udenlandske bankkonti.

Den særdeles veldokumenterede forsker Antony C. Sutton fulgte pengene og forretningssporene til bolsjevismen i sin bog Wall Street and the Bolshevik Revolution (1974). Docherty og MacGregor har yderligere dokumenteret, hvordan bankfolkene iscenesatte denne “revolution” (se The Rape of Russia). Kun på grund af “den officielle historieskrivnings negligering” og den deraf følgende systematiske undertrykkelse i mainstream-medierne er denne viden aldrig blevet alment kendt.

Sutton betragtede kommunismen som det 20. århundredes største fupnummer – en konstruktion af bankerne: han beviste eksistensen af et langvarigt partnerskab mellem Glafias (primært amerikanske) internationale monopolkapitalisme og international revolutionær socialisme. Han afslørede også, hvordan USA fra starten støttede opbygningen af Sovjetunionen (SU): Sovjets produktions- og militære grundlag blev i vid udstrækning skabt ved hjælp af amerikansk teknologi. Store amerikanske selskaber investerede i skabelsen af denne nye totalitære stat med enorme ressourcer – for at skabe en stor, lukket økonomi, som kunne udnyttes uden konkurrence – et drømmescenarie for “frihandelskapitalister”.

Den amerikanske støtte til SU inkluderede endda lufttransport af atomhemmeligheder og byggematerialer til atominstallationer under 2. Verdenskrig (From Russia with Thanks, af major Jordan) – for uden atombomben ville Sovjet ikke være en værdig fjende eller skræmmebillede i den kommende kolde krig! Allerede i 1935 kaldte general Smedley Butler USA’s krige for “rackets” – en klassisk mafia-teknik, hvor man opbygger en skræmmeskikkelse (frygtstrategi) og derefter kræver betaling eller ofre for “beskyttelse”. Glafias krige er altid beskyttelsesafpresning – moderne eksempler inkluderer CO2, HIV, atomkrig, Osama bin Laden og Covid.

Specifikke formål med at skabe Sovjet-skræmmebilledet:

1. Med Sovjetunionen skabte bankerne en vigtig magt til at bistå i den planlagte destruktion af Tyskland under 2. Verdenskrig. De ønskede reelt at slå to fluer med ét smæk. I 2015 afslørede George Friedman fra STRATFOR, hvad der drev USA (baseret på MacKinders Heartland-teori fra 1904):

“USA’s primære interesse, som vi har ført både 1., 2. og den kolde krig [og nu Ukrainekrigen] for, har været forholdet mellem Tyskland og Rusland, for forenet udgør de den eneste magt, som kan true os – og vi skal sikre, at det ikke sker.”

2. Så meget for den officielle parole om Frihed og Demokrati! Og kun delvist sandt, for som nævnt ovenfor kom det meste af Sovjets civil- og militærteknologi fra USA.

3. Glafia brugte også sovjetkommunismen som et storstilet socialt eksperiment for et totalitært regime i stil med 1984 eller Fagre nye verden – Covid-årene gav os et glimt af, hvad der venter, hvis vi ikke gør modstand.

4. Sovjetunionen blev også brugt som en subversiv kraft til at underminere Vesten (jf. Y. Bezmenov). Sovjetunionen blev samtidig forløber og forsøgsmodel for det senere kommunistiske eksperiment under Mao i Kina – grundlaget for dagens kommunistiske kinesiske stat og en vigtig årsag til Kinas nye status som femte hegemon. Derfor blev kinesisk kommunisme ikke rørt. Fra 1970’erne blev Kina også i hemmelighed opbygget med amerikansk civil og militær teknologi, med højdepunkt under Bill Clinton (præsident 1993–2001). Monicas rolle var ikke blot at “ryge cigarer” med Bill – men at distrahere fra den virkelige skandale: Chinagate.

5. For at fremme Glafias iscenesatte afkolonisering af de europæiske kolonier i Afrika og Asien under det smukke slogan om “selvbestemmelse” – hvorefter disse stater straks blev neokoloniseret af USA.

6. Det samme gælder for EU, som skulle indgå i Glafias fremtidige multipolære projekt, hvortil Henry Kissinger – på vegne af Rockefeller – udarbejdede blueprintet Prospect for America allerede i 1961. Det taler om regionaliserede blokke (som EU, NAFTA) under en verdensregering baseret på FN – styret af Rockefeller/Glafia. Ifølge den sovjetiske dissident Vladimir Bukovsky findes arven fra Sovjetunionens eksperiment overalt i EU’s organisation og struktur (2006) [at EU ligner Sovjetunionen er også nævnt flere gange i den danske presse de sidste 15 år]:

“Det er virkelig forbløffende for mig, at vi lige har begravet ét monster, Sovjetunionen, og så er vi i gang med at opbygge et andet, bemærkelsesværdigt lignende: Den Europæiske Union.”

Umiddelbart efter 2. Verdenskrig lavede vestlige militærstrateger planer om at udslette Sovjetunionen med atomvåben. Men de forstod åbenlyst ikke Glafias snedige strategi: målet var ikke at destruere fjenden og derefter vende tilbage til normalitet og fred – men at forlænge konflikten så længe som muligt, for maksimal profit på den ene side og maksimal frygt på den anden. Den kolde krig, som begyndte i 1947, blev da også trukket helt frem til 1991.


Amerikas tredje forræderi mod Europa: Putins Rusland

Med fødslen af planen om det Globale Digitale Fængsel (annonceret i Brzezinskis bog Between Two Ages, 1970) og Glafias beslutning om at afslutte amerikansk dominans og “vende blikket mod Øst” for første gang i historien, blev det sovjetiske eksperiment overflødigt – og Glafia-brikken Gorbatjov afsluttede det i 1991. Kort efter udtalte Fidel Castro, Glafias topagent i Cuba:

“Den næste krig i Europa vil være mellem Rusland og fascismen, bortset fra at fascismen vil blive kaldt demokrati.”
Det var ingen profeti, men insider-information om den seneste Glafia-iscenesatte krig i Ukraine.

I begyndelsen af 1990’erne blev Rusland først åbnet op for kapitalismen via chokterapi (orkestreret af “Team Harvard”, med den venstreorienterede Jeffrey Sachs som hovedfigur – som nu prøver at rense sit plettede image). Det hele endte i planlagt katastrofe og plyndring, hvorfra landet blev “reddet” af Putin – frontfigur for Ruslands nye “Glafia-underordnede elite”, som stjal nationens rigdomme på vegne af Glafias banker. Det – sammen med lejlighedsvis iscenesatte bombeattentater – gjorde gangsteren Putin populær (se Putin’s False Flag, af Iain Davis).

Putin blev i øvrigt allerede udvalgt i begyndelsen af 1990’erne (mens han midlertidigt arbejdede som taxachauffør i Moskva), af ingen ringere end Henry Kissinger – siden 1970’erne også mentor for Klaus Schwab! Man må formode, at mentor Kissinger for længst havde fortalt Putin, at et stærkt Rusland var nødvendigt for Glafias skifte mod Østen – og at krigen, som Castro forudsagde, ville være prisen for hans og Ruslands kometkarriere. Det minder om 1800-tallet, da mentor Bleichröder sagde til Glafia-brikken Bismarck, at krig var prisen for Tysklands opstigning.

MH17, Skripal-affæren, Ruslands rolle i Syrien, NATO’s bevidste udvidelse mod øst – det hele passer perfekt ind i manuskriptet.

Klaus Schwab har flere gange indrømmet, at Putin blev trænet i WEF som en af hans mange Global Young Leaders. Et vigtigt mål var at gøre Rusland til en værdig partner – faktisk en vasal – for Kina, Glafias udpegede hegemon i den multipolære verdensorden, som Henry (igen) havde forberedt. Den ortodokse kirkes rolle som “formidler af traditionelle russiske værdier” er blot endnu en officiel fortælling – kun for offentligheden. Og hvis det lyder usandsynligt, så bemærk, at Putins Rusland fejler lakmusprøven på: Covid, CBDC, Agenda 2030, en BIS-styret centralbank osv. Som Iurie Roșca udtaler:

“Trods store konflikter mellem forskellige lande følger de alle underdanigt den samme globalistiske dagsorden.”

Han tilføjer:
“Den falske pandemi, der blev lanceret i 2020, har uden tvivl bekræftet, at Rusland – ligesom Kina og de øvrige BRICS-lande – er underlagt ét og samme kommandocenter [som ikke er USA, men den Globale Mafia].”

Som alle Glafia-krige er krigen i Ukraine lige så falsk som “amerikansk wrestling” – og Rusland deltager villigt! Desværre er ofrene virkelige, ligesom de millioner af ukrainere, der måtte flygte. Den eneste logiske løsning ville naturligvis have været et neutralt Ukraine. Men den kriminelle Glafia/NATO blev ved med at presse mod øst, fordi det var den krig, de ønskede – fuldt ud bevidste om, at først Ukraine og derefter Europa ville blive ofrene. Deres utrættelige pres gav Rusland en rimelig anledning til at sætte foden ned og starte “den særlige militæroperation”.

Den demente Biden blev ved med at gentage mantraet om, at det “autokratiske” Rusland skal besejres. Men alle vestlige “eliter” har længe vidst, at Østen uigenkaldeligt ville tage over (se Macrons tale til sine ambassadører i 2019 om enden på vestlig dominans). Men før det, havde begge parter (begge Glafia-brikker!) indgået en aftale om en blodig teaterkrig: for at dumpe gammelt udstyr, teste nye våben, træne hære og fylde lommer og bankbokse til randen. Rusland bestod den militære prøve – selvom der blev begået mange fejl. Glafia – og Kina – ville ikke have tilladt noget andet udfald.

Som jeg skrev for tre år siden: de vestlige sanktioner førte Rusland, Kina, “globalt syd” og BRICS+ tættere sammen – præcis som Glafia ønsker det. Sanktionerne – og sabotagen mod Nord Stream (se Seymour Hersh) – ramte Europa hårdt og passede USA glimrende. Energipriser, mad og råmaterialer steg yderligere, knaphed og rationering følger, europæiske industrier kollapser eller flytter – og friheden indskrænkes yderligere, som Glafia ønsker det.


Januar 2025: Donald træder ind på scenen

På bare én måned som præsident har Rothschild-brikken Trump radikalt ændret spillets regler. Hvis du tror, at globalist-brikken Alexander Dugin har ret i, at Trumps sejr varsler en anti-globalistisk konservativ revolution – så forklarer Iurie Roșca her, hvorfor han er en løgner.

Trumps turbulente teater markerer det nyeste kapitel i præcis det samme globalistiske spil. Langt fra at lede en revolution, som Dugin påstår, passer Trumps handlinger glimrende ind i Glafias dominansplan for det 21. århundrede. Trump har forstået, at en ny multipolær vind blæser – som Marco Rubio åbent har indrømmet – og han accelererer Glafias to hovedprojekter under dette nye paradigme:

1. Transformationen af USA fra global til regional magt, så Kina – bistået af Rusland – kan blive Glafias femte globale hegemon. USA vil trække sig tilbage til “Fort Amerika” som én af verdens “poler” – hvilket forklarer Trumps grove bluff med at ville annektere Grønland, Canada og Panama. Dette “opgør med MacKinders teori” kan få meget positive konsekvenser for Europa – hvis det får nye ledere, som genoptager samarbejde og handel med Rusland, dets naturlige partner.

   Det kunne endda varsle en bedre fremtid for palæstinenserne. Det sindssyge og umenneskelige “Trump-A-Lago”-forslag kunne vække Israel til realiteterne: slut fred – ellers stopper Amerika med at fylde jeres bundløse hul – vi vil bare lave forretninger! [Trump gør hvad Israel siger] Og Kina, der står ét skridt fra verdensherredømmet, har ingen interesse i at videreføre denne meningsløse konflikt.

2. Udrulningen af den mange årtier gamle plan om det Globale Digitale Fængsel, for at kontrollere og tvinge alle mennesker individuelt. Dette DigiGulag, et energislugende hi-tech kontrolnetværk, testet og godkendt i Kina, installeres nu under et skinnende nyt brand: Stargate! Det inkluderer endda en personlig mRNA-“sundhedsgave” fra Trump og Elon Musks milliardærhold til We, The People! Jeg anbefaler varmt at læse Eric Wikströms artikel om teknokratiets triumf.

Dog vil Trumps løfte om en ny amerikansk guldalder vise sig at være en illusion: efterkrigstidens gyldne æra var kun mulig, fordi USA netop havde dræbt, lemlæstet og ødelagt sine eurasiske konkurrenter, som tidligere beskrevet. I dag er Rusland og Kina stærkere end nogensinde – og forenede. USA er farligt deindustrialiseret, og Trumps toldpolitikker vil ikke ændre dette – tværtimod. Den amerikanske dollar udgør nu under 60 % af verdens valutareserver – mod næsten 100 % efter 2. Verdenskrig. Derudover rydder Trump ikke op i den virkelige “dybe stat” – Glafias finansielle og korporative fangarme – men kun i venstrefløjens korrupte overdrev.

---

Epilog

Efter 2. Verdenskrig skrev den tyske filosof Martin Heidegger (1889–1976):

“Det er ikke russismen, der vil føre til jordens undergang, men amerikansismen – ikke kun englænderne, men hele Europa er faldet for den, for den repræsenterer modernitet i al sin vederstyggelighed.”

Han havde ret – men kun på overfladen. Amerikanismen repræsenterede blot én hegemonisk fase i det globalistiske projekt, og de seneste “revolutionære ændringer” er ikke andet end kosmetiske operationer, der skjuler fortsættelsen af Glafias gamle dagsorden – denne gang under nyt asiatisk overopsyn: det kommunistiske Kina.


Se også: